Milepæl: Forsikrings- og pensionsbranchen får sin egen lov
1.6.2023 10:32:59 CEST | Forsikring & Pension | Pressemeddelelse
- Vi har gennem mere end fem år arbejdet for en lovgivning, der gælder særskilt for forsikrings- og pensionsområdet. Så dette er en milepæl, siger Kent Damsgaard, administrerende direktør, F&P, forsikrings- og pensionsselskabernes brancheforening.
Hidtil er forsikrings- og pensionsbranchen blevet reguleret ud fra den generelle lovgivning for hele den finansielle sektor.
- Vores selskaber er jo ikke banker. Men vi er blevet reguleret efter samme lovkompleks, hvilket har givet os en masse problemer og udfordringer. Selv små pensionsselskaber skal bruge en masse ressourcer på dokumentationskrav, der absolut ingen relevans har for dem. Og flere elementer af fit and proper-reglerne er lavet med fokus på bankerne. Det har ikke givet nogen mening, at vores branche skulle have samme regler trukket ned over ørene, siger Kent Damsgaard og fortsætter:
- Vi ser frem til, at den nye lov, der er målrettet forsikrings- og pensionsbranchen, træder i kraft. Loven er klarere og enklere end 'lov om finansiel virksomhed', og vi er overbeviste om, at loven vil være til gavn for forsikrings- og pensionskunderne, for selskaberne og for Finanstilsynet, der fører tilsynet med vores branche, siger Kent Damsgaard.
Han opfatter samtidig loven som en klar anerkendelse af, at den bagvedliggende EU–regulering for forsikrings- og pensionsbranchen er forskellig fra reguleringen af bankerne.
Nøgleord
Kontakter
Birgitte Hougaard, presserådgiver, F&P; 41919101
Information om Forsikring & Pension
F&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Europa skal styrke suveræniteten for at stå stærkere i en usikker verden16.9.2026 10:35:50 CEST | Pressemeddelelse
Europa skal være mindre afhængigt af andre og bedre til at forme sin egen fremtid. Derfor bakker F&P op om Von der Leyens fokus på mere suverænitet, investeringer, elektrificering, grøn omstilling, enklere regler og bedre implementering.
Forsikringssvindel koster milliarder15.9.2026 21:38:31 CEST | Pressemeddelelse
I 2025 opdagede landets forsikringsselskaber svindel for to milliarder kroner. Det viser en ny opgørelse fra F&P – forsikring og pension. Forsikringssvindel går ud over alle ærlige kunder og betyder, at en gennemsnitsfamilies forsikringer bliver mindst 700 kroner dyrere om året.
Uvildige rådgivere fra Forsikringsoplysningen gør dine læsere klogere på forsikring11.9.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De fleste ved, at forsikringer er gode at have, men ved dine læsere, hvad der helt præcist gælder i enkeltsager? Har de fx styr på, om der skal ændres på forsikringerne, når du går på pension? Hvad det reelt betyder, at forsikringen ikke dækker, hvis du kører på et ulovligt el-løbehjul og forvolder en skade? Og hvad du skal huske på i hus og have, når vejret skifter og det bliver efterår?
Pensionsbranchen når grønt milliardmål før tid27.8.2026 07:01:32 CEST | Pressemeddelelse
Den danske pensionsbranche har opfyldt sit fælles tilsagn om at investere 450 mia. kr. i den grønne omstilling inden 2030. Ved udgangen af 2025 var de grønne investeringer vokset til 478 mia. kr. Dermed er målet fra 2019 nået fem år før tid.
Skolestart – husk ulykkesforsikring til dit barn4.8.2026 09:48:49 CEST | Pressemeddelelse
Skiftet fra børnehave til skole afføder ofte spørgsmål fra forældrene om, hvorvidt forsikringen dækker de nye skoleelever, hvis de kommer til skade eller ødelægger ting. Få svaret her fra Forsikringsoplysningen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
