Finanstilsynet trodser politisk ønske om at undgå overimplementering

Finanstilsynet forsøgte i 2021 at indføre en ny vejledning, der ville betyde et forhøjet NEP-krav for danske banker og realkreditinstitutter. På baggrund af et politisk ønske om, at NEP- og gældsbufferkravene til danske banker skulle være på niveau med resten af Europa, valgte Finanstilsynet imidlertid at udsætte vejledningen. Begrundelsen var, at man ville se, hvordan de øvrige EU-lande implementerede kravet.

Men her to år efter Finanstilsynets første forsøg på at indføre NEP-kravet står det klart, at ingen andre EU-lande har indført et så vidtgående krav. Alligevel forøger Finanstilsynet nu igen at indføre kravet og afviger dermed fra europæisk praksis og går direkte imod politikernes ønske om, at der ikke skulle ske dansk overimplementering på området.

”Folketinget har klart tilkendegivet, at NEP- og bufferkravene for de danske institutter skulle ligge på niveau med, hvad der gælder i de øvrige EU-lande. Men da ingen andre EU-lande har indført så stramt et krav, er vi mildest talt forundrede over, at Finanstilsynet alligevel lægger op til, at de danske banker som de eneste i Europa skal underlægges sådanne krav”, siger Ulrik Nødgaard, administrerende direktør i Finans Danmark.

Bliver Finanstilsynets forslag gennemført, vil det betyde, at danske banker og realkreditinstitutter stilles ringere i konkurrencen med udenlandske banker. Desuden har Finans Danmark beregnet, at de store SIFI-banker og -realkreditinstitutter som følge af det skærpede NEP-krav vil skulle polstre sig med ekstra 40 og 45 mia. kr. Det vil påføre dem renteudgifter på mellem 400 – 450 mio. kr. om året, mens de små banker kan se frem til en ekstraregning på mellem 100-150 mio. kr. om året. Samlet vil Finanstilsynets overimplementering øge de årlige fundingomkostninger for danske banker og realkreditinstitutter med mellem 500 og 600 mio. kr.

”De øgede omkostninger vil ramme de danske institutters udlånsmuligheder i forhold til deres europæiske konkurrenter, der ikke er underlagt samme krav, og som vil kunne udnytte denne konkurrencefordel til at vinde markedsandele. Desuden viser erfaringen, at når virksomheder rammes af øgede omkostninger, så ender regningen i sidste ende hos kunderne. Det gør det dyrere at være dansker og dyrere at drive virksomhed, og det vil i sidste ende hæmme vækst og udvikling i Danmark”, siger Ulrik Nødgaard.

Læs hele nyheden her