Danske sejlere og båd under dansk flag i The Ocean Race
1.6.2023 12:52:29 CEST | Sport Event Denmark | Pressemeddelelse
Olympisk mester, Martin Kirketerp, påmønstrer The Ocean Race i Aarhus på en hollandsk båd, og en ny båd stævner også ud under dansk flag og med fire danske besætningsmedlemmer om bord. De danske sejlere er alle ombord på de legendariske, klassiske VO65-både.

Danske sejlere og båd under dansk flag deltager i The Ocean Race og stævner ud fra Aarhus den 8. juni. The Ocean Race er ikke bare en af verdens hårdeste, men også mest legendariske havkapsejladser.
I Aarhus støder en sand klassiker inden for The Ocean Race til de højteknologiske IMOCA’er og tager med på turen videre mod Haag i Holland og endestationen i Genova, Italien. Der er tale om et stærkt felt på fem VO65-både, og én af bådene - Mirpuri/Trifork Racing Team – har forstærket sin indsats med fire danske sejlere og sejler under dansk flag.
VO65-bådene, der i designet ligner en klassisk kølbåd, er bestemt ikke for glade ”søndagssejlere”. Med et åbent cockpit, hvor vind og hav har frit spil, og en topfart på op til 80 km i timen, kommer man ikke sovende til en sejr i VO65 Sprint Cup, som VO65’ernes kapsejlads i tre etaper i årets Ocean Race er blevet døbt.
De danske sejlere:
Team Jajo
- Martin Kirketerp
- Kontakt via Eline Andersen, Head of Press, The Ocean Race Stopover Aarhus: 5122 5385
Mirpuri/Trifork Racing Team
- Jens Dolmer
- Jørn Larsen
- Klaes Meier-Andersen
- Thor Malthe Andersen
Kontakt via Malthe Kringelbach Iversen, CMO, Trifork A/S: 3153 6579
OM VO65
Følgende VO65’ere ligger ved kaj på Mellemarmen: WindWhisper Racing Team, Viva Mexico, Austrian Ocean Racing powered by Team Genova og Team Jajo med aarhusianske Martin Kirketerp ombord. Den femte VO65 forventer vi til Aarhus i morgen, fredag den 2. juni. Mirpuri/Trifork Racing Team er en ny konstellation, som sejler under dansk flag, og som Trifork er trådt ind i som sponsor.
VO65 er den bådtype, de seneste to udgaver af The Ocean Race har været sejlet i. Bådklassen er en såkaldt one-design klasse, så bådene er helt ens med hensyn til design, vægt, sejl, mast mv. I princippet er det altså fem ens både, der skal dyste mod hinanden på Aarhusbugten til In-Port Race den 4. juni og til Pro-Am Race den 5. og 6. juni, før de sammen med IMOCA’erne forlader Danmark for denne gang den 8. juni. Det er dermed ”bedste mand” – eller rettere ”bedste blandede besætning”, der vinder, for der er både mandlige og kvindelige besætningsmedlemmer på alle både i The Ocean Race.
Fakta om The Ocean Race
Siden 1973 har topatleter sejlet jorden rundt i det race, som tidligere hed Whitbread Round the World Race og Volvo Ocean Race. Aarhus er det første danske stopover i racets 50-årige historie.
To forskellige bådklasser stævnede ud i Alicante den 15. januar: IMOCA-klassen og VO65-klassen. IMOCA-klassen tager turen jorden rundt, mens VO65-klassen deltager i The Ocean Race VO65 Sprint Cup, som omfatter etaperne Alicante til Kap Verde, Aarhus til Haag og Haag til Genova.
Her kan du se alle teams i The Ocean Race: Teams
- Sailing Aarhus og Aarhus Internationale Sejlsportscenter er centrale partnere i projektet.
- Blandt de offentlige partnere er Aarhus Kommune, Sport Event Denmark og Region Midtjylland.
- Den Aarhus-baserede IT-virksomhed Trifork er officiel Stopover Presenting Partner.
- Salling Fondene støtter folkefesten.
- Ruten i denne udgave besøger fire kontinenter fordelt over ni byer:
- Alicante, Spanien
- Kap Verde
- Cape Town, Sydafrika
- Itajai, Brasilien
- Newport, USA
- Aarhus, Danmark
- Kiel, Tyskland (Fly-by)
- Haag, Holland
- Genova, Italien
Fotos
Credit Peter Brøgger/The Ocean Race Stopover: https://tinyurl.com/hz5ncv69
Medieakkreditering
Link: https://rb.gy/stbw4
Nøgleord
Kontakter
Eline AndersenSenior kommunikationskonsulent
Tlf:+45 51 22 53 85ea@sporteventdenmark.comOm Sport Event Denmark
Sport Event Denmark arbejder for at tiltrække, organisere og udvikle store internationale tilskuer- og deltagerevents. Det er Sport Event Denmarks ambition, at disse internationale sportevents skal involvere og begejstre danskerne, skabe stolthed, udvikle idrætten, skabe vækst og turismeomsætning samt markedsføre Danmark internationalt.
Sport Event Denmark finansieres via udlodningsmidlerne.
Følg pressemeddelelser fra Sport Event Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sport Event Denmark
Danmark får EM Dart 2028 hjem på 50-års jubilæet med Billund som værtsby2.10.2026 13:47:47 CEST | Pressemeddelelse
Europamesterskabet i dart vender tilbage til Danmark i 2028. Den Europæiske Dartunion har tildelt mesterskabet til Danmark, hvor, Dansk Dart Union, Billund Kommune og Sport Event Denmark står bag værtskabet. Samtidig markerer EM 2028 et særligt jubilæum, da det er 50 år siden, Danmark var med til at skabe turneringen.
Denmark to host 2032 UCI Cyclo-cross World Championships23.9.2026 23:39:06 CEST | Pressemeddelelse
Combining world-class cyclo-cross, a historic castle backdrop, and one of cycling’s most passionate international fan bases, Egeskov Castle will form the arena of the 2032 UCI Cyclo-cross World Championships on the Danish island of Fyn.
Fra frivillig ved badminton-VM til VM-løber21.9.2026 10:25:22 CEST | Pressemeddelelse
HORSENS: Steen har gennem store dele af sit liv været engageret i foreningslivet og var tidligere i år frivillig ved Thomas & Uber Cup - VM i badminton for hold i Horsens. Lørdag den 19. september var han selv på den anden side af et internationalt sportsevent, da han som en del af Sport Event Denmarks Sammenholdet gennemførte 5 km ved VM i løb i København.
Fra frivillig ved håndboldslutrunder til VM-løber21.9.2026 10:14:54 CEST | Pressemeddelelse
AALESTRUP & HERNING: Sidsel fra Aalestrup har siden 2015 brugt flere af sine ferier som frivillig ved internationale håndboldslutrunder. Lørdag den 19. september var hun selv på den anden side af et internationalt sportsevent, da hun som en del af Sport Event Denmarks Sammenholdet gennemførte 5 km ved VM i løb i København.
Frederikshavn-profil tog udfordringen op ved VM i København21.9.2026 10:05:24 CEST | Pressemeddelelse
FREDERIKSHAVN: Han har været med til at fremhæve betydningen af store sportsevents i Frederikshavn. Søndag trak Jakob S. Johnsen selv løbeskoene på og gennemførte halvmaraton ved VM i løb i København som en del af Sport Event Denmarks initiativ Sammenholdet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum