Næstved Kommune redder de våde pandaer
8.6.2023 11:15:09 CEST | Næstved Kommune | Pressemeddelelse
Bestanden af brakvandsgedder i den sydlige del af Danmark er nu så kritisk lav, at der må tænkes i redningsaktioner. Det har fået Næstved Kommune til at dyrke brakvandsgedder på oversvømmet eng. Det betyder at syv gedder er blevet til mere end 1500.

Engang boltrede brakvandsgedden sig i mange af de østdanske fjorde, nor og åer i gydesæsonen. Men de seneste undersøgelser har vist, at bestandene alle steder styrtdykker i disse år, så flere bestande er akut truede af total udryddelse. Ved en undersøgelse i 2018 i Karrebæk- og Dybsø fjorde, hvor gedderne lever størstedelen af deres liv, viste resultater, at der kun var 260 gedder tilbage. Ved forsøgsfiskeri i Fladså i 2021 var antallet af gydefisk faldet til bare 18 voksne brakvandsgedder.
- Vores brakvandsgedder i Fladsåen er faktisk mere truet end pandaerne i Kina, hvor der i dag er en bestand på knapt 1800 voksne dyr, fortæller Palle P. Myssen, biolog i Næstved Kommune og fortsætter: Der er flere grund til, at brakvandsgedden er så truet. Blandt andet er deres gyde- og opvækstområder forsvundet, som følge af effektiv dræning og afvanding af forårsoversvømmede enge.
Redningsaktion
Selvom de fleste nok kan synes, at der er kommet rigeligt med vand og oversvømmelser i februar, ja så er der faktisk et sted, hvor der skal endnu mere til. Det kræver nemlig en oversvømmet eng, hvor brakvandsgedderne i perioden marts-juni kan gyde for at have chance for succes.
Den nydannede sø for de barslende gedder ligger op ad Fladsåen i nærheden af Rettestrup By. Den forsynes nu med ekstra vand fra åen og dens tilløb. Det samlede oversvømmede areal svarer i størrelse til tre fodboldbaner.
Samarbejde med frivillige
Sammen med medlemmer fra Fladså Sportsfiskerforening og andre frivillige, har kommunen fra marts til april haft en fangst-ruse stående i åen for at fange gydemodne gedder til udsætning på den oversvømmede eng. Rusen har skullet tømmes en gang i døgnet, så det har været en stor opgave for de frivillige og kommunen at fange de kun 7 gydegedder på 72-94 cm, som det samlede fangstresultat viste.
1500 nye smågedder
Gedderne har nu gydet og er selv at vandret tilbage til åen via et gravet afløb. I mellemtiden er de befrugtede æg klækket i engens oversvømmede græs og de 5 mm store geddelaver har overlevet på engen.
De har nu, i start juni, opnået en længde på hele 7-8 cm takket være de mange krebsdyr, dafnier og fiskeyngel det vrimler med på den oversvømmede eng.
Biologerne har åbnet for afløbet til engen og opsat en yngelfælde for at undersøge om geddeynglen vandrer ud i åen i takt med vandstanden sænkes på engen. Til alles store glæde viser det sig, at der de seneste dage er vandret 100-vis af små gedder ud i åen fra engen - indtil videre mere end 1500 nye smågedder, talt og genudsat i åen.
- Vores anstrengelser har til fulde båret frugt. Vi har i år sikret et stort tilskud til den trængte bestand til fjorden fra Fladsåen, hvor de vil vokse sig store og komme tilbage efter 3-4 år for at gyde igen.
Vi kommer nu til at arbejde for at forbedre gydeforholdene på engen yderligere, således at gedder til næste år selv kan vandre ind på den oversvømmede eng for at gyde, og ynglen selv vandrer tilbage til fjorden i marts-april 2024, afslutter Palle P. Myssen.
Kontakter
Palle P. MyssenBiologTeam Vand og Natur, Næstved Kommune
Tlf:25450102pamys@naesteved.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Elever dyster med robotter, biler og raketter i konkurrencen Super Power Challenge27.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den 3., 4. og 5. marts udfordrer 631 elever fra 31 af kommunens 5. klasser hinanden i Super Power Challenge. Det er tiende gang, Næstved Kommune arrangerer konkurrencen, som skal styrke elevernes læring i faget natur/teknologi og deres innovationskompetencer.
Næstved og Vordingborg baner vejen for Sjællands nye store industrilokomotiv26.2.2026 10:45:58 CET | Pressemeddelelse
Med en ny politisk styregruppe og millioninvesteringer sætter Næstved og Vordingborg kommuner turbo på udviklingen af Industrial Hub Zealand.
Nyt initiativ i Næstved skal gøre det nemmere at handle bæredygtigt5.2.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et helt nyt initiativ kaldet NæverGreen skal gøre det synligt for kunderne, hvor man kan handle med omtanke for klima, miljø og mennesker.
Næstved står sammen og donerer millionbeløb til Danmarks Indsamling31.1.2026 23:38:09 CET | Pressemeddelelse
Børn, forældre og bedsteforældre, foreninger og virksomheder i Næstved Kommune har i fællesskab samlet 3.188.754 kroner ind til børn i glemte kriser. Næstved har vist sig som en eventby, der virkelig bakker op, siger borgmester Kenneth Sørensen.
Projektkoordinator sætter skub i projekter mellem danske og tyske borgere i Femern Bælt29.1.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Borgerprojektfonden bidrager til at styrke relationer og samarbejde på tværs af det dansk-tyske grænseland - og med Næstved Kommunes og Region Sjællands nyeste initiativ bliver det i fremtiden nemmere at finde projektpartnerskaber og søge midler fra fondens tre puljer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum




