Lydmor på Kulturværftet 14. oktober

Dedikeret fanskare
Til manges overraskelse har Lydmor flere udgivelser bag sig bl.a. A Pile Of Empty Tapes udgivet i 2012 og Y fra i 2015. Disse albums rørte mere på sig i udlandet end herhjemme og skabte en dedikeret fanskare. På nippet til at opgive musikdrømmen pakkede den dengang 26-årige Jenny Rossander i 2016 sin kuffert og rejste alene til Shanghai.
International fremadstormer
Den personlige rejse og inspirationen i Shanghai dannede fundamentet for den fortælling, der i september 2018 manifesterede sig i gennembrudsalbummet I told you I’d tell them our story. Derfra tog det for alvor fart for den fremadstormende Lydmor, som i 2018-2019 tog på en turné i Asien, Rusland og derefter på en succesfuld tour rundt i hele Europa, UK og Asien.
Kompleks og konceptuel
Lydmors seneste udgivelse fra 2021, Capacity, er et kontrastfuldt, musikalsk værk, hvor fiktion og virkelighed smelter sammen i et mange-facetteret lydunivers. Det er på én og samme tid den elektroniske popkunstners mest personlige, komplekse og konceptuelle album til dato.
Lydspor til Mørkt Forår og Sensuality Happens
Udover at udgive i eget navn har Lydmor desuden i 2019 og 2020 skabt musik til en række forestillinger, heriblandt Orestien på Aarhus Teater, Sensuality Happens på Det Kongelige Teater og Roskilde Festival, Helligetrekongersaften på Oslo Nye Teater, Tine på Aalborg Teater samt Mørkt Forår på Betty Nansen.
Fra Hong Kong til Helsingør
Lydmor giver altid alt, hvad hun har af sig selv - uanset om hun spiller på festivaller som Roskilde Festival, Tinderbox, Northside Festival, mystiske spillesteder i Hong Kong, Vietnam og Berlin eller på branchefestivaller som Reeperbahn Festival og Iceland Airwaves. I efteråret 2021 giver Lydmor koncert på Kulturværftet i Helsingør.
Anmelderne skrev:
"Lydmor iscenesætter sig selv som en ny elektronisk gigant på den danske musikscene "
Information
”Uanset om det stod på skarpskåren electropop eller stille sange på flygel, brillerede Lydmor i DR Koncerthuset. Det var storladent og bjergtagende, men det forblev altid menneskeligt og nærværende”
Soundvenue (*****)
”Lydmor ticks all the boxes; the girl has everything (…) For my money she’s the most ground-breaking, inventive artist in Europe right now, possibly in the world”
God is in the TV (Blog - UK)
Tid: Torsdag den 14. oktober kl. 20.00
Sted: Kulturværftet, Store Scene
Billetter på www.kuto.dktil 200 kr. inkl. gebyr fra fredag den 26. marts.
Nøgleord
Kontakter
Anne Borg
PR, Kommunikation & Marketing
Koncerter, festivaler & program
abo03@helsingor.dk
41869423
Billeder

Information om Kulturværftet & Toldkammeret
Kulturværftet ligger på havnen i Helsingør og udgør sammen med M/S Museet for Søfart og Kronborg Slot området Kulturhavn Kronborg. Kulturværftet er Nordsjællands største kulturhus, som sammen med byens ældre kulturhus Toldkammeret lægger scener og rum til en bred vifte af lokale, nationale og internationale kulturevents året rundt.
Følg pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret
Beats, bars og bangers: Kulturværftets KUTO Club føjer flere artister til årets store udendørskoncert i Helsingør fredag den 22. august 202520.5.2025 10:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Faza, Mas, Ozzy, Mille og Zuloo gør TopGunn og Kundo selskab i lineup’et til sensommerens store musikbegivenhed på havnefronten ved Kulturværftet.
Ny rapport kortlægger Kulturværftets og Toldkammerets betydning i samfundet13.5.2025 09:28:20 CEST | Pressemeddelelse
En ny rapport udarbejdet af Silverlining Research for Helsingør Kommune sætter for første gang konkret værdi på Kulturværftets og Toldkammerets rolle som kulturinstitution i Helsingør. Rapporten viser markant effekt på både det sociale og det økonomiske liv i kommunen – og bekræfter, at kultur og fritid er vækstmotorer med bred samfundsmæssig betydning.
The Brand New Heavies – Funkens ukronede mestre starter Europatour på Kulturværftet12.5.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gør dig klar til en aften fyldt med svedige grooves, dansable beats og soul i verdensklasse, når The Brand New Heavies indtager Kulturværftet som første stop på det legendariske bands Europa-turne til efteråret.
Helsingørs unge kunsttalenter fortolker en samtid i opbrud i kommende årsudstilling24.4.2025 09:20:58 CEST | Pressemeddelelse
Et af de håndgribelige vidnesbyrd på, at Helsingør står stærkt som nykåret ungdomskommune, er når unge kunsttalenter fra Kulturværftets billedkunstneriske uddannelse, BGK Artlab, slår dørene for årets store årsudstilling. Udstillingen, der kan opleves fra den 9. maj til den 21. maj på Kulturværftet, har fået titlen Opbrud. Gennem billedkunst, design og arkitektur fortolker de unge kunstnere opbruddets og forandringens kraft.
Kulturel sammenhængskraft i fokus i nye podcastafsnit fra Kulturværftet7.4.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I en tid præget af uro, splittelse og desinformation er behovet for kulturel og åndelig sammenhængskraft større end nogensinde. Kulturværftet i Helsingør udgiver nu to nye episoder i podcasten Genlyd fra Kulturhuset, der netop undersøger, hvordan kulturhusene spiller en afgørende rolle som samlingspunkter både lokalt og på tværs af Norden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum