Dyrenes Beskyttelse guider: 5 forholdsregler i sommervarmen
10.6.2023 04:00:00 CEST | Dyrenes Beskyttelse | Pressemeddelelse
Sommervarmen ligger over Danmark og uanset hvilket kæledyr du har, er det vigtigt at tage ekstra hensyn når temperaturen stiger. Alt lige fra skygge til et badebassin kan hjælpe dyrene med at holde de høje temperaturer ud.

De varmere temperaturer er ikke lige gode for alle. Kæledyrene lider under sommervarmen, og derfor opfordrer Jens Jokumsen, familiedyrschef i Dyrenes Beskyttelse til, at man tager sine forbehold og sørger for afkøling af familiemedlemmerne med pels eller fjer.
- Det giver både afkøling og leg hjemme i haven, hvis hunden kan soppe i et badebassin. Desuden kan hunde også blive solbrændt, og hos nogle hunderacer skal der bruges solcreme på ører, næse og andre steder med tynd pels eller direkte bar hud. En anden mulighed er at blande hundens foder med vand og fryse det til is i passende blokke, som både kan være en hyggelig aktivitet for hunden, men også køle den, når den slikker på isen, siger Jens Jokumsen.
Dyreejere gør klogt i at undgå aktiviteter midt på dagen, hvor temperaturen er højest og underlag som asfalt er brændende varme. Aktiviteterne bør være om morgenen eller om aftenen, så temperaturen er faldet.
Skab skyggehygge for dit kæledyr
For alle kæledyr gælder det, at der altid skal sørges for fri adgang til rigeligt skygge. Det gælder både for hunde og katte, men også kaniner, marsvin og andre dyr, der holdes på begrænset plads.
- Kaniner, marsvin og andre dyr på begrænset plads kan netop få problemer om sommeren, da de ikke altid har mulighed for at søge skygge Det gælder også tamfugle såsom undulater. Undulater viser at de har det varmt, ved at sidde med åbent næb og holde vingerne ud fra kroppen. Hvis man skal køle sine fugle, kan en vandforstøver være en god løsning, hvis fuglene er trygge ved det. Den kan bruges til fjer, ben og fødder på fuglen, siger Jens Jokumsen.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at solen bevæger sig meget i løbet af en dag. Så det kan godt være, at du har efterladt din kanin eller marsvin i skyggen, men i løbet af en dag har skyggen nået at rykke sig en hel del, og så er dyret i farer.
Derfor er det vigtigt at forsyne løbegårde med et halvtag, parasoller eller lignende, så dyrene altid kan komme i skygge, få afkøling og have adgang til masser af frisk vand.
[FAKTABOKS] De fem forholdsregler:
- Altid adgang til skygge i form af halvtag, parasol el.lign.
- Altid adgang til masser af frisk vand.
- Undgå gåtur med hunden midt på dagen.
- Badebassin til hunden.
- Solcreme, hvis kæledyret har tynd pels eller bar hud nogle steder.
Kontakter
Medievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelse revser tidligere regering: Voldsomt lemfældig dyrevelfærdskontrol8.9.2026 09:28:19 CEST | Pressemeddelelse
Det er et eklatant svigt af dyrene, som er blevet begået i perioden 2025 til første halvdel af 2026, mener Dyrenes Beskyttelse, efter justitsministeriet har oplyst, at 1500 opfølgende dyrevelfærdskontroller mangler at blive gennemført i den periode.
Borgerpanel: Omlæg griseproduktionen eller luk den2.9.2026 14:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Et uvildigt borgerpanel kommer med et opsigtsvækkende opgør med dansk svineproduktion: Langt færre grise, markant mere plads, stop for levende eksport, fiksering og halekupering og dyrevelfærd før pris og volumen. Og hvis den konventionelle produktion ikke grundlæggende ændres, mener panelet, at den bør reduceres med 95 procent. Dyrenes Beskyttelse kalder anbefalingerne et markant opgør med den måde, Danmark producerer grise på.
Grønne organisationer og virksomheder: Vores ni anbefalinger til fremtidens danske fødevareproduktion28.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Bedre plads til dyrene, stop for sojaimport og en hektarstøtte, der belønner grønne resultater. Det er blandt anbefalingerne fra en række virksomheder og organisationer, der vil udnytte Danmarks styrkeposition inden for fødevareproduktion til at skabe et moderne fødevaresystem.
Dyrenes Beskyttelse: Gør fodring af ulve strafbart og beskyt yngleområder18.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nærgående ulve skaber utryghed, men hvis vi vil undgå flere konflikter, skal debatten også handle om menneskers ansvar for at lade ulve forblive vilde og vise dem respekt i naturen.
Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral fylder 15 år midt i rekordtravl sommer17.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dyrenes Beskyttelses vagtcentral 1812 fylder 15 år i dag. Det fejres ovenpå en rekordtravl sommer, hvor beredskabet er rykket ud 9.444 gange for at redde dyr i nød.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum