Tango på Kajen 10. juni på Kulturværftet: Tangofest inspirerede til tangoforening

Kaj Kammer, der er en af hovedkræfterne bag Helsingør Tangoforening, udtaler:
“Efter Tango på Kajen sidste år på Kulturværftet snakkede Amalia Andrea Løw fra facebook-gruppen Tango y Tapas Helsingør/Elsinore og jeg om, hvorfor der ikke var en tangoforening i Helsingør med den store interesse, som vi selv så i lokalmiljøet. Så det endte med, at vi samlede nogle tangofolk og indkaldte til en stiftende generalforsamling for Helsingør Tangoforening.”
Det var i oktober sidste år. Nu hvor kalenderen siger maj, er der fuld gang i foreningen, som holder til i et lokale på hjørnet af Brostræde og Stengade. Her er hver tirsdag kl. 19 dedikeret til practica (tango-øver) og en gang om måneden afholder foreningen tangobal – også kaldet milonga.
Tango på Kajen 10. juni
Også på Kulturværftet mærkes interessen for tangoen, hvor Store Scene endnu en gang inden længe omdannes til en hyggelig milonga, hvor der vil være dans til orkesteret Cuarteto Tangarte, tango undervisning af Martin Nymann Pedersen og Berna Dilek fra M2 Tango, dans og DJ musik. Alle danselystne er velkomne til denne tangoaften på kajen med skibene i baggrunden og udsigt til solnedgang på Kronborg lørdag den 10. juni 2023. Thomas Bernsen, der har udviklet eventet, er også aftenens vært og vil sikre, at vi kommer godt og dansabelt gennem aftenens program.
Program
19.00 Store scene åbner til DJ-musik
19.15 Velkomst og tangoundervisning ved M2tango Studio
20.00 Tango DJ – Milonga
20.30 Live musik – Cuarteto Tangarte, 1. sæt
21.15 Pause og show med Martin Nymann Pedersen og Berna Dilek
21.40 Live musik – Cuarteto Tangarte, 2. sæt
22.30 Tango DJ – Milonga
23.00 Tak for i aften
Læs mere om arrangementet på https://kuto.dk/arrangementer/tango
FAKTABOKS
Borgeride blev virkelighed
Bag 'Tango på Kajen' står Thomas Bernsen, der i sin tid deltog sammen med en række andre ide-fulde borgere i konkurrencen ’Skab Jer Sammen’ faciliteret af Toldkammerets ’Åbne Kontor’. Her kunne man pitche en ide til et kulturevent og vinde sparring samt midler til at virkeliggøre ideen. Dengang blev det ideen 'Tango på Kajen', som Bernsen udviklede sammen med Felicia Braga, der vandt. Sidenhen er flere danseevents kommet til med både ’Swingdans på Kajen' og ’Salsa på Kajen’.
Nøgleord
Kontakter
Anne Borg
PR, Kommunikation & Marketing
Koncerter, festivaler & program
abo03@helsingor.dk
41869423
Billeder
Information om Kulturværftet & Toldkammeret
Kulturværftet ligger på havnen i Helsingør og udgør sammen med M/S Museet for Søfart og Kronborg Slot området Kulturhavn Kronborg. Kulturværftet er Nordsjællands største kulturhus, som sammen med byens ældre kulturhus Toldkammeret lægger scener og rum til en bred vifte af lokale, nationale og internationale kulturevents året rundt.
Følg pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret
Gæster fra hele verden lagde vejen forbi Kulturværftet i sommer3.9.2025 10:35:53 CEST | Pressemeddelelse
Sommeren har været en international succes for Kulturværftet og Helsingør Kommunes Visitor Service. Med flere end 177.000 besøgende ved udgangen af august står sommeren som en af de stærkeste nogensinde.
Åbent Kontor i Kulturværftet og Toldkammeret: Sæt dit præg på Helsingørs 600-års fest26.8.2025 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I 2026 fylder Helsingør 600 år som købstad – en historisk milepæl, der kalder på fællesskab, fest og fremtidsvisioner. I den anledning inviterer Kulturværftet og Toldkammeret borgere, foreninger, ildsjæle og kulturaktører til at blive en aktiv del af jubilæet.
Frivilligcenter Helsingør vært for seminar om unges trivsel på Kulturværftet25.8.2025 11:59:59 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan kan frivillighed og fællesskaber styrke unges trivsel? Det spørgsmål er bl.a. i fokus, når Frivilligcenter Helsingør onsdag den 27. august har inviteret til videns- og debatseminar på Kulturværftet. Her mødes forskere, praktikere, unge og lokale aktører for at dele erfaringer og diskutere, hvordan vi kan samarbejde om bæredygtige fællesskaber, der styrker forudsætningerne for trivsel blandt unge. Seminaret markerer indsatsen Ungenetværket – et nyt projekt etableret af Frivilligcenter Helsingør, der samler unge mellem 16 og 30 år i samtalegrupper og sociale aktiviteter, hvor frivillige skaber rammerne for, at relationer og fællesskaber kan vokse.
Efterårets oplevelser på Kulturværftet20.8.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fællesskab, underholdning og fordybelse mødes, når Kulturværftet åbner dørene for en efterårssæson fyldt med musik, talks, comedy, festival, højskole og unges egne initiativer.
Knejpe Festival klar med årets lineup!10.7.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Så er det tid til at hive ankeret op, sætte fuld blæst i bramsejlene og lade skumsprøjtet slå ind over rælingen – Knejpe Festival 2025 står nemlig klar med et lineup, der vil få selv den mest hærdede skibskæve søulk til at knibe en tåre af glæde!
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum