Fra mine til museum: ny udstilling om Grønlands guld og rubiner på Designmuseum Danmark
8.6.2023 12:26:23 CEST | Designmuseum Danmark | Pressemeddelelse
På Grønlands nationaldag den 21. juni åbner Designmuseum Danmark en udstilling, som tager publikum med på en rejse tur/retur til Grønlands undergrund, der gemmer på både guld og rubiner. ROCKS OF GREENLAND – KALAALLIT NUNAAT ROCKS følger de ædle metaller fra de brydes i minerne til de funkler som smykker eller kunstværker i museets montrer, men ser også nærmere på minedriftens indflydelse på naturen og det grønlandske samfund.

Hvordan bliver tung, guldholdig bjergmasse til det ædleste metal, og hvordan bliver små røde sten til funklende rubiner i betagende smykker? Gennem et nøje kurateret udvalg af kunsthåndværk, kunstværker, geologisk materiale og kulturhistoriske genstande viser ROCKS OF GREENLAND – KALAALLIT NUNAAT ROCKS guldet og rubinernes rejse fra mine til montre. Udstillingen giver et fascinerende indblik i den gigantiske, koordinerede arbejdsindsats, som går forud for smykker og genstande i ædle materialer og undersøger samtidig minedriftens indflydelse på det grønlandske samfund, og de spor som efterlades i den vilde, arktiske natur.
Smykker i grønlandsk guld og porcelæn klædt i rubinstøv
I udstillingssalene kan publikum opleve de kostbare materialer i deres rå form – som var de netop hentet op fra minens dyb – men også se det færdige resultat i form af smykker og genstande. Udstillingen viser blandt andet smykker med grønlandsk guld og smykkesten af guldsmed Nicolai Appel, hånddrejet porcelæn glaseret med grønlandsk rubinstøv af keramiker Kristine Kreutzmann og vævninger af indsamlet detonatortråd skabt af tekstildesigner og væver Astrid Skibsted Holm. Sammen med udstillingens kurator, antropolog Nathalia Brichet har Astrid Skibsted Holm til udstillingen skabt et stort vævet værk på 4x4 meter bundet sammen af detonatortråd og indsamlede genstande fra minerne.
Kongeligt guld-diadem med grønlandske blomster
I udstillingen kan publikum også opleve Naasut diademet, som H.M. Dronningen modtog i gave fra det grønlandske folk i anledning af 40-års regentjubilæet i 2012. Diademet er skabt i grønlandsk guld og brillanter af guldsmed Nicolai Appel og viser 17 grønlandske blomster – naasut betyder blomster på grønlandsk. Smykket udstilles kun sjældent.
H.M. Dronningen åbner ROCKS OF GREENLAND – KALAALLIT NUNAAT ROCKS ved et lukket arrangement den 21. juni. Udstillingen åbner for offentligheden kl. 13 samme dag og kan opleves til og med den 30. december 2023. Udstillingen har tidligere været vist på Nationalmuseet i Nuuk i en mindre version, og er skabt i samarbejde med antropolog Nathalia Brichet, som også har kurateret udstillingen.
Nøgleord
Kontakter
Lea BolvigPresseansvarligDesignmuseum Danmark
Tlf:+45 30 45 67 18lbo@designmuseum.dkMille Maria Steffen-Nielsen SmithKommunikationsschefDesignmuseum Danmark
Tlf:+45 93 83 84 15mms@designmuseum.dkBilleder
Om Designmuseum Danmark
Designmuseum Danmark er et af Nordens centrale udstillingssteder for dansk og international industriel design, kunstindustri og kunsthåndværk.
Følg pressemeddelelser fra Designmuseum Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Designmuseum Danmark
Henrik Vibskov indtager designmuseet i sin hidtil største soloudstilling25.8.2026 10:01:18 CEST | Pressemeddelelse
Den anerkendte danske designer og kunstner Henrik Vibskov har i mere end 25 år formet og udviklet sit helt eget særegne, dragende univers, hvor musik, scenografi, kostumer, installationer og mode konstant krydser spor og befrugter hinanden på overraskende og undersøgende måder. Fra den 18. september indtager Vibskov Designmuseum Danmark med sin hidtil største udstilling, der tager den besøgende med på en oplevelsesrig rejse gennem designerens univers.
Henrik Vibskov indtager designmuseet i stor udstilling til september2.7.2026 08:59:13 CEST | Pressemeddelelse
Den anerkendte danske designer og kunstner Henrik Vibskov har i mere end 25 år formet og udviklet sit helt eget særegne, dragende univers, hvor musik, scenografi, kostumer, installationer og mode konstant krydser spor og befrugter hinanden på overraskende og undersøgende måder. Til september indtager Vibskov Designmuseum Danmark med en stor, sanselig udstilling, der tager den besøgende med på en oplevelsesrig rejse gennem designerens univers.
Ny udstilling giver indblik i grafisk design, der har formet Danmark27.5.2026 09:41:11 CEST | Pressemeddelelse
Gennem fire årtier har designbureauet Kontrapunkt sat et markant aftryk på Danmark og formet den visuelle fortælling for bl.a. banker, ministerier og museer. I en ny udstilling, der åbner på Designmuseum Danmark under designfestivalen 3daysofdesign, kan publikum komme helt tæt på udvalgte brand-cases og få et unikt indblik i historien bag kendte institutioners visuelle identitet.
Forunderlige værker af Nikoline Liv Andersen i ny udstilling på Designmuseum Danmark17.4.2026 09:39:55 CEST | Pressemeddelelse
Til maj venter en udstilling på Designmuseum Danmark, der viser helt nye værker skabt af den anerkendte tekstil- og beklædningskunstner Nikoline Liv Andersen. Her kan publikum træde indenfor i et sanseligt landskab, hvor drømme og fortællinger om liv og død væves sammen i spektakulære, broderede værker, der går i dialog med designmuseets righoldige samling.
To nye udstillinger med japansk fortegn åbner på designmuseet i februar15.1.2026 11:37:13 CET | Pressemeddelelse
Til februar venter der en stor oplevelse for alle design- og Japan-interesserede på Designmuseum Danmark: JAPAN MODERN POSTER viser de ypperste eksempler på japansk grafisk design – fra efterkrigstiden til i dag – gennem flere end 100 plakater, og samtidig viser museet en mindre udstilling med sjældent viste træsnit af den berømte japanske kunstner Katsushika Hokusai, der levede fra 1760 til 1849.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



