Roskildes skjulte perle slår dørene op - fødselsdagsåbent hver dag hele sommeren
Sankt Laurentius, der ligger lige ved Roskilde Domkirke, rummer både unik, underjordisk kirkeruin og tårn med udkig og fangeceller. I år fylder kirkeruinen 900 år, og det fejrer Sankt Laurentius med åbent hver dag hele sommeren og gratis introduktioner hver time i åbningstiden.
Det er ikke alle, der får øje på det, når de med hastige skridt krydser Stændertorvet ved Roskilde Domkirke.
Men lige dér under markeringen i flisebelægningen gemmer sig et helt unikt sted. En bevaret bid af middelalderens Roskilde, som du kan træde direkte ned i. En tidslomme i sten med både enestående flisegulv, skelet og fortællinger om de mennesker, der levede her engang.
Den underjordiske kirkeruin, som er en vigtig del af besøgsstedet Sankt Laurentius, fylder 900 år i 2023, og det fejrer ROMU ved at gøre det ekstra let for både roskildensere og turister at få glæde af stedet:
”I sæsonen holder vi åbent hver dag, og museumsværter giver hver time i hele åbningstiden en kort introduktion til oplevelsen. Her får man de vigtigste fortællinger om kirken i middelalderens Roskilde og om det fascinerende tårn, som står der endnu. Introduktionerne gives på både dansk og engelsk. Det er fortællinger, der er spændende for både voksne og børn,’’ fortæller kommerciel chef i ROMU, Anette Gade Kristensen.
En træpæl afslører alderen
Når det overhovedet er muligt at fastslå, at kirkeruinen fylder 900 år i år, skyldes det en træpæl og dens årringe. Middelalderarkæolog Jesper Langkilde forklarer:
”Rundt om den kirke, der i dag ligger som underjordisk ruin, var oprindeligt et hegn. Ved at se på de forskellige tykkelser af årringene i en træpæl fra hegnet, har vi kunnet fastslå, at det er bygget i 1123/24. Årringene er nemlig lidt som en stregkode og afslører, hvilket år træet er fældet.”
Med den viden, er der ikke langt til at kunne fastslå selve kirkeruinens alder:
”Vi er rimeligt sikre på, at hegnet er bygget samtidig med selve kirken. Derfor tør vi godt sige, at kirken, som man kan se resterne af under Stændertorvet, er 900 år i 2023,” fortæller middelalderarkæologen.
Fangehuller og udkig
Kirkens tårn, som også er en del af besøgsoplevelsen, er først bygget i 1500-tallet. Det fik til gengæld lov at stå, da man rev kirken ned i forbindelse med reformationen.
Gennem århundrederne har det været brugt til fængsel, brandvagt og mange andre ikke-kirkelige formål.
”Man kan stadig i dag få sig lidt af et gys, når man træder ind i en af fængselscellerne og forestiller sig det kummerlige liv, fangerne her har haft. Man kommer ret tæt på; på væggene kan man endnu se den ”graffiti”, som nogen har ridset ind i væggen,” fortæller Anette Gade Kristensen.
I tårnet kan du også tage de smalle trapper op til den gamle kirkeklokke af malm og få det fineste udkig over byens tage.
Sankt Laurentius har åbent hver dag fra 15. juni til 15. september kl. 10-16 i fødselsdagsåret 2023.
Et besøg koster 40 kr. for voksne, børn er gratis.
Hver hele time i åbningstiden giver museumsværten 10 minutters gratis introduktion til kirkeruin og tårn. Første gang er kl. 10, sidste gang er kl. 15. Introduktionerne kræver ingen tilmelding.
Nøgleord
Kontakter
Anette Gade KristensenROMU
Tlf:60 89 46 99Tlf:46 31 68 60anetteg@romu.dkJesper LangkildeArkæolog, museumsinspektør
Tlf:29 32 75 74jesperla@romu.dkStine BlegvadROMU
Tlf:24 26 61 72stinebleg@romu.dkBilleder
Links
Om ROMU
ROMU har som statsanerkendt museum det kulturhistoriske ansvar for Roskilde, Frederikssund, Lejre og Egedal kommuner. ROMU har til opgave at indsamle, registrere, bevare, forske i og formidle kulturarven og gøre den vedkommende for borgere og samfund. ROMU udspringer af Roskilde Museum, der blev etableret i 1929. I dag driver museumsorganisationen 10 museer og besøgssteder.
ROMU har ansvaret for daglig ledelse og drift af Fondsorganisationen bag kulturarven ved Roskilde Domkirke og står overordnet for realiseringen af Verdensarvscentret.
Følg pressemeddelelser fra ROMU
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ROMU
ROMU udgiver ny årbog: Et år med rumrejser, øl og spændende detektorfund15.4.2024 11:22:34 CEST | Pressemeddelelse
Vanen tro gør museumsorganisationen ROMU status over det forgangne år. I seneste udgave af årbogen, der i år har fået titlen ’Nye tider’, kan man blandt andet læse om udstillinger, arkæologiske pilotprojekter og om andre højdepunkter fra 2023, som blandt andet har budt på et prominent farvel, en gudefigur i rummet og en genfødt øl. Årbogen kan købes fra og med 18. april.
Restaureringen af Øm Jættestue er i gang15.4.2024 10:03:50 CEST | Pressemeddelelse
Siden 2020 har Øm Jættestue været forseglet og spærret af på grund af løse sten. Nu har Slots- og Kulturstyrelsen i samarbejde med ROMU iværksat en omfattende restaurering, der vil sikre det populære fortidsminde for fremtiden. Den 21. april, i anledning af årets fortidsmindeweekend, inviteres til åbent hus, hvor besøgende kan få indblik i arbejdet med at restaurere det cirka 5000 år gamle gravmæle.
Katedraler, vikingeskibe og historiske håndværk skal inspirere unge på DM i Skills - og kalde stoltheden frem12.4.2024 09:49:25 CEST | Pressemeddelelse
Roskilde Domkirke, Vikingeskibsmuseet i Roskilde og Håndværksmuseet vil sammen vise både traditionelt værktøj og håndelag frem, når tusindvis af nysgerrige unge og kommende håndværkere i næste uge besøger Dyreskuepladsen i Roskilde til DM i Skills.
D-A-D klar med jubilæumsplade til oktober25.3.2024 10:21:36 CET | Pressemeddelelse
2024 tilhører i den grad D-A-D, som både med musik og en udstilling på Nationalmuseet markerer deres 40-års jubilæum. Lørdag d. 23. marts løftede forsanger Jesper Binzer sløret for bandets kommende udgivelse til talk-festivalen ’Historien bag musikken’ på Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK. Pladen udkommer 4. oktober.
Færgegården viser fantastiske fund og hylder de entusiastiske findere18.3.2024 11:00:12 CET | Pressemeddelelse
Sporene efter fortiden findes over alt, hvis man har øjnene med sig. Frederikssund Museum, Færgegården åbner sæsonen med ny spotudstilling, som anerkender dem, som frivilligt går med næsen i jorden, metaldetektoren i hånden og nysgerrigheden uden på tøjet. For uden dem ville en stor del af vores fortidsminder sandsynligvis gå tabt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum