H.K.H. Kronprinsen besøger Skole OL-finalen i Børnenes Hovedstad
Der er indmarch, olympisk ild og medaljer på spil for tusindvis af børn, når H.K.H. Kronprinsen holder en peptalk og får en smagsprøve på flere af de børneolympiske sportsgrene til Skole OL-finalen i Børnenes Hovedstad, Billund den 14. juni.

OL-traditionerne bevares, når Skole OL afholder sin spektakulære finale for tusindvis af skoleelever i Billund den 13.-16. juni 2023.
Kronprinsen besøger finalen og giver en peptalk til de mange børn, vises rundt på den skoleolympiske festivalplads og får mulighed for at prøve både bueskydning og cricket. Kronprinsen kommer også forbi Skole OL’s frivilliglounge og side-eventområdet, hvor han hilser på eleverne fra Den Forberedende Grunduddannelse (FGU), som i et samskabelsesforløb har givet nyt liv til gamle Skole OL-bannere og andet.
”Jeg er meget glad og enormt beæret over, at H.K.H. Kronprins Frederik besøger Skole OL-finalen her i Billund. Han er jo et nationalt fyrtårn for idræt og bevægelse, og derfor har det en kæmpe betydning for børnene, for mig og for Billund Kommune,” siger Stephanie Storbank (V), borgmester i Billund Kommune.
Skole OL er Danmarks officielle olympiske lege for skoleelever fra 0.-8. klasse og en appetitvækker på dansk idrætsforeningsliv. Formålet er at skabe bevægelsesglæde, danne fællesskaber og motivere børnene til et aktivt liv – både i og uden for skolen – og dermed øge trivslen for børn og unge.
Gennem Skole OL møder børnene en bred vifte af forskellige sportsgrene til lokalstævner i hele landet, som udmunder i finalen for de kvalificerede klasser. Alle sportsgrene formidles på en sjov og anderledes måde med udgangspunkt i de tre børneolympiske værdier: Fællesskab, Færdighed og Fairplay. I dette skoleår er der afholdt 119 stævner med over 41.000 deltagende elever, 1500 klasser og 350 skoler fordelt på 80 kommuner.
Projektleder ved Skole OL-organisationen, Janni Thrane, glæder sig også over kronprinsens besøg:
"Vi er utroligt stolte og taknemmelige over kronprinsens opbakning til Skole OL. Vi ved, hvor meget idræt og sport betyder for kronprinsen, og han har flere gange tidligere besøgt vores lokale stævne i atletik på Østerbro. I år er det første gang, at han besøger vores store finale.”
Udover kronprinsen vil også Skole OL’s syv ambassadører, som består af flere EM- og VM-medaljevindere indenfor forskellige discipliner, deltage på udvalgte dage.
Billund Kommunes værtskab for Skole OL-finalen støttes af Ole Kirk’s Fond. Det er Danmarks Idrætsforbund (DIF) står bag Skole OL, som også støttes af Nordea-fonden, TrygFonden ligesom der er samarbejde med flere virksomheder, bl.a. Salling Group (repræsenteret ved Bilka).
Kontakter
Anne Maarbjerg Rasmussen
Tlf:20 42 84 85ammr@billund.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Legens Festival er godt på vej i Hejnsvig9.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Elever fra 7. klasse på Hejnsvig Skole er godt i gang med forberedelserne til Legens Festival, som afholdes den 11. juni. En festival, hvor legen bliver hyldet på tværs af Billund Kommunes skoler og dagtilbud. I Hejnsvig planlægger skolen og børnehaven bl.a. et optog gennem byen, en fremvisning for forældrene og en filmpremiere.
Søg støtte til arrangementer under Grindsted Festuge 20258.5.2025 13:20:47 CEST | Pressemeddelelse
Lokale aktører kan nu søge Grindsted Festugepuljen og blive en del af festugeprogrammet, der finder sted fra den 20. til 31. august. Ansøgningsfristen er den 1. juni 2025.
Spørgeskemaundersøgelse kortlægger livet i Billund Kommune5.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan er det at bo og arbejde i Billund Kommune, og hvor bredt er kendskabet til kommunens rolle som hjemsted for Børnenes Hovedstad? Det har Billund Kommune spurgt både borgere og medarbejdere om, og resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen ligger nu klar.
Ny børneskabt festival på vej: Skole- og dagtilbud skal afholde Legens Festival30.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Leg åbner en verden af muligheder for børn og unge, og der er indført en legende tilgang på tværs af dagtilbud og skoler i Billund Kommune. Det bliver markeret med Legens Festival den 11. juni, hvor legen bliver hyldet som en årlig tilbagevendende begivenhed for skoler og dagtilbud i Billund Kommune.
Kids Tour kommer til Grindsted24.4.2025 10:11:15 CEST | Pressemeddelelse
Grindsted danner igen i år rammen for Danmarks største og sjoveste cykelløb for børn, når Kids Tour kigger forbi den 17. maj. Her får børn i alderen 3-10 år mulighed for at være cykelstjerner for en dag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum