Københavns Universitet      -        Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Ubæredygtig kaffedyrkning gør flere og flere syge

Del
Et intensivt forbrug af pesticider på verdens kaffefarme fører til flere og flere rapporteringer om mennesker og dyr, der bliver syge. Derfor skal kaffedyrkning gøres bæredygtig igen ved at bringe den tilbage til rødderne, mener forsker fra Københavns Universitet, som har ledet en stor gennemgang af forskning i alternative metoder til at beskytte kaffeplanten.
Foto: Getty Images
Foto: Getty Images

Den bitre, velduftende, opkvikkende drik er for mange både en livsstil og et fast morgenritual. Globalt drikker vi op mod tre milliarder kopper kaffe om dagen. Men kaffeproduktion er blevet en problematisk affære med syge mennesker og dyr på samvittigheden.

De senere år har kaffeplanten oplevet flere og flere angreb af insekter, bakterier og svampe som følge af, at kaffe siden 1990’erne i højere grad dyrkes som monokultur og muligvis forstærket af klimaforandringerne. Det har særligt på de store kaffeplantager ført til et højere forbrug af pesticider som er farmernes primære våben mod de uønskede gæster.

I Brasilien, som både er verdens største kaffeproducent og verdens største pesticid-forbruger, er brugen af de kemiske sprøjtemidler i landbruget steget med 190 % på ét årti. Estimater viser, at der formentlig bruges cirka 38 millioner kilo pesticider om året i den brasilianske kaffeproduktion.

Siden 2019 er der blevet godkendt 475 nye pesticider i Brasilien. Over en tredjedel af dem er ikke godkendt i EU på grund af deres giftighed.

”Problemet er, at der kommer flere og flere rapporter om pesticidforurening i grundvand og økosystemer og skadelige virkninger i dyr og mennesker i områder, hvor der dyrkes kaffe – lige fra hudlidelser og åndedrætsbesvær til forhøjet blodtryk, organskader, kræft og hjerte-karsygdomme. Alt dette er efter alt at dømme direkte forbundet med brugen af pesticider i kaffeproduktionen,” siger Athina Koutouleas, ph.d.-stipendiat ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning.

Hun er førsteforfatter på et metastudie bragt i tidsskriftet Plant Pathology, der gennemgår forskning i alternative metoder til at beskytte kaffeplanten. Studiet er lavet sammen med professor David B. Collinge fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab og lektor Anders Ræbild fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning.

”Hvis vi stadig skal kunne nyde vores morgenkaffe i fremtiden, bliver vi nødt til at stoppe med at producere kaffe, som om i morgen ikke eksisterede. Pesticider er effektive mod skadedyr og plantesygdomme og kan umiddelbart skaffe kaffebønderne et højt udbytte, men på den lange bane skyder man sig selv i foden ved at ødelægge miljø og sundhed,” lyder det fra Athina Koutouleas.

Kaffedyrkning tilbage til rødderne

Forskerne peger på forskellige strategier som bæredygtige alternativer til de traditionelle kemikalier. En af dem er agerskovbrug. Det vil sige, at man dyrker afgrøder og træer på de samme arealer. Og den metode ville faktisk bringe dyrkningen tilbage til kaffeplantens oprindelige ’rødder’.  

”Kaffeplanten opstod i det sydvestlige Etiopien for tusinder af år siden i et miljø med skygge fra et væld af forskellige planter, buske og træer. Det blev sidenhen den traditionelle måde at dyrke kaffe på i Etiopien – og metoden er udbredt i landet den dag i dag. Det har ofte de fordele, at det minimerer skadedyr og sygdomme og samtidig styrker plantesundheden, biodiversiteten og økosystemerne,” siger Athina Koutouleas.

Derudover spreder agerskovbrug landmandens indkomst, fordi der både kan tjenes penge på kaffen og på træ eller andre tropiske afgrøder som fx vanilje eller kanel.

”Udfordringen kan være, at visse skadedyr og sygdomme trives bedre i sådan et system. Og det skal overvejes og planlægges nøje, hvilke planter der giver mest værdi for landmanden at dyrke sammen – skal det fx være hurtigtvoksende bananpalmer eller løvtræer til tømmer? Dyrkningsmetoden skal altså tilpasses de lokale behov. Det er ikke en magisk løsning, men i min optik den mest fornuftige,” siger Athina Koutouleas.

Derudover peger forskerne på mere brug af biologisk bekæmpelse, hvor man i stedet for kemiske pesticider indsætter bakterier, svampe og insekter på marken, som er naturlige fjender for de skadevoldende organismer.

Den tredje mulige strategi, forskerne fremhæver, er en ny genomisk teknik kaldet RNA-interferens, hvor man sprayer RNA-molekyler på afgrøden, som så slukker for livsvigtige gener i de skadedyr, der angriber den. En af de store fordele ved teknikken er, at man udelukkende rammer skadedyret, og at stoffet hurtigt forlader miljøet. Denne teknik er afprøvet på en række af afgrøder, men endnu ikke på kaffe.

Problembørnene er de store farmere

Mellem 70 og 95% af alle verdens kaffebønder er småskala-bønder med under fem hektar jord. Langt de fleste af dem bruger ikke pesticider og benytter sig allerede af agerskovbrug i en eller anden grad. De resterende er storskala-farmere, som typisk findes i Brasilien og Vietnam, og som står for en uforholdsmæssig stor del af den globale produktion. Det er dem, der er ”problemet”, lyder det fra Athina Koutouleas:

”Det er disse få procent af kaffefarmerne, som skubber kaffeproduktionen i en uholdbar retning ved at dyrke kaffe som monokultur med et højt forbrug af pesticider. Men hvis man nedbryder miljøet, som kaffen skal vokse i, er det ikke bæredygtigt uanset hvilken bundlinje, man måler på.”

Udover at investere i mere forskning i miljøvenlig genomisk teknologi, anbefaler forskerne, at man på nationalt eller internationalt niveau støtter landmænds omlægning til agerskovbrug eller til de øvrige anbefalede strategier.

”Man bør belønne de landmænd, som gør en grøn indsats, fx gennem kompensationer. Og så bør man støtte de kafferisterier, importører og andre led i værdikæden, som har bæredygtighedsprogrammer, og som faktisk gør en forskel, og lægge pres på de andre for at gøre det samme,” slutter Athina Koutouleas.



FAKTA OM KAFFE

  • Kaffe produceres på kommercielt plan i flere end 70 lande. Den suverænt største kaffeproducent er Brasilien, og dernæst kommer Vietnam, Colombia, Indonesien og Honduras. (Kilde: worldpopulationreview.com)

  • Der findes cirka 12,5 millioner kaffefarmere i verden. Omkring 95% af disse betragtes som småskala-bønder med mindre end fem hektar jord. Mindst 5.5 millioner lever under den internationale fattigdomsgrænse på 3,20 USD om dagen. (Kilde: enveritas.org)

  • Den globale kaffesektor er vokset kraftigt de seneste to årtier, og efterspørgslen er steget med 65 procent. Kaffesektoren har en indtægt, der anslås at ligge over 200 milliarder USD. (Kilde: ”The Coffee Guide 2021”)

Nøgleord

Kontakter

Athina Koutouleas
Ph.d.-stipendiat
Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning
Københavns Universitet
atk@ign.ku.dk
+45 35 32 65 83


Maria Hornbek
Journalist
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Københavns Universitet
maho@science.ku.dk
+45 22 95 42 83

Billeder

Foto: Getty Images
Foto: Getty Images
Download
En kaffefarm i Costa Rica hvor 'øer' af agerskovbrug omringer kaffeplanterne (foto: Athina Koutouleas)
En kaffefarm i Costa Rica hvor 'øer' af agerskovbrug omringer kaffeplanterne (foto: Athina Koutouleas)
Download

Information om Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Københavns Universitet      -        Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Bülowsvej 17
1870 Frederiksberg C

35 33 28 28https://science.ku.dk/

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet – SCIENCE – er landets største naturvidenskabelige forsknings- og uddannelsesinstitution.

Fakultetets væsentligste opgave er at bidrage til løsning af de store udfordringer, som vi står overfor i en verden under hastig forandring med øget pres på bl.a. naturressourcer og markante klimaforandringer - både nationalt og globalt.

Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Superradiant atoms could push the boundaries of how precisely time can be measured22.4.2024 14:22:28 CEST | Pressemeddelelse

Superradiant atoms can help us measure time more precisely than ever. In a new study, researchers from the University of Copenhagen present a new method for measuring the time interval, the second, mitigating some of the limitations that today’s most advanced atomic clocks encounter. The result could have broad implications in areas such as space travel, volcanic eruptions and GPS systems.

Super-lysende atomer kan skubbe grænsen for hvor præcist vi kan måle tiden22.4.2024 14:07:32 CEST | Pressemeddelelse

Superstrålende atomer kan hjælpe os med at måle tiden mere præcist, end vi kan i dag. I et nyt studie fremlægger forskere fra Københavns Universitet nemlig en ny metode til at måle sekundet, som kommer uden om det problem, som selv de mest avancerede atomure i dag døjer med. Resultatet kan få betydning for så forskellige ting som rumfart, vulkanudbrud og vores GPS-systemer.

Internet can achieve quantum speed with light saved as sound15.4.2024 11:16:35 CEST | Press release

Researchers at the University of Copenhagen’s Niels Bohr Institute have developed a new way to create quantum memory: A small drum can store data sent with light in its sonic vibrations, and then forward the data with new light sources when needed again. The results demonstrate that mechanical memory for quantum data could be the strategy that paves the way for an ultra-secure internet with incredible speeds.

Internettet kan få kvantefart med lys gemt som lyd15.4.2024 10:47:07 CEST | Pressemeddelelse

Forskere ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet har udviklet en ny måde at skabe såkaldt kvantehukommelse: En lille tromme kan gemme data sendt med lys i dens lydvibrationer, for siden at sende data videre med nye lyskilder, når det igen skal bruges. Resultaterne understreger at en mekanisk hukommelse for kvantedata kan være strategien, der baner vej for et ultra sikkert internet med utrolige hastigheder

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye