Nu sker det: Maskinerne ruller ind og gør plads til nyt liv ved Kulturhuset i Farum
1.6.2023 10:03:57 CEST | Furesø Kommune | Pressemeddelelse
Skilte med ’P-pladsen omdannes til byggeplads” møder gæster til kulturhuset, og cykelpendlere har fået nyt cykelstativ ved Q8. Nu skal nedrivningsarbejdet bane vej for op mod 90 lejligheder i byggeriet, der kaldes Kulturporten.

Sophienberg Gruppen, der har købt grunden på hjørnet af Frederiksborgvej og Stavnsholtvej, indleder arbejdet i området, som vil komme til at ændre karakter til et mere bymæssigt udtryk. Nu gælder det nedrivningen af den gamle institution Solsikken på Frederiksborgvej 5 og Musikhuset foran Farum Kulturhus.
Et helt kvarter under ombygning
I de forgangne måneder har trafikanter i området kunnet se starten på omdannelsen af området. Den gamle trelængede skolebygning, der siden blev til rådhus, bliver til rækkehuse, og i den modsatte ende skal boligbyggeriet i 4 etager huse op mod 90 lejligheder. Men fremtiden byder også på grønne områder, stisystemer og i midten af det hele – lige ved lyskrydset – en indgang ind til kultur- og handelslivet.
Bettina Ugelvig (A), formand for Plan- og Byudvikling, medlem af Økonomiudvalget, er glad for, at man efter års arbejde nu er så langt, at man kan begynde at se byggerierne komme til live:
”Det er stærke projekter, der forener området, fra det gamle smukke rådhus, der renoveres med respekt for bygningen og dets historie, til et nyt og spændende boligbyggeri, der danner ramme for porten til Kulturkvarteret. Her bydes man velkommen af Farum Kulturhus og grønne områder med forbindelse videre ud på opdagelse i nærområdet”.
Etagebebyggelsen på hjørnet af Frederiksborgvej og Stavnsholtvej bliver en såkaldt randbebyggelse med skråtage i forskellige vinkler og med parkeringskælder. Byggeriet bliver markant, og det vil skabe sammenhæng og et godt flow mellem områdets kulturtilbud og friarealer med grønne stier, spændende byrum.
Hele Farum følger byggeriet
Byggeriet ligger op til Farums travleste trafikkryds ved Frederiksborgvej/Stavnsholtvej, der et knudepunkt for hele byen. Tusinder af borgere passerer hver dag - enten i bil eller for at stille cyklen og tage bussen på vej til arbejde. Andre passerer lyskrydset for at komme ned til Farum Bytorv, Farum Kulturhus eller ud til Marie Kruses Skoles Gymnasium.
De grønne områder skal skabe helhed
Egil Hulgaard (C), næstformand for Plan- og Byudvikling
”Noget af vores planlægningsfokus i udviklingen af området har været, hvordan vi sikrer den bedst mulige sammenhæng mellem bygninger, passager og grønne områder. Vi skal skabe en god atmosfære for beboerne, og samtidig skal det grønne fungere rekreativt for både lokale beboere, forbipasserende og besøgende. Jeg håber især, at torvet mellem Farum Bytorv og Kulturhuset bliver et naturligt samlingspunkt i Farum.”
Furesø Kommune arbejder derfor på et udkast for et samlet grønt område med plads til både forbindelsesled til gående og cykler men også til ophold i det grønne nærmiljø. Det er forventningen, at den gamle bibliotekshave kan omdannes til et attraktivt uderum i løbet af 2024.
Parkeringspladser ved Farum Kulturhus omdannes til byggeplads
Under byggeperioden af Kulturporten, vil parkeringspladserne ved Kulturhuset være utilgængelige. Borgere og besøgende opfordres til at benytte alternative parkeringspladser i området. Furesø Kommune vil sørge for skiltning og information om parkeringsmulighederne i nærheden.
Skal stå færdigt etaper
Det er ejendomsudviklingsselskabet Sophienberg Gruppen, der har købt grunden på hjørnet af Frederiksborgvej og Stavnsholtvej, hvor der skal opføres op til 90 lejligheder, Herfra oplyser bygherren, at de forventer at byggeriet er klar til indflytning i første del af 2026.
Den gamle, trelængede skolebygning og tidligere rådhus, som skal bygges om til rækkehuse, er købt af Rådhushaven APS. De oplyser, at de forventer, at de første boliger kan tages i brug i efteråret 2024.
For yderligere information om projektet, følg Furesø Kommune på Facebook eller besøg furesoe.dk/kulturkvarteret.
Kontakter
Bettina Ugelvig (A)
1. viceborgmester,
Formand for Plan- og Byudvikling
Medlem af Økonomiudvalget
Egil Hulgaard (C)
Næstformand for Plan- og Byudvikling
Medlem af Kultur, Fritid og Idræt
Claus TorpBy- og kulturdirektør
Center for Borgerservice, Kultur og Erhverv, Center for Kommunale ejendomme og Anlæg, Center for By og Miljø.
Louise PiesterCenterchef i Center for By og Miljø
Tlf:72165643lps5@furesoe.dkKommunikation
Tlf:72354012kommunikation@furesoe.dkBilleder
Links
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Nyt Folkeoplysningsudvalg på plads i Furesø13.3.2026 15:57:17 CET | Pressemeddelelse
17 nye medlemmer er klar til at indtage rollen som bindeled mellem kommune og foreningsliv, når det gælder vilkår for Furesøs foreninger, klubber og fritidsaktiviteter.
Furesø-virksomheder vil hjælpe ukrainere i job – kommunen styrker indsatsen9.3.2026 16:49:48 CET | Pressemeddelelse
Flere virksomheder i Furesø vil gerne bidrage til, at flere ukrainske flygtninge får fodfæste på arbejdsmarkedet. Derfor har Furesø Kommune netop styrket indsatsen og ansat endnu en virksomhedskonsulent.
Humlehavens arbejde fortsætter4.3.2026 11:11:52 CET | Pressemeddelelse
Humlehaven bliver en del af Stavnsholt Børnehus. Humlehavens børn forbliver i deres vante rammer, og medarbejderne fortsætter deres pædagogiske arbejde i børnenes nærmiljø.
Få indflydelse på dit barns skole – bliv en del af skolebestyrelsen26.2.2026 10:28:37 CET | Pressemeddelelse
Vil du være med til at præge rammerne for elevernes hverdag på Furesøs folkeskoler? I foråret 2026 afholdes der valg til skolebestyrelserne på kommunens syv folkeskoler.
Mini-chelin i Børnehuset Nørreskoven: Små stjerner, store smage – og store fællesskaber19.2.2026 11:26:06 CET | Pressemeddelelse
I Nørreskoven vil de gøre op med forestillingen om, at børnemad skal være “nuggets og pommes”. Michelin-mad er ofte forbeholdt eliten og voksne, men i børnehuset i Værløse skal børnene selvfølgelig have det bedste af det bedste: Michelin-inspirerede retter tilpasset børns smagsunivers og ernæringsbehov. I efteråret kørte det første forløb med retter fra fire lande. Nu planlægger Nørreskoven den næste gastronomiske rejse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



