Ny plan for stop af brug af sprøjtemidler ved drikkevandsboringer

En plan, der skærper sikringen af danskernes drikkevand for fremtiden, er kommet et afgørende skridt nærmere via et lovforslag, der fremsættes af regeringen. DANVA var af miljøminister Magnus Heunicke inviteret med til den tekniske gennemgang sammen med de politiske partier bag den reviderede pesticidstrategi fra 2017.

”Det er med glæde, vi kan konstatere, at regeringen har fulgt vores anbefalinger til at fremtidssikre danskernes drikkevand. Det handler både om at færdiggøre arbejdet med de boringsnære beskyttelsesområder samt om at indføre retningslinjer for at kunne komme i mål med udpegning og anlæggelse af i omegnen af 200.000 ha beskyttede grundvandsparker,” siger direktør i DANVA, Carl-Emil Larsen.

Akutplanen for sikringen af de boringsbære beskyttelsesområder (BNBO) har været længe ventet, og vi kan konstatere, at der er blevet lyttet til erfaringerne fra evalueringen af fremdriften på BNBO. Kommunerne får med aktplanen pligt til via påbud at forbyde sprøjtning i BNBO senest januar 2025, hvis de frivillige aftaler ikke er nok. Sprøjteforbuddet træder i kraft med det samme, dvs. at en eventuel klage ikke har opsættende virkning. Der lægges i lovforslaget også op til, at kommunerne betales for deres administrative arbejde. Det vil fortsat være vandtaksten, altså forbrugerne ved det enkelte vandselskab, der skal betale kompensationen til lodsejeren. Et totalt sprøjtestop for erhvervsmæssig sprøjtning indenfor BNBO vil således være på plads senest ved årsskiftet 2024/2025.

”Jeg er sikker på, at denne løsning, som vandesektoren sammen med landbruget har spillet ind for at få fremdrift, og som nu er vedtaget, kommer til at få os i mål med BNBO’erne. Vi må bare håbe, at det ikke ender i klagesager, der skal håndteres af taksationskommissionen. I givet fald må vi forvente, at bare en enkelt klage vil ende i domstolssystemet, så kompensationsniveauet én gang for alle kan fastsættes. Men da BNBO er et relativt lille areal, så er jeg særlig glad for planen om, hvordan man kommer videre med udpegning af arealer til grundvandsparkerne, som skal sikre danskernes det rene drikkevand for fremtiden,” siger Carl-Emil Larsen.

Regeringen har nemlig besluttet, at der også skal arbejdes videre med etablering af grundvandsparker med udgangspunkt i en udpegning af ca. 200.000 ha af de 640.000 ha, der er omtalt i regeringsgrundlaget. Det ligger i forslaget, at der skal igangsættes et statsligt pilotprojekt på Fyn og omliggende øer, hvor principperne for udpegning afprøves. I perioden 2024-2026 forventes erfaringerne fra pilotprojektet at blive udbredt til hele landet.

”Det er helt afgørende, vi kommer i mål med at sikre grundvandsparkerne, så vi kan forhindre forurenende stoffer i at sive ned til grundvandet. Vi kan se, at det bliver vanskeligere at opretholde forsyningssikkerheden. Derfor skal vi passe på det, vi har, og her er udpegning af grundvandsparkerne et vigtigt første skridt. Men effekten kommer først, når vi også reelt får sikret de arealer, vi udpeger, hvilket regeringen dog ikke for nærværende har givet et forslag til,” siger Carl-Emil Larsen, og fortsætter:

”Det er nu, vi skal investere for at sikre fremtidens forsyning af drikkevand. Det er derfor afgørende, at den udpegning, der lægges op til, efterfølges af en konkret beskyttelse. Vi ser foran os en mere handlekraftig model til gavn for drikkevandet, og hele vandsektoren ser frem til at bidrage.”