Musik, fest og farver – programmet til Folkefesten er klar
6.6.2023 15:27:17 CEST | Billund Kommune | Pressemeddelelse
Når dagens finaler er ovre onsdag og torsdag i Skole OL-finaleugen, bliver der ikke bare stille i Travbyen. Igen i år inviteres alle borgere i Billund Kommune og omegn til Folkefest i Travbyen, og der bliver masser af underholdning for både store og små. Folkefesten får nemlig besøg af bl.a. Anthon Edwards, Svea, DR Ramasjang Mysteriet med Kristian og en masse andet.

Der bliver gang i den, når flere tusinde børn kommer til Børnenes Hovedstad for at deltage i Skole OL-finalen, der i år holdes i Travbyen. Onsdag d. 14. og torsdag d. 15. juni slutter den gode stemning dog ikke, når finalerne er ovre. I stedet inviteres alle borgere i Billund Kommune og omegn til at komme til Folkefest i den børneolympiske by i Travbyen.
Der bliver god stemning og mulighed for at opleve både gademusik, gadeteater, moderne dans, ansigtsmaling, street food, workshops og meget andet. Nogle af de helt store oplevelser er koncerterne med Anthon Edwards og Svea og børneunderholdning med DR Ramasjang Mysteriet med Kristian. De kan alle tre opleves torsdag d. 15. juni efter dagens finale.
”Skole OL-finalen er for alle, så vi er rigtig glade for, at vi igen i år har mulighed for at invitere alle borgere i kommunen til at komme til Folkefesten og mærke Skole OL-stemningen - og være med til at fejre, at vi igen har fået lov til at være værter for så stort og godt et event som Skole OL-finalen,” siger borgmester Stephanie Storbank.
Underholdning for alle
Dem, der kommer til Folkefesten om onsdagen bliver heller ikke snydt for masser af gode oplevelser. Her kan man bl.a. opleve koncert med LEGOLAND Billund Garden og Talent Billund Musik, opvisning med moderne dansere fra Talent Billund Dans og gademusik med Ringive New Orleans trio.
Udover det er der både gadeteater, ansigtsmaling, cirkusworkshop, Street Day og meget andet, som man kan opleve, uanset om man kommer onsdag eller torsdag. Der er altså masser af oplevelser for både store og små – så der er plads til hele familien.
Billund Kommune opfordrer til, at dem, der har mulighed for det, tager cyklen, når de skal til Folkefest eller på anden måde besøge Skole OL-finalen, da der ikke er så gode parkeringsmuligheder ved Travbyen. Kommer man i bil, kan man parkere ved Billund Centret, hvor der er fri parkering hele ugen, og gå ad Skulpturstien direkte til Travbyen.
Hele programmet for Folkefesten kan ses på www.billund.dk/folkefesten, og man kan også følge med i kommunens begivenhed på Facebook, hvor der løbende kommer opdateringer.
Kontakter
Anne Maarbjerg Rasmussen
Tlf:20 42 84 85ammr@billund.dkBilleder


Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Danmark får EM i dart 2028 hjem på 50-års jubilæet med Billund som værtsby2.10.2026 13:55:29 CEST | Pressemeddelelse
Europamesterskabet i dart vender tilbage til Danmark i 2028. Den Europæiske Dartunion har tildelt mesterskabet til Danmark, hvor, Dansk Dart Union, Billund Kommune og Sport Event Denmark står bag værtskabet. Samtidig markerer EM 2028 et særligt jubilæum, da det er 50 år siden, Danmark var med til at skabe turneringen.
Visionen om Børnenes Hovedstad skal leve videre i ny struktur29.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gennem 14 års samarbejde mellem Billund Kommune og LEGO Fonden har arbejdet med Billund som Børnenes Hovedstad udviklet sig og opnået bredere forankring. Det modnede samarbejde går nu ind i en ny fase, hvor det fællesejede selskab Center for Børnenes Hovedstad vil blive afviklet. Den fælles ambition om Billund som Børnenes Hovedstad fortsætter, men samarbejdet får fremover en ny form.
Det er aldrig for sent at bede om hjælp28.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I uge 40 deltager Billund Kommune i den landsdækkende alkoholkampagne, der skal skabe større åbenhed om alkohol og gøre det lettere for borgere og pårørende at søge hjælp, hvis alkohol fylder for meget i hverdagen.
DH Billund kåret som Årets Sociale Forening 2026 på Frivillig Fredag25.9.2026 19:45:35 CEST | Pressemeddelelse
Et stort arbejde med at synliggøre handicappede som et aktiv for både frivillige foreninger og arbejdspladser er blandt nogle af begrundelser for, at DH Billund er valgt som Årets Sociale Forening 2026.
Det Internationale Råd vælger sin første formand22.9.2026 14:56:33 CEST | Pressemeddelelse
Det Internationale Råd i Billund Kommune har nu konstitueret sig og ser frem til at understøtte videreudviklingen af Billund Kommune som en mangfoldig kommune.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum