Ny kalender fra Kulturværftet og Toldkammeret på gaden 15. august
9.8.2018 09:57:00 CEST | Kulturværftet & Toldkammeret | Pressemeddelelse

Danske klassikere og internationale ikoner på koncertprogrammet
Det bliver næsten ikke mere dansk, end når der dette efterår er fællessang i Toldkammeret med John Mogensen-klassikere, jubilæumsshow på Kulturværftet med dansktoppens grand old lady, Birthe Kjær, og genhør med såvel hip-hop-pionerne Østkyst Hustlers som dansktop-hyldest-bandet Humørekspressen. Og det bliver næste ikke mere internationalt, end når stjerner som amerikanske Joan Osborne og Mike Stern eller brasilianske Egberto Gismonti lægger vejen forbi og giver koncerter.
Foredrag, fortælleaftner, seminar og saloner
Det talte og det fortalte ord fylder også en del i efterårets kulturprogram på Kulturværftet og i Toldkammeret. Traditionen tro kan man opleve masser af historier til Wordsaftenerne i Toldkammeret og udvide den faglige horisont med de populære videnskabsforedrag livestreamet fra Aarhus Universitet. Nyt på programmet er bl.a. kunstsaloner, quiz-aftener og pecha-kucha-arrangementer i Toldkammeret, ligesom vi byder på seminar på årsdagen for #MeToo-kampagen, søndagshøjskole med Clement Kjersgaard, tankevækkende fotoforedrag med Jan Grarup og portrætsamtale med Bodil Jørgensen.
For børn og familier
Bevægelse og yoga for børn og deres forældre er blandt de nye formater, du kan opleve på Toldkammeret. Her fortsætter vi også den populære kokkeskole og de mange kreative benspænd i Billedskolen. Skulle man være en af dem, der ikke har helt ’Styr på dyr’, er der rig lejlighed til at få det, når Sebastian Klein laver sjovt show i efterårsferien. Kom også tæt på folkene bag nogle af Danmarks mest sete Youtube-kanaler Robinsamse og Lasse Vestergaard. Tag med ud under den afrikanske stjernehimmel, når Moussa Diallo Trio giver koncert. Og oplev en perlerække af tankevækkende eksperimenter inden for genren suggestion og hypnose i Tobias Hamanns hypnoseshow.
Festivaler – Knejpe Festival og nORD Litteraturfestival
Efteråret byder endvidere på hele to festivaler. Fra 14.-15. september danner Kulturværftet rammen om forfattersamtaler, interviews, oplæsninger og performances med vigtige og toneangivende forfattere fra hele Norden. Fra 5.-6. oktober rykker den traditionsrige verdensmusik-festival Knejpe Festival atter ud på Helsingørs mange fine værtshuse og hylder havnemusikken og Helsingørs DNA som historisk maritim metropol – denne gang med Middelhavet som tema.
Ny profil på Toldkammeret – fællesskaber i fokus
Fra den 15. august slår Toldkammeret dørene op for en helt ny profil lang med fællesskabet som omdrejningspunkt. Alle hverdage byder på fællesspisning for 50 kr. kl. 18.00, og spisningen følges af et kulturelt arrangement som fx fortælleaftener, saloner, swingdans, eller noget helt fjerde. Toldkammeret bliver således byen hjerterum for det personlige møde mellem mennesker – og mellem mennesker og nye formater i Toldkammerets historie med titler som fx Klangbad, Koncert, Mediation og Åndedræt, Pecha Kucha og shamansk strubesang fra Tuva.
”Programmet for efteråret sitrer af lige dele fandenivoldskhed, kant, populær kultur, refleksion, nærhed og fællesskab. Vi har gjort os umage med at tiltrække både store og finurlige kapaciteter inden for kulturlivet, og nu er det op til Kulturværftets og Toldkammerets gæster og brugere at gøre oplevelserne til sine egne. Vi glæder os til at slippe oplevelserne fri,” udtaler Søs Krogh Vikkelsøe, programredaktionschef på Kulturværftet og Toldkammeret.
Den aktuelle kalender fra Kulturværftet og Toldkammeret findes også i de to huse og suppleres af nyhedsbrevet fra Kulturværftet og Toldkammeret, som er en genvej til et mere løbende overblik over kulturprogrammet. Dette kan man tilmelde sig på www.kuto.dk
Relaterede links
Kontakter
Anne Borg
PR, Kommunikation & Marketing
Koncerter, festivaler & program
abo03@helsingor.dk
41869423
Billeder

Information om Kulturværftet & Toldkammeret
Kulturværftet ligger på havnen i Helsingør og udgør sammen med M/S Museet for Søfart og Kronborg Slot området Kulturhavn Kronborg. Kulturværftet er Nordsjællands største kulturhus, som sammen med byens ældre kulturhus Toldkammeret lægger scener og rum til en bred vifte af lokale, nationale og internationale kulturevents året rundt.
Følg pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret
Punkfans fra hele verden mødes i Helsingør25.3.2026 11:39:53 CET | Pressemeddelelse
Øresund farves denim, når Turbojugend Öresund – Happy Ports den 17.–18. april igen folder sig ud på begge sider af sundet. Og det er ikke kun de karakteristiske denimjakker, der vender tilbage. Det gør også en særlig stemning, hvor Helsingør og Helsingborg i fællesskab fungerer som et lille kulturelt kredsløb: to byer, én weekend, samme puls, der banker for punkrock.
Ny udstilling viser Helsingør gennem børn og unges øjne12.3.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
I forbindelse med Helsingørs 600-års købstadsjubilæum inviterer Kulturværftets Billedskole til fernisering på udstillingen Aftryk af Byen fredag den 10. april på Kulturværftet. Her præsenterer byens børn og unge deres egne fortolkninger af Helsingør – skabt med aftryk fra byens mange overflader og skjulte detaljer.
Fra kabel til koncert – ny podcast tager dig med bagom Kulturværftets største sommerkoncert9.3.2026 11:49:24 CET | Pressemeddelelse
I en ny episode af podcastserien Genlyd fra Kulturhuset inviterer Kulturværftet ind i maskinrummet – dér hvor kabler rulles ud, walkierne summer, foodtruckene tændes, og frivillige, teknikere, produktions- og kommunikationsfolk arbejder sammen om målet: at skabe den store sommerkoncert på havnefronten i Helsingør, som hvert år samler tusinder af koncertgæster på tværs af generationer.
The Robert Cray Band til Kulturværftet 28. maj – blues, soul og guitarautoritet i verdensklasse24.2.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den femdobbelte Grammyvinder Robert Cray har gennem mere end fem årtier været en af de mest markante skikkelser på den internationale bluesscene. Med en signaturlyd, der ubesværet forener blues, soul, R&B og en vokal, som musikere og anmeldere fremhæver som en af genrens stærkeste, bliver det en særlig aften, når The Robert Cray Band rammer Store Scene på Kulturværftet torsdag den 28. maj.
Öresundsbalen förenar Danmark och Sverige på dansgolvet i Helsingör23.2.2026 09:50:47 CET | Pressemeddelelse
Lördagen den 14 mars väntar ett sällsynt dansk-svenskt möte i Helsingör. Då går nämligen Öresundsballet av stapeln – en dansk-svensk tillställning där folkdansens levande arv vecklar ut sig i ett nutida och öppet format. Bakom kvällen står Kulturværftet och Nordisk Dans – en rörelse som på några få år har vuxit och som idag samlar både nya och erfarna dansare, från Helsingör till Helsingfors.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
