Lav din egen lydfortælling i sommerferien - på Toldkammerets nye sommerhøjskole

Podcast og den personlige fortælling hitter
Podcast og lydfortællinger udgør en stadig større del af programmet på Kulturværftet og Toldkammeret. I lyttesalonerne fortæller kendte podcastere deres historie, og i podcastværkstedet prøver borgerne selv kræfter med podcastmediet. Lyd og podcast har vundet genklang hos kulturhusets gæster, så udviklingen af en decideret sommerhøjskole med fokus på lyd og fortælling er derfor kommet helt naturligt.
”Alle mennesker har en historie at fortælle. Det er vigtigt, at vores historie bliver fortalt videre til de kommende generationer, og at vores stemmer bliver hørt og gemt til eftertiden. Sommerhøjskolen i Toldkammeret er relevant for alle, der ønsker at formidle personlige erindringer på en ny og spændende måde, og for dem, der har en interesse i at arbejde med lyd som et kreativt medie,” fortæller journalist og podcast-producent Thomas Bernsen, der sammen med lektor i dansk og erfaren underviser på bl.a. daghøjskole og aftenskole, Irene Wendel Jørgensen, er de bærende kræfter på sommerhøjskolen.
Hold kreativ ferie
I løbet af ugen veksles mellem undervisning, fælles diskussioner og eget arbejde. De to undervisere, Irene Wendel Jørgensen og Thomas Bernsen, har en bred erfaring på området og vil lede deltagerne gennem en uge med både faglighed og socialt samvær. Det hele foregår i en traditionel højskoleånd, hvor der er højt til loftet og plads til refleksion og personlig fordybelse. Sommerhøjskolen finder sted fra 10. – 14. juli i Toldkammeret, så skulle man have lyst til at kombinere 'Før stemmerne forstummer'med ferietid, så er der rig mulighed for det. Læs mere på kuto.dk/sommerhøjskole
Faktaboks:
Irene Wendel Jørgensen og Thomas Bernsen står for undervisningen på sommerhøjskolen. Til sammen udgør de en bred faglighed inden for undervisning, formidling, fortællekunst og lydproduktion. Irene Wendel Jørgensen, er uddannet cand. mag i dansk og kvinde- og kønsforskning og er lektor og underviser i dansk i gymnasieskolen på CELF. Irene har tidligere undervist på daghøjskole og aftenskole. Thomas Bernsen, er journalist og har i en lang årrække arbejdet som radio- og podcast-producent, vært og tilrettelægger. Thomas har tidligere undervist skuespilelever på Scenekunstskolen i København i radioformidling og er i dag kursusleder på podcastværkstedet på Toldkammeret i Helsingør samt vært på lyttesalonerne samme sted.
Nøgleord
Kontakter
Anne Borg
PR, Kommunikation & Marketing
Koncerter, festivaler & program
abo03@helsingor.dk
41869423
Billeder
Information om Kulturværftet & Toldkammeret
Kulturværftet ligger på havnen i Helsingør og udgør sammen med M/S Museet for Søfart og Kronborg Slot området Kulturhavn Kronborg. Kulturværftet er Nordsjællands største kulturhus, som sammen med byens ældre kulturhus Toldkammeret lægger scener og rum til en bred vifte af lokale, nationale og internationale kulturevents året rundt.
Følg pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret
Beats, bars og bangers: Kulturværftets KUTO Club føjer flere artister til årets store udendørskoncert i Helsingør fredag den 22. august 202520.5.2025 10:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Faza, Mas, Ozzy, Mille og Zuloo gør TopGunn og Kundo selskab i lineup’et til sensommerens store musikbegivenhed på havnefronten ved Kulturværftet.
Ny rapport kortlægger Kulturværftets og Toldkammerets betydning i samfundet13.5.2025 09:28:20 CEST | Pressemeddelelse
En ny rapport udarbejdet af Silverlining Research for Helsingør Kommune sætter for første gang konkret værdi på Kulturværftets og Toldkammerets rolle som kulturinstitution i Helsingør. Rapporten viser markant effekt på både det sociale og det økonomiske liv i kommunen – og bekræfter, at kultur og fritid er vækstmotorer med bred samfundsmæssig betydning.
The Brand New Heavies – Funkens ukronede mestre starter Europatour på Kulturværftet12.5.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gør dig klar til en aften fyldt med svedige grooves, dansable beats og soul i verdensklasse, når The Brand New Heavies indtager Kulturværftet som første stop på det legendariske bands Europa-turne til efteråret.
Helsingørs unge kunsttalenter fortolker en samtid i opbrud i kommende årsudstilling24.4.2025 09:20:58 CEST | Pressemeddelelse
Et af de håndgribelige vidnesbyrd på, at Helsingør står stærkt som nykåret ungdomskommune, er når unge kunsttalenter fra Kulturværftets billedkunstneriske uddannelse, BGK Artlab, slår dørene for årets store årsudstilling. Udstillingen, der kan opleves fra den 9. maj til den 21. maj på Kulturværftet, har fået titlen Opbrud. Gennem billedkunst, design og arkitektur fortolker de unge kunstnere opbruddets og forandringens kraft.
Kulturel sammenhængskraft i fokus i nye podcastafsnit fra Kulturværftet7.4.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I en tid præget af uro, splittelse og desinformation er behovet for kulturel og åndelig sammenhængskraft større end nogensinde. Kulturværftet i Helsingør udgiver nu to nye episoder i podcasten Genlyd fra Kulturhuset, der netop undersøger, hvordan kulturhusene spiller en afgørende rolle som samlingspunkter både lokalt og på tværs af Norden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum