Plads til de store følelser på NORD

Når NORD for 7. gang slår dørene op for en intens og oplevelsesrig dag i litteraturens tegn, vil både nye og garvede forfattere fra hele Norden ryste op i publikum og stille spørgsmål til den verden, vi lever i. Programmet byder på forfattere som Merete Pryds Helle (DK), Karin Smirnoff (S), Monika Fagerholm (FI), Hanne Ørstavik (NO), Thomas Korsgaard (DK), Victoria Kielland (NO), Quynh Tran (FI) med flere. Teater Republique opfører forestillingen ’Med mig selv i mine arme’ og stiller skarpt på kønsroller og den almindelige forståelse af moderskab.
Programmet vil spænde bredt, når NORD fejrer den nordiske litteratur. Hele Kulturværftet vil summe af liv, hvor Kulturværftet vil danne rammen for dagens samtaler, performances og forfattermøder.
"Vi er meget begejstret for atter at kunne invitere til NORD–Nordisk Litteraturfestival. Det er en dag, hvor vi fejrer den nordiske litteratur og de fortællinger, som er med til at binde os sammen. På NORD samler vi aktuelle nordiske forfattere, som alle taler til vores samtid. Det er en særlig mulighed for at opleve, hvad der rør sig inden for litteraturen i vores nabolande – og på den måde er det også med til at give os en bedre forståelse for hinandens kultur", siger festivalleder for NORD-Nordisk Litteraturfestival, Gro Frank Rasmussen.
På NORD kan publikum opleve Thomas Korsgaard i samtale med den unge, finske debutantforfatter, Quynh Tran. Begge undersøger i deres forfatterskaber, hvad der skal til for at man føler sig hjemme og opnår følelsen af at høre til.
"Udgangspunktet for de to forfattere er vidt forskelligt. Quynh Tran, hvis familie oprindeligt kommer fra Vietnam, skriver om at ankomme og føle sig hjemme et nyt sted, mens Thomas Korsgaard i sin prisbelønnede Tue-trilogi skriver om at være moduleret ud af den jyske muld og have sin familie lige inde ved siden af i stuehuset, og alligevel føle en afstand på flere tusinde kilometer. Det er et eksempel på, at følelsen af hjem kan være en mental tilstand", siger Gro Frank Rasmussen.
Festivalen får også besøg af den svenske forfatter, Karin Smirnoff. I en moden alder debuterede hun med et brag, da hun udgav ”Jeg tog ned til bror”, som er første bind i en trilogi om skæbner fra nordsvenske småbyer, hvor incest, vold og svigt er hverdagskost. Smirnoff er blevet udvalgt som ny forfatter til bøgerne i den prisvindende Millennium-serie, oprindeligt skabt af Stieg Larsson.
Samtaler om livets skrøbelighed fortsætter med finske Monika Fagerholm og norske Victoria Kielland. Kielland er en af de største kvindelige forfattere i Finland lige nu, og hun er lige nu aktuel på dansk med romanen ”Lola omvendt”.
"Monika Fagerholm og Victoria Kielland er to markante og utrolig interessante stemmer i den nordiske samtidslitteratur. De skriver begge om mord, død og ødelæggelse men gør det med en fantastisk, litterær puls, der dunker igennem teksten", siger Gro Frank Rasmussen.
Det fulde program med forfatternavne bliver offentliggjort i august. Billetter til NORD- Nordisk Litteraturfestival 2022 kan købes på billetten.dk.
Følg NORD på; instagram.com/nordlitteraturfestival/ og på www.nordfestival.dk
Helsingør Kommunes Biblioteker og Kulturværftet står bag NORD - Nordisk Litteraturfestival.
Kontaktoplysninger: Kommunikationsmedarbejder Helsingør Kommunes Biblioteker, Hanne Lykke Andersen, tlf. 41 86 91 04, mail; haand@helsbib.dk
Nøgleord
Kontakter
Anne Borg
PR, Kommunikation & Marketing
Koncerter, festivaler & program
abo03@helsingor.dk
41869423
Billeder

Information om Kulturværftet & Toldkammeret
Kulturværftet ligger på havnen i Helsingør og udgør sammen med M/S Museet for Søfart og Kronborg Slot området Kulturhavn Kronborg. Kulturværftet er Nordsjællands største kulturhus, som sammen med byens ældre kulturhus Toldkammeret lægger scener og rum til en bred vifte af lokale, nationale og internationale kulturevents året rundt.
Følg pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret
Sommerferie for familier i Kulturhavn Kronborg18.6.2025 12:05:15 CEST | Pressemeddelelse
Fra billedskole, bæredygtighed og teater i byens gader til bøger, Pokemon-byt og blærede biler: hele Kulturhavnen i Helsingør kommer også denne sommer til at summe af aktiviteter for børn og familier, når Kulturværftet, Helsingør Kommunes Biblioteker, Museum Helsingør og Helsingør Teater inviterer til kreativitet, leg, oplevelser og læring.
Når stilheden kalder: Camp Vild inviterer til langsom sommer i Helsingør11.6.2025 14:06:42 CEST | Pressemeddelelse
Mens resten af landet pakker taskerne til lufthavnen og fylder kalenderen med planlagt rekreation, åbner Kulturværftet i Helsingør for noget radikalt anderledes: stilhed, nærvær og en invitation til at lade sig forvilde med vilje.
Synthpop-ikonet Howard Jones giver eksklusiv koncert på Kulturværftet til november3.6.2025 10:22:09 CEST | Pressemeddelelse
Til november slår Kulturværftet dørene op for et vaskeægte ikon fra 1980’ernes internationale musikscene. Howard Jones – kendt for sine iørefaldende hits og pionerarbejde inden for elektronisk popmusik – giver en eksklusiv koncert i Helsingør.
Nedtællingen er i gang: Sommerens store musikfest i Helsingør nærmer sig27.5.2025 10:26:38 CEST | Pressemeddelelse
Om en måned forvandles havnefronten i Helsingør til et musikalsk samlingspunkt for hele Nordsjælland. Lørdag den 28. juni inviterer Kulturværftet igen til årets helt store sommerkoncert med fire af Danmarks mest aktuelle og elskede navne: Jada, Malte Ebert, Pil og Lamin. Der er lagt op til en magisk aften med pop, soul og hiphop – og det hele foregår i unikke omgivelser ved Kronborg og Øresund.
Beats, bars og bangers: Kulturværftets KUTO Club føjer flere artister til årets store udendørskoncert i Helsingør fredag den 22. august 202520.5.2025 10:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Faza, Mas, Ozzy, Mille og Zuloo gør TopGunn og Kundo selskab i lineup’et til sensommerens store musikbegivenhed på havnefronten ved Kulturværftet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum