Dit Lægehus Skjern er erklæret konkurs
Region Midtjylland er i fuld gang med at sikre lægehjælp til klinikkens ca. 7.600 tilmeldte borgere

Region Midtjylland har modtaget besked om at virksomheden læge Jacob Søndergaard er erklæret konkurs.
Dit Lægehus Skjern er byens eneste lægetilbud med ca. 7.600 tilmeldte borgere. Jacob Søndergaard har ejet og drevet Dit Lægehus Skjern. Lægehusets ansatte er hjemsendt og klinikken er lukket indtil videre.
- Det er en meget ulykkelig situation som vi tager meget alvorligt. Vi arbejder intenst på at sikre borgerne i Skjern lokal lægehjælp. Både de kommende dage og på længere sigt. Så snart vi ved mere, informerer vi på regionens hjemmeside, og skriver direkte til alle berørte borgere, siger koncerndirektør Anders Kjærulff.
Berørte borgere får direkte besked via digital post. Borgere, der er fritaget for digital post, får brev.
Du kan holde dig orienteret på hjemmesiden rm.dk/Skjernlaege-konkurs
Patienter med akut behov for hjælp fra en praktiserende læge, kan søge hjælp hos nærmeste lægepraksis i dagtid og lægevagten i vagttid.
Områdets øvrige lægepraksis passer i forvejen deres egne patienter, derfor må patienter fra Dit Lægehus Skjern fovente ventetid.
Fakta
- Dit Lægehus Skjern er erklæret konkurs.
- Jacob Søndergaard har ejet og drevet Dit Lægehus Skjern.
- Alle berørte borgere får direkte besked om deres fremtidige lægetilbud via digital post. Borgere, der er fritaget for digital post, får brev.
- Dit Lægehus Skjern har ca. 7.600 tilmeldte borgere.
- Patienter med akut behov for hjælp fra en praktiserende læge, kan søge hjælp hos nærmeste lægepraksis i dagtid og lægevagten i vagttid.
Kontakter
Anders KjærulffKoncerndirektør
Sekretær for Anders Kjærulff: Bente Fischer, tlf. 7841 0051/ Bente.Fischer@stab.rm.dk
Pressevagten(Hverdage kl. 6-18, weekender kl. 8-16. Helligdage lukket. Bemærk, at der ikke kan sendes SMS'er til nummeret)
Tlf:7841 0666presse@rm.dkhttps://link.rm.dk/PressevagterHospitalerOm Region Midtjylland
Region Midtjylland er en politisk styret, administrativ enhed, der har tre hovedopgaver inden for velfærd og udvikling: Sundhed og hospitaler, specialiserede tilbud til socialt udsatte og handicappede.
Regional Udvikling søger gennem konkrete regionale opgaver, ekspertiser og partnerskaber at skabe gode, fremtidssikrede løsninger og sikre, at Region Midtjylland er en attraktiv og bæredygtig region for alle.
Følg pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Region Midtjylland går i dialog om uddannelse af læger i Gødstrup25.9.2023 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Partierne bag budgetaftalen for 2024 har bedt Region Midtjyllands administration om at få et konkret bud på, hvordan der kan uddannes læger via Regionshospitalet Gødstrup.
Hurtig aftale sikrer vaccinested til Holstebro22.9.2023 13:38:00 CEST | Pressemeddelelse
Holstebro Kommune og Region Midtjylland er rykket tæt sammen om at hasteåbne et vaccinetilbud i Holstebro
Udsatte unge på politisk temadag20.9.2023 15:27:28 CEST | Presseinvitation
Region Midtjylland driver fire behandlingsinstitutioner for kriminalitetstruede og dømte børn og unge. På tirsdag den 26. september besøger regionsrådet en af dem, nemlig Grenen i Glesborg, til rundvisning og introduktion til specialområdet.
Analyse af midtjysk mave- og tarmkræftsag er klar19.9.2023 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kerneårsagsanalysen af forløbet med overskridelser af de maksimale ventetider for kræftpatienter er netop præsenteret for regionsrådet
72-timers behandlingsansvar indføres i Region Midtjylland12.9.2023 12:22:23 CEST | Pressemeddelelse
God ide fra Hovedstaden skal sikre patienterne et trygt og sammenhængende forløb, når de udskrives til kommunal sygepleje efter hospitalsbehandling
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum