Kulturværftet & Toldkammeret

Salon med Leonora Christina Skov og Kristina Holgersen: Litteratur med lydspor

Del
Kom med ind i hjertet af det kunstneriske samarbejde mellem romanaktuelle Leonora Christina Skov, og albumaktuelle Kristina Holgersen, når der er eftermiddagssalon på Kulturværftet søndag den 9. maj.
Romanaktuelle Leonora Christina Skov besøger sammen med albumaktuelle Kristina Holgersen Kulturværftet søndag den 9. maj.
Romanaktuelle Leonora Christina Skov besøger sammen med albumaktuelle Kristina Holgersen Kulturværftet søndag den 9. maj.

I slutningen af april udkommer Hvis vi ikke taler om det, der er Leonora Christina Skovs længe ventede fortsættelse til den prisbelønnede erindringsbog, Den, der lever stille. Kort efter udkommer sangerinden og komponisten Kristina Holgersens nye album, som byder på et tekst- og musikunivers baseret på ord og stemninger i de to bøger, akkompagneret af Line Felding på cello og andre instrumenter.

De tre kvinder inviterer til en aften, hvor Leonora fortæller om skriveprocessen med Hvis vi ikke taler om det og bl.a. læser op fra de steder i de to bøger, der har inspireret Kristinas lydspor. Kristina giver et indblik i musikkens tilblivelse og fremfører numrene akkompagneret af Line på cello, guitar og autoharpe. Sammen åbner de op for, hvordan det er at arbejde som musiker og romanforfatter i et samlet udtryk og lukker publikum helt ind i hjertet af det kunstneriske samarbejde.

Den, der lever stille er indtil videre solgt i 145.000 eksemplarer, er bl.a. blevet belønnet med De Gyldne Laurbær og er købt til filmatisering af Regner Grasten Film. Den prisvindende sangerinde og komponist Kristina Holgersen har senest udsendt erindringsalbummet Ny start og har tidligere fortolket litteratur af blandt andre Helle Helle. Musiker og sangskriver Line Felding er bl.a. kendt for sine samarbejder med Cody, Dicte, Rumpistol, Monkey Cup Dress og en række teaterforestillinger.

Salonen er arrangeret i samarbejde mellem Kulturværftet og Biblioteket Kulturværftet.

Tid: Søndag den 9. maj, kl. 16.00

Sted: Kulturværftet, Store Scene, Allegade 2 i Helsingør

Billetter: 175 kr. på kuto.dk

Nøgleord

Kontakter

Anne Borg
PR, Kommunikation & Marketing
Koncerter, festivaler & program
abo03@helsingor.dk
41869423

Billeder

Romanaktuelle Leonora Christina Skov besøger sammen med albumaktuelle Kristina Holgersen Kulturværftet søndag den 9. maj.
Romanaktuelle Leonora Christina Skov besøger sammen med albumaktuelle Kristina Holgersen Kulturværftet søndag den 9. maj.
Download

Information om Kulturværftet & Toldkammeret

Kulturværftet & Toldkammeret
Kulturværftet & Toldkammeret
Allegade 2
3000 Helsingør

https://kuto.dk/

Kulturværftet ligger på havnen i Helsingør og udgør sammen med M/S Museet for Søfart og Kronborg Slot området Kulturhavn Kronborg. Kulturværftet er Nordsjællands største kulturhus, som sammen med byens ældre kulturhus Toldkammeret lægger scener og rum til en bred vifte af lokale, nationale og internationale kulturevents året rundt. 

Følg pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret

Frivilligcenter Helsingør vært for seminar om unges trivsel på Kulturværftet25.8.2025 11:59:59 CEST | Pressemeddelelse

Hvordan kan frivillighed og fællesskaber styrke unges trivsel? Det spørgsmål er bl.a. i fokus, når Frivilligcenter Helsingør onsdag den 27. august har inviteret til videns- og debatseminar på Kulturværftet. Her mødes forskere, praktikere, unge og lokale aktører for at dele erfaringer og diskutere, hvordan vi kan samarbejde om bæredygtige fællesskaber, der styrker forudsætningerne for trivsel blandt unge. Seminaret markerer indsatsen Ungenetværket – et nyt projekt etableret af Frivilligcenter Helsingør, der samler unge mellem 16 og 30 år i samtalegrupper og sociale aktiviteter, hvor frivillige skaber rammerne for, at relationer og fællesskaber kan vokse.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye