Ny plan for stop af brug af sprøjtemidler ved drikkevandsboringer
7.6.2023 08:30:02 CEST | Danva | Pressemeddelelse
Vedtagelsen af en akutplan for at sikre de boringsnære beskyttelsesområder samt indførelse af retningslinjer for udpegning af grundvandsparker er et vigtigt skridt for rent drikkevand. DANVA glæder sig over, at intentionerne i regeringsgrundlaget nu udmøntes i konkret lovgivning til fordel for grundvandet.

En plan, der skærper sikringen af danskernes drikkevand for fremtiden, er kommet et afgørende skridt nærmere via et lovforslag, der fremsættes af regeringen. DANVA var af miljøminister Magnus Heunicke inviteret med til den tekniske gennemgang sammen med de politiske partier bag den reviderede pesticidstrategi fra 2017.
”Det er med glæde, vi kan konstatere, at regeringen har fulgt vores anbefalinger til at fremtidssikre danskernes drikkevand. Det handler både om at færdiggøre arbejdet med de boringsnære beskyttelsesområder samt om at indføre retningslinjer for at kunne komme i mål med udpegning og anlæggelse af i omegnen af 200.000 ha beskyttede grundvandsparker,” siger direktør i DANVA, Carl-Emil Larsen.
Akutplanen for sikringen af de boringsbære beskyttelsesområder (BNBO) har været længe ventet, og vi kan konstatere, at der er blevet lyttet til erfaringerne fra evalueringen af fremdriften på BNBO. Kommunerne får med aktplanen pligt til via påbud at forbyde sprøjtning i BNBO senest januar 2025, hvis de frivillige aftaler ikke er nok. Sprøjteforbuddet træder i kraft med det samme, dvs. at en eventuel klage ikke har opsættende virkning. Der lægges i lovforslaget også op til, at kommunerne betales for deres administrative arbejde. Det vil fortsat være vandtaksten, altså forbrugerne ved det enkelte vandselskab, der skal betale kompensationen til lodsejeren. Et totalt sprøjtestop for erhvervsmæssig sprøjtning indenfor BNBO vil således være på plads senest ved årsskiftet 2024/2025.
”Jeg er sikker på, at denne løsning, som vandesektoren sammen med landbruget har spillet ind for at få fremdrift, og som nu er vedtaget, kommer til at få os i mål med BNBO’erne. Vi må bare håbe, at det ikke ender i klagesager, der skal håndteres af taksationskommissionen. I givet fald må vi forvente, at bare en enkelt klage vil ende i domstolssystemet, så kompensationsniveauet én gang for alle kan fastsættes. Men da BNBO er et relativt lille areal, så er jeg særlig glad for planen om, hvordan man kommer videre med udpegning af arealer til grundvandsparkerne, som skal sikre danskernes det rene drikkevand for fremtiden,” siger Carl-Emil Larsen.
Regeringen har nemlig besluttet, at der også skal arbejdes videre med etablering af grundvandsparker med udgangspunkt i en udpegning af ca. 200.000 ha af de 640.000 ha, der er omtalt i regeringsgrundlaget. Det ligger i forslaget, at der skal igangsættes et statsligt pilotprojekt på Fyn og omliggende øer, hvor principperne for udpegning afprøves. I perioden 2024-2026 forventes erfaringerne fra pilotprojektet at blive udbredt til hele landet.
”Det er helt afgørende, vi kommer i mål med at sikre grundvandsparkerne, så vi kan forhindre forurenende stoffer i at sive ned til grundvandet. Vi kan se, at det bliver vanskeligere at opretholde forsyningssikkerheden. Derfor skal vi passe på det, vi har, og her er udpegning af grundvandsparkerne et vigtigt første skridt. Men effekten kommer først, når vi også reelt får sikret de arealer, vi udpeger, hvilket regeringen dog ikke for nærværende har givet et forslag til,” siger Carl-Emil Larsen, og fortsætter:
”Det er nu, vi skal investere for at sikre fremtidens forsyning af drikkevand. Det er derfor afgørende, at den udpegning, der lægges op til, efterfølges af en konkret beskyttelse. Vi ser foran os en mere handlekraftig model til gavn for drikkevandet, og hele vandsektoren ser frem til at bidrage.”
Nøgleord
Billeder
DANVA - Dansk Vand- og Spildevandsforening
DANVA er brancheorganisation for danske vandselskaber. DANVA:
Forener alle vandkredsløbets aktører i samarbejde om bæredygtige løsninger.
Forstærker alle, der sikrer forbrugernes tillid til vand, effektiv drift og en høj forsyningssikkerhed.
Fortæller alle om værdien og effekten af danske vandløsninger, der skaber liv og sundhed.
Følg pressemeddelelser fra Danva
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danva
Sprøjteforbud splitter: Nu mødes politikere til debat om drikkevandet16.3.2026 15:30:00 CET | Pressemeddelelse
Skal der indføres nationalt sprøjteforbud i de områder, hvor vores drikkevand dannes? Og hvem skal betale? Det er nogle af de spørgsmål, der er til debat, når politikere fra en bred vifte af partier torsdag den 19. marts kl. 10 mødes på Nationalmuseet til politisk ”vandkamp” om drikkevandet.
Gør drikkevand til valgets hovedtema: Massivt flertal kræver handling26.2.2026 16:30:00 CET | Pressemeddelelse
En helt ny undersøgelse fra denne uge op til statsministerens valgudskrivelse viser, at 95 pct. af danskerne kræver vores drikkevand beskyttet. DANVA opfordrer politikere og vælgere til at gøre drikkevandet til et hovedtema ved det kommende folketingsvalg.
DANVA: Nyt totalberedskab er nødvendig anerkendelse af vandforsyningen som kritisk infrastruktur20.2.2026 12:06:07 CET | Pressemeddelelse
Regeringen har i dag præsenteret et markant taktskifte for Danmarks beredskab. Med oprettelsen af et nationalt vandkatastrofeberedskab og en økonomisk indsprøjtning anerkendes vandforsyningen nu endelig som den kritiske infrastruktur, den er. DANVA roser initiativet og kalder det et nødvendigt og længe ventet kursskifte.
Vandeksperter fra Odense på mission i Ukraine6.2.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Krigen i Ukraine har lagt store dele af den kritiske infrastruktur i ruiner og afskåret millioner af mennesker fra adgang til sikkert drikkevand. Med dansk statsstøtte og ekspertise fra VandCenter Syd i Odense står byen Mykolaiv nu overfor omfattende genopbygning og introduktion til nye og mere moderne måder at drive og fremtidssikre vandforsyningen.
Vandforkæmper vinder stor pris14.1.2026 14:24:43 CET | Pressemeddelelse
Bo Lindhardt hædres for vedholdende indsats for robust drikkevand og for at samle vandforsyninger og forskning i InSa-Drikkevand.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
