DBU og UNICEF vil styrke det gode børneliv
1.6.2023 14:39:35 CEST | UNICEF Danmark | Pressemeddelelse

Når sommerens fodboldskoler fløjtes i gang, står mere end 3.000 trænere og assistenter klar til at give børnene nogle gode dage med fodbold, fællesskab og sjove oplevelser med kammeraterne. Det kan dog være sin sag at stå med ansvaret for, at børnene har det godt, føler sig hørt, og for at de kan udvikle sig på egne præmisser.
Et nyt partnerskab mellem UNICEF og DBU skal hjælpe fodboldskolernes trænere godt på vej, inden de løber på grønsværen med børnene – alle trænerne bliver klædt på med viden om børns rettigheder og emner som trivsel, forskelligheder og fællesskaber. Fx i en podcast, som handler om mulige udfordringer og dilemmaer, trænerne kan møde på fodboldskolen.
For DBU ligger partnerskabet helt i tråd med det vigtige arbejde med børnefodbolden, der allerede er i gang:
”Vi arbejder for at gøre Danmark til det bedste sted være barn – og spille børnefodbold. Derfor er det glædeligt at kunne intensivere fokus på børnene igennem samarbejdet med UNICEF. Børn skal være glade og trygge i de danske fodboldklubber, som har en unik mulighed for at inkludere alle børn på tværs af forskelligheder. Det skal de voksne omkring dem sikre igennem eksempelvis mere uddannelse og viden om børns rettigheder,” siger Peter Møller, Fodbolddirektør i DBU.
Partnerskabet strækker sig også ud over kridtstregerne på DBU Fodboldskole. Danske fodboldfans får nemlig mulighed for at støtte UNICEF med en mikrodonation, når de køber landskampsbilletter. Desuden vil landsholdenes signerede kamptrøjer blive bortauktioneret, og overskuddet herfra samt fra salget af DBU-julekalenderen vil gå til UNICEF’s arbejde for børn i hele verden.
”For UNICEF er det fantastisk at få DBU som partner. Vi ved, at fodbold kan noget helt unikt, når det kommer til at forene, begejstre, styrke læring og udvikling og ikke mindst få børn til at drømme stort. Samtidig kan fodbold og landsholdene få danskerne til at stå sammen. Så jeg håber, at både forældre og fodboldfans vil bakke op om vores indsats og gennem fodbolden være med til at gøre en kæmpe forskel for børnene”, siger Susanne Dahl, generalsekretær i UNICEF Danmark.
I UNICEF har fodbold og sport spillet en central rolle i mange år. Under paraplyen ”Sport 4 Development”, har UNICEF lavet studier, der viser, hvor meget sport betyder for børns udvikling, læring og trivsel. Men også i flygtningelejre og andre brændpunkter kan fodbolden være et vigtigt redskab for at hjælpe børnene, der ofte kommer med vidt forskellige baggrunde og forudsætninger.
DBU og UNICEF vil i løbet af sommeren starte med at aktivere partnerskabet på DBU Fodboldskole over hele landet og i forbindelse med Kvindelandsholdets deltagelse i VM-slutrunden i Australien og New Zealand.
Hør Kasper Hjulmand fortælle om fodboldens betydning for børns fællesskaber og læs mere om partnerskabet: unicef.dk/dbu-partnerskab
Kontakter
Morten Bredal
Partnership Communications Manager
UNICEF Danmark
Tlf: +45 21 48 18 83
Email: mbredal@unicef.dk
Anne Tjell
Kommunikationskonsulent
DBU
Telefon: +45 4326 2220
Email: tjell@dbu.dk
Billeder
Links
Information om UNICEF Danmark
Følg pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
Børnenes U-landskalender er i handlen: I år hjælper den børn i Rwanda1.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Børnenes U-landskalender 2026 er nu i handlen. I år går overskuddet til UNICEFs arbejde med at give børn og familier i Rwanda bedre adgang til rent vand, vacciner og sundhedsydelser.
Ny UNICEF-analyse: 7 ud af 10 børn har haft mindst én negativ oplevelse med at sige deres mening21.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny analyse fra UNICEF Danmark om børn og unges demokratiske selvtillid viser, at børn og unge har holdninger og gerne vil høres. Men for mange er det forbundet med negative oplevelser at sige deres mening.
Hvert tiende barn vil ikke sige det til en voksen, hvis deres rettigheder bliver krænket18.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tusindvis af børn har i forbindelse med Rettighedsstafetten svaret på, hvem de vil fortælle det til, hvis deres rettigheder bliver krænket. Langt de fleste vil gå til deres forældre, men hvert tiende barn vil holde det for sig selv, ligesom 10 procent af de adspurgte svarer, at de ikke ved, hvem de skal sige det til. Fredag overrækkes børnenes svar til undervisningsminister Magnus Heunicke (S) og socialminister Monika Rubin (M).
Klimakriser afbryder skolegang for 171 millioner børn10.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Storme, oversvømmelser og hedebølger var blandt de hyppigste årsager til, at børn verden over måtte undvære undervisning i 2025. Det rammer især børn i verdens fattigste lande og særligt piger er udsatte.
Pandora donerer til UNICEF for at støtte børn, der er ramt af jordskælv i Colombia og Venezuela9.9.2026 20:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nødhjælpsdonationen på 1,3 million DKK vil hjælpe UNICEF med at nå ud til børn og familier med livsvigtige tjenester og forsyninger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



