Kulturværftet & Toldkammeret

”Let’s groove” – en Live Funk-Cast med Milling, Molbech og Glæsel om Earth, Wind & Fire på Kulturværftet

Del
I efteråret blænder Kulturværftet op for et funklende nyt koncept, når vi sender det første af en række tematiske shows ud over rampen og tager dig med ind i historien bag nogle af de helt store fænomener i musikhistorien. Akkompagneret af Jan Glæsels 15-mand store orkester Rumors Corner og fortalt på kyndigste vis af Henrik Milling og Nicolai Molbech bliver Earth, Wind & Fire det første historiske disco-glimrende dyk ind i en musikalsk rejse, hvor du kan glæde dig til genhør med hits som: September, Fantasy, Boogie Wonderland og Let’s Groove. Salget starter torsdag den 20. juni på www.kuto.dk.
Nyt koncept ser dagens lys til efteråret på Kulturværftet.
Nyt koncept ser dagens lys til efteråret på Kulturværftet.

Musikhistoriens ultimative orkester

Hvis du tager en Earth, Wind & Fire plade ned fra hylden og hører den med hovedtelefoner på, bliver du teleporteret gennem sci-fi landskaber af pyramider, månelandinger, solformørkelser og ekstra terrestrial nærkontakt: Earth, Wind & Fire er musikhistoriens ultimative orkester. Henrik Milling og Nicolai Molbech graver sig ned i bandets historie og afslører den hemmelige formel, der har gjort Earth, Wind & Fire til et band, der kun står stærkere og stærkere, på trods af at deres mesterværker snart er 40 år gamle.

Glæsels 15-mands store orkester akkompagnerer

Hele historien bliver fortalt som en odyssé i gigantiske lydlandskaber, hvor publikum kommer til at opleve musikken fra Jan Glæsels vanvittigt kompetente 15-mands orkester - Rumors Corner. Med Bobo Moreno som det vokale midtpunkt kan vi garantere en aften i særklasse - en aften, der på alle måder sætter jord, vind og ild i bevægelse.

Starten på et nyt samarbejde

”Let’s Groove” er en serie af tematiske shows, hvor fænomener fra musikhistorien danner ramme for en gennemgående historie akkompagneret af Jan Glæsel og Rumors Corner. ”Let’s Groove” er produceret af Henrik Milling, Nicolai Molbech, Jan Glæsel og Kulturværftet.

”Vi er glade og stolte over, at Kulturværftet er medproducent på dette nye format, som kombinerer ord, viden og musik. Milling og Molbech er top-kompetente radiofolk, som har endeløs erfaring med at formidle viden om musik, og med Jan Glæsel og Rumors Corner’s udlægning af det klassiske Earth, Wind & Fire repertoire er jeg helt sikker på, at det er en stor oplevelse, der venter på Kulturværftet, når vi præsenterer ”Let’s Groove” til oktober”, udtaler Rasmus Schrøder, musikredaktør på Kulturværftet.

Praktisk information:

Tid & sted: Fredag den 18. oktober kl. 20.00, Store Scene, Kulturværftet

Pris: Fra 295 til 385 kr. inkl. gebyr på www.kuto.dk

Kontakter

Anne Borg
PR, Kommunikation & Marketing
Koncerter, festivaler & program
abo03@helsingor.dk
41869423

Billeder

Nyt koncept ser dagens lys til efteråret på Kulturværftet.
Nyt koncept ser dagens lys til efteråret på Kulturværftet.
Download

Information om Kulturværftet & Toldkammeret

Kulturværftet & Toldkammeret
Kulturværftet & Toldkammeret
Allegade 2
3000 Helsingør

https://kuto.dk/

Kulturværftet ligger på havnen i Helsingør og udgør sammen med M/S Museet for Søfart og Kronborg Slot området Kulturhavn Kronborg. Kulturværftet er Nordsjællands største kulturhus, som sammen med byens ældre kulturhus Toldkammeret lægger scener og rum til en bred vifte af lokale, nationale og internationale kulturevents året rundt. 

Følg pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret

Nedtællingen er i gang: Sommerens store musikfest i Helsingør nærmer sig27.5.2025 10:26:38 CEST | Pressemeddelelse

Om en måned forvandles havnefronten i Helsingør til et musikalsk samlingspunkt for hele Nordsjælland. Lørdag den 28. juni inviterer Kulturværftet igen til årets helt store sommerkoncert med fire af Danmarks mest aktuelle og elskede navne: Jada, Malte Ebert, Pil og Lamin. Der er lagt op til en magisk aften med pop, soul og hiphop – og det hele foregår i unikke omgivelser ved Kronborg og Øresund.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye