Kilometerafgift: Politikerne har nu forpligtet sig til at levere på flere parametre

DTL – Danske Vognmænds adm. direktør Erik Østergaard mener, at kommunikationen fra regeringen mere end bekræfter antagelsen om, at der er tale om en reel skat, hvor vognmændene både bliver skatteopkrævere og skatteobjekter.

- Politikerne har med denne afgift brudt med princippet om at beskatte forbrug og ikke produktion. Det lægger hele ansvaret og bøvlet over på vognmændene. Det forpligter til gengæld, hvis erhvervslivet betyder noget for regeringen!

Regeringen er på tilbagetog

- Men vi hører nu udtalelser fra regeringen om, at en samlet transportbranche skulle have bygget kritikken af kilometerafgiften på en misforstået præmis om, at vejafgiften skal presse alle vognmænd til at skifte fra diesel til el. Regeringen forventer desuden, at der i 2030 vil være fire procent af vognparken, der vil køre med nul-emissionskøretøjer. Jeg tolker det derhen, at regeringen er på tilbagetog med hensyn til at levere det, den har skabt en berettiget forventning om: Nemlig en massiv statslig indsats for el-infrastrukturen og en håndterbar administration samt ikke mindst håndhævelse af afgiften, fastslår Østergaard.

DTL-direktøren mener dermed, at politikerne nu har forpligtet sig til at levere på flere parametre for at sikre en reel grøn omstilling, og at afgiften ikke bliver en gigantisk byrde for erhvervslivet.  

- Først og fremmest er der opkrævningssystemet, der skal virke pr. 1. januar 2025. Det rejser rigtig mange spørgsmål om den tekniske og administrative del og ikke mindst betingelserne for at være med i form af kreditværdighed og eventuelle forudbetalinger. Det gælder samtidig kontrollen af de udenlandske lastbiler, især dem, der måtte benytte sig af rutebilletter. For den planlagte digitale håndhævelse uden fysisk kontrol fra politiets side kommer til at ligne en genopførelse af farcen med p-afgifterne. Det duer ikke.

- Så har vi udrulningen af hele lade-infrastrukturen, hvor vi allerede har foreslået at andre end elnetselskaberne kan udføre net-tilslutningen, at der kun betales for det faktiske elforbrug, og at net-tilslutningen kan betales over en længere periode. Regeringen bør tage initiativ til, at dette sker ved de fornødne ændringer allerede i næste folketingssamling. Man kan ikke bare i en monopolsituation slippe håndtaget og signalere, at ”det skal markedet håndtere”, slutter Erik Østergaard