Gylden Lotto arv: Søskende vinder millioner på afdød mors Lotto kupon
En søskendeflok fra Midtjylland har vundet 7.000.000 kroner til deling takket være en gammel Lotto kupon, de fandt, da de ryddede op i moderens hus. ”Så er der til en ekstra blomst til kirkegården.”
Det er ikke altid drømmen om den store gevinst, der får mennesker til at spille Lotto. For en gruppe søskende fra det midtjyske var det i stedet et forsøg på at holde fast i minderne om deres afdøde mor, der fik dem til at spille en fælles Lotto kupon med de samme tal uge efter uge.
”Efter vores mor døde og vi skulle rydde op i hendes hus, fandt vi en af hendes gamle Lotto kuponer. Og i stedet for at smide den ud, så blev vi enige om, at vi ville begynde at spille den sammen. Det var noget, vi kunne have sammen til minde om mor,” fortæller en kvinde, der er en af Lotto arvingerne.
Men så for nyligt fik søskendeflokken en hel del mere end bare minderne om mor at varme sig ved.
”Min søster ringede til mig og fortalte, at hun havde læst, at der var en, der havde vundet syv millioner nede på OK-tanken. Og det er der, vi spiller. Og så var det OS, der havde vundet, og så var jeg bare fuldstændigt rundt på gulvet,” fortæller kvinden med et grin, som straks gav sig til at dele nyheden med de andre vindere.
”Det var dejligt! Jeg er SÅ glad for, at jeg kan dele pengene med mine søskende. Den ene gav sig til at græde, fordi hun blev så rørt. Det var jo ikke fordi vores mor efterlod os så meget, men vi sender hende en ekstra tanke. Og kommer med en ekstra blomst til kirkegården,” fortæller kvinden, som stadig ikke helt har vænnet sig til sin nye titel som millionær.
Hun ved i øvrigt heller ikke, hvad pengene skal bruges på, udover den ekstra blomst til graven på kirkegården.
”Jo, min mand vil godt have et ur, og det skal han have, men ellers så ved jeg det simpelthen ikke. Men jeg vil bruge pengene med omtanke, for ellers forsvinder de jo bare. Men jeg synes da nok, at mit dankort sidder lidt mere løst, end det plejer, når jeg er ude at handle,” fortæller hun og tilføjer et stille ’Tak mor!’
Om Lotto
Lotto er danskernes foretrukne lotteri og over 1 million danskere spiller med hver uge. Den første trækning fandt sted 7. oktober 1989 - og spillet har kørt hver eneste lørdag aften siden da. Førstepræmiepuljen er altid på mindst 7.000.000. Den højeste gevinst blev vundet i 2008, hvor en heldig spiller fra København vandt 38.564.007 kroner. Siden 2015 har Lotto haft en Millionærgaranti, som betyder, at der hver uge bliver trukket lod om to gange 1.000.000 kroner blandt alle spillede rækker.
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Danskerne vinder sekscifret gevinst ved dansk Eurovision-succes7.5.2024 08:35:51 CEST | Pressemeddelelse
Hvis Saba går hele vejen og vinder Eurovision, er hun ikke den eneste, der har noget at juble over: En lang række af kunderne hos Danske Spil har nemlig sat penge på, at netop den danske sangerinde ender øverst på podiet.
Heldig dansker har lørdag vundet 14 millioner i Lotto - her er kuponen købt5.5.2024 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommerfornemmelserne er for alvor over Danmark, og efter lørdag aftens Lotto trækning bliver sommeren formentlig lidt lunere for tre heldige danskere. Aftenens helt store vinder, som løber afsted med førstepræmiepuljen på varme 14 millioner kroner, ved det måske ikke endnu.
Vinder i Klasselotteriet: ”Jeg har det ligesom Joakim von And”5.5.2024 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En ældre kvinde fra Vestegnen vinder 132.842 kroner i Klasselotteriet og nyder at kunne dele ud af sit overskud til familien – og til de travle cyklister på cykelstierne.
Vestjyde har store planer for milliongevinst fra Eurojackpot3.5.2024 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Arveforskud til børnene, aktier, ferierejser og golf på legendariske baner – eller måske bare en masse kontanter. Vestjyde har allerede lagt store planer, efter at Eurojackpot har gjort ham til millionær.
Vinder million i Klasselotteriet: ”Vi laver en familie-afstemning om næste feriemål”2.5.2024 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ældre, nordjysk kvinde vinder 1.062.530 kroner i Klasselotteriet og vil lade familien bestemme den næste luksusferie – på nær en detalje: ”Jeg skal IKKE springe i elastikspring.”
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum