Hjørring Kommune hylder fritids- og foreningslivet ved prisuddeling
Der var feststemning på Vendelbohus i Hjørring torsdag aften, hvor foreningslivets dygtige lokale sportsfolk, foreninger og engagerede frivillige modtog fritids- og idrætspriser og blev hædret for deres præstationer.

- I Hjørring Kommune ønsker vi at anerkende og hylde de sportsfolk, ildsjæle og foreninger, der har gjort en særlig indsats inden for fritidsområdet det forgangne år. Det gør vi med en prisuddeling, som også er en lejlighed til at få sagt tak for indsatsen til de mange sportsudøvere og frivillige. Jeg glæder mig hvert år utrolig meget til denne festlige aften, selvom vi kan ikke hylde vores forbilledlige sportshelte nok. Idræts- og foreningslivet er med til at styrke og værne om fællesskabet i vores kommune og rækker langt ind i både børn, unge og voksnes hverdag. Idræts- og foreningslivet gavner på så mange forskellige områder, men vi må ikke glemme at idræts- og foreningslivet har en værdi i sig selv, og at der er utroligt mange borgere, der bidrager til denne værdi, siger formanden for Fritids- og Folkeoplysningsudvalget Mathias Holger Nielsen.
I alt blev der uddelt fem priser til 72 idrætsudøvere, ungledere, foreningsledere og foreninger i Hjørring Kommune, som har markeret sig med store sportslige bedrifter i året 2022.
De fem forskellige priser er:
- Idrætsprisen 2022
- Prisen for særligt bemærkelsesværdige idrætspræstationer 2022
- Unglederprisen 2022
- Foreningslederprisen 2022
- Hjørring Kommunes Foreningspris 2022
Alle prismodtagerne blev kaldt op på scenen, hvor borgmester Søren Smalbro, formanden for Fritids- og Folkeoplysningsudvalget Mathias Holger Nielsen og DGI Nordjyllands formand Benny Hansen overrakte pokaler og diplomer. Det var DJ Rottefar, som stod for musikken.
Der var 10 modtagere af Prisen for særligt bemærkelsesværdige idrætspræstationer.
Alberte Vestergaard og Emil Nørlev fra Vrå-Børglum Idrætsforening fik overrakt Unglederprisen.
Foreningslederprisen 2022 gik til Kim Houen fra Quendi - Hjørring Rollespilsforening.
Vrå Gymnastikforening modtog Hjørring Kommunes Foreningspris 2022 og udover hæderen en check på 5000 kr.
Kontakter
Mathias Holger Nielsen, Formand for Fritids- og Folkeoplysningsudvalget på mobil 41937753 eller på e-mail mathias.holger.nielsen@hjoerring.dk.
Mette Lærke Bräuner, Kst Forvaltningschef samt Chef for Fritid, Udvikling og Administration, Børne-, Fritids- og Undervisningsforvaltningen, Hjørring Kommune på mobil 41223804 eller på e-mail mlb@hjoerring.dk
Om Hjørring Kommune
Hjørring Kommune er med sine knap 65.000 indbyggere den næst største kommune i Nordjylland. Du finder os centralt placeret i Vendsyssel og dermed i centrum af Skandinavien og Nordeuropa. Klik dig videre og bliv meget klogere på Hjørring Kommune.
Følg pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Hjørring Kommune sikrer fokus på forebyggelse og fællesskaber med nyt budgetforlig for 2024-202721.9.2023 15:30:42 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt flertal i Hjørring Kommunes byråd har indgået forlig om et økonomisk robust budget med fokus på udvikling af kernevelfærden.
Nu kan dine hullede bukser også genanvendes18.8.2023 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. september kan alle i enfamiliehuse med egne affaldsbeholdere få hentet tekstilaffald derhjemme. Lige nu er uddelingen af de røde poser, som skal bruges til tekstilaffaldet, i fuld gang.
Hjørring Kommune ansætter ny direktør for Sundheds-, Ældre- og Handicapforvaltningen22.6.2023 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hjørring Kommune har fundet den helt rigtige kandidat til stillingen som direktør for Sundheds-, Ældre- og Handicapforvaltningen. Det bliver Mikkel Grimmeshave, som officielt tiltræder stillingen den 1. august 2023.
Rejsegilde for Soldalhus - Sindals nye center21.6.2023 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Solen gemte sig bag skyerne, men glæden skinnede tydeligt igennem, da formand for Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget i Hjørring Kommune, Claus Mørkbak Højrup (V), den 20. juni 2023 bød velkommen til rejsegilde for Sindals nye ældre- og aktivitetscenter m.m.
7. klasser besøger Hjørring Kommunes sundhedsområde til ”Sammen om Livet”15.6.2023 11:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag d. 7. juni havde Sundhedscenter Hjørring besøg af fem 7. klasser til en dag med overskriften ”Sammen om Livet”. En titel som ligger i forlængelse af Hjørring Kommunes nye sundhedspolitik. Formålet med dagen var at præsentere eleverne for det arbejde kommunens sundhedsfaglige medarbejdere hver dag udfører og øge elevernes interesse for sundhed, krop, pleje og omsorg.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum