Verdensrekordholder på 100m for para-atleter stiller til start i København
7.6.2023 06:30:00 CEST | Sparta Atletik og Løb | Pressemeddelelse
Sparta Atletik & Løb har de seneste år haft fokus på at inkludere para-sporten i forbindelse med foreningsaktiviteter, store events og stævner. Det arbejde kulminerer, når nogle af verdens bedste para-atleter stiller til start til Copenhagen Athletics Games onsdag aften på Østerbro Stadion.

Det lå ikke i kortene, at Salum Ageze Kashafali skulle blive verdens hurtigste para-atlet, da han og hans familie flygtede fra den Demokratiske Republik Congo til Norge, da han var barn. Men i 2020 vandt han de Paralympiske Lege i Tokyo. Han krydsede målstregen som den hurtigste i 100m finalen i tiden 10,43. På Østerbro Stadion skal han blandt andet sprinte mod Danmarks hurtigste paraatlet, Kasper Filsø, der er født uden dele af højre arm.
”Jeg glæder mig til at deltage til Copenhagen Athletics Games. Her på det seneste har jeg haft nogle gode løb, og jeg vil gøre mit bedste i København for at vinde. Og hvem ved, måske går jeg efter en ny rekord,” lyder det fra Salum Ageze Kashafali
Første gang i Copenhagen Athletics Games historie
Når alle para-atleterne skal dyste mod hinanden, er det samtidig et nyt tiltag, at para-atleter får mulighed for at deltage i Danmarks højest rangerede atletikstævne. Og det glæder Christian Lykkeby Olsen, som deltager på 1500m. Han blev nummer 7 på selvsamme distance til de Paralympiske Lege Tokyo 2020.
”Når paraatletikken bliver inkluderet på lige fod med de øvrige atleter, så giver det virkelig følelsen af, at man bliver anerkendt for sine sportslige præstationer og på et ligeværdigt niveau med øvrige atleter. Sparta er desuden den første atletikklub i Danmark, som ligestiller paraatleter og atleter i deres støttesystem,” lyder det fra Christian Lykkeby Olsen, og uddyber:
”Det betyder konkret, jeg får samme økonomiske støtte som andre OL-atleter, og det giver mig bedre mulighed for at indfri mine sportslige ambitioner om deltagelse ved de Paralympiske Lege 2024 i Paris.”
Sparta Atletik & Løb inkluderer para-atleter i støttesystem
Christian Lykkeby Olsen er den første atlet hos arrangørerne, Sparta Atletik & Løb, som bliver støttet på lige fod med øvrige OL-atleter. Det er vigtigt for at sikre den fremtidige udvikling og være med til at vise den kommende generation, at et handicap ikke er et problem for at nå sine mål, og at der er plads til alle i fællesskabet.
”I Sparta har vi et ansvar for at være foregangsklub og støtte alle atleter i jagten efter deres drømme. Atletikken skal være en inkluderende en sport, hvor alle har mulighed for at udfolde deres potentiale, og atleter som Christian er med til at inspirere andre til at udfolde deres potentiale,” siger Dorte Vibjerg, administrerende direktør i Sparta.
Pressen er inviteret til at dække Copenahgen Athletics Games
Er du journalist og interesseret i at dække Danmarks bedste atletikstævne, så er du mere end velkommen til at komme forbi Østerbro Stadion den 7. juni fra 17.45, hvor de indledende heats starter.
Startlisten kan ses på atletikappen, Roster, som kan hentes til iOs eller Android.
Tidsplan til CAG kan ses her
Kontakt venligst presseansvarlige, Thor T. Schnetler på 28453831 eller søg om akkreditering på dette link.
Copenhagen Athletics Games bliver sendt direkte fra 18.15 på Discovery+
Kontakter
Thor Thestrup SchnetlerPresseansvarligSparta Atletik & Løb
Tlf:28453831thor@sparta.dkBilleder

Om Sparta Atletik & Løb
Sparta Atletik og Løb er Danmarks førende løbe- og atletikklub med 1500 medlemmer og en af Europas største løbsarrangører af events som CPH Half, CPH Marathon, DHL Stafetten København og Copenhagen Athletics Games.
Vi står desuden for den tekniske afvikling af store events såsom Royal Run, Tour de France Grand Départ og VM Halvmaraton i 2014.
Sparta Atletik og Løb er baseret ved Østerbro Stadion. Her driver vi Danmarks største atletiklub båret af et passionerede trænerstab og et inspirerende træningsmiljø fra børnenes sandkassehold til det højeste internationale eliteniveau.
I vores løbeafdeling tilbyder vi daglig løbetræning på mere end 20 forskellige træningshold. Her mødes, trænes og inspireres løbere på alle distancer og alle niveauer – fra nybegynderen og den sociale motionsløber til Danmarks allerhurtigste løbere.
Følg pressemeddelelser fra Sparta Atletik og Løb
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sparta Atletik og Løb
Tusindvis af deltagere løber VM i weekenden: Sådan bliver trafikken påvirket16.9.2026 15:23:00 CEST | Pressemeddelelse
Når World Athletics Road Running Championships Copenhagen 26 finder sted i hovedstaden den 19. og 20. september, bliver byens gader forvandlet til VM-arena for verdenseliten og tusindvis af motionsløbere. Det betyder ændringer i trafikken og parkeringsforbud flere steder i København og på Frederiksberg. Men det betyder også en hel weekend med løbefest i gaderne, hvor alle er velkomne.
Verdensstjerner kæmper om VM-medaljer i København – mød eliten ved et internationalt pressemøde15.9.2026 14:18:25 CEST | Presseinvitation
Fredag inviteres pressen til officielt pressemøde i Forum forud for verdensmesterskaberne på one mile, 5 kilometer og halvmaraton i København lørdag og søndag. Mød flere af de internationale stjerner samt det danske landshold.
Copenhagen Half Marathon indfører lotteri og gør plads til flere14.9.2026 11:48:16 CEST | Pressemeddelelse
Den 16. september åbner lotteriet til CPH Half 2027. Interessen for de store motionsløb i København fortsætter med at vokse, og når CPH Half vender tilbage i 2027, bliver der plads til 45.000 løbere.
Tusindvis af deltagere løber VM: Sådan bliver trafikken påvirket1.9.2026 19:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når World Athletics Road Running Championships Copenhagen 26 finder sted i hovedstaden den 19. og 20. september, bliver byens gader forvandlet til VM-arena for verdenseliten og tusindvis af motionsløbere. Det betyder ændringer i trafikken og parkeringsforbud flere steder i København og på Frederiksberg. Men det betyder også en hel weekend med løbefest i gaderne, hvor alle er velkomne.
DHL Stafetten København melder udsolgt: 160.000 deltagere samles om fællesskabet18.8.2026 13:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 100.000 skal løbe, mens over 50.000 har tilmeldt sig årets Walk. For andet år i træk rammer DHL Stafetten København dermed maksimum på 160.000 deltagere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum