Gylden Lotto arv: Søskende vinder millioner på afdød mors Lotto kupon
8.6.2023 08:45:00 CEST | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
En søskendeflok fra Midtjylland har vundet 7.000.000 kroner til deling takket være en gammel Lotto kupon, de fandt, da de ryddede op i moderens hus. ”Så er der til en ekstra blomst til kirkegården.”

Det er ikke altid drømmen om den store gevinst, der får mennesker til at spille Lotto. For en gruppe søskende fra det midtjyske var det i stedet et forsøg på at holde fast i minderne om deres afdøde mor, der fik dem til at spille en fælles Lotto kupon med de samme tal uge efter uge.
”Efter vores mor døde og vi skulle rydde op i hendes hus, fandt vi en af hendes gamle Lotto kuponer. Og i stedet for at smide den ud, så blev vi enige om, at vi ville begynde at spille den sammen. Det var noget, vi kunne have sammen til minde om mor,” fortæller en kvinde, der er en af Lotto arvingerne.
Men så for nyligt fik søskendeflokken en hel del mere end bare minderne om mor at varme sig ved.
”Min søster ringede til mig og fortalte, at hun havde læst, at der var en, der havde vundet syv millioner nede på OK-tanken. Og det er der, vi spiller. Og så var det OS, der havde vundet, og så var jeg bare fuldstændigt rundt på gulvet,” fortæller kvinden med et grin, som straks gav sig til at dele nyheden med de andre vindere.
”Det var dejligt! Jeg er SÅ glad for, at jeg kan dele pengene med mine søskende. Den ene gav sig til at græde, fordi hun blev så rørt. Det var jo ikke fordi vores mor efterlod os så meget, men vi sender hende en ekstra tanke. Og kommer med en ekstra blomst til kirkegården,” fortæller kvinden, som stadig ikke helt har vænnet sig til sin nye titel som millionær.
Hun ved i øvrigt heller ikke, hvad pengene skal bruges på, udover den ekstra blomst til graven på kirkegården.
”Jo, min mand vil godt have et ur, og det skal han have, men ellers så ved jeg det simpelthen ikke. Men jeg vil bruge pengene med omtanke, for ellers forsvinder de jo bare. Men jeg synes da nok, at mit dankort sidder lidt mere løst, end det plejer, når jeg er ude at handle,” fortæller hun og tilføjer et stille ’Tak mor!’
Om Lotto
Lotto er danskernes foretrukne lotteri og over 1 million danskere spiller med hver uge. Den første trækning fandt sted 7. oktober 1989 - og spillet har kørt hver eneste lørdag aften siden da. Førstepræmiepuljen er altid på mindst 7.000.000. Den højeste gevinst blev vundet i 2008, hvor en heldig spiller fra København vandt 38.564.007 kroner. Siden 2015 har Lotto haft en Millionærgaranti, som betyder, at der hver uge bliver trukket lod om to gange 1.000.000 kroner blandt alle spillede rækker.
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Millionær på Oddset flytter på d’Angleterre og får sat huset i stand27.4.2026 12:03:30 CEST | Pressemeddelelse
En mand fra Roskilde-området vandt 1,5 millioner kroner på Oddset i weekenden – nu vil han udleve drømmen om at bo i en suite på d’Angleterre, mens huset bliver shinet op.
Her sender Danske Spil millionerne hen – er det til din nabo?27.4.2026 09:09:35 CEST | Pressemeddelelse
To ganske heldige danskere blev millionærer ved lørdagens trækning i Lotto. Her kan du se, hvor de bor.
Lotto-million afsløret i skurvognen: Ung murer kunne ikke holde på hemmeligheden25.4.2026 09:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Kager og smørrebrød til kollegaerne var det første, en nyuddannet sønderjysk håndværker måtte købe, da han vandt en million i Lotto.
Får drømmeopkald om GIGA-gevinst fra Danske Spil: ”Det næstbedste opkald i mit liv’21.4.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
En lamslået Eurojackpot-vinder fra Valby kan med 63,5 mio. kr. på vej begynde et nyt kapitel med plads til både store overvejelser, et nyt hus – med plads til mor - og lidt flere køkkenmaskiner.
Alle gode gange SYV nye millionærer20.4.2026 09:53:46 CEST | Pressemeddelelse
Lotto og Klasselotteriet gjorde i sidste uge hele syv danskere til millionærer. Én fra Jylland, én fra Fyn - og hele fem fra Sjælland.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum