Kommunen vil udlåne el-ladcykler for at få flere familier ud af bilerne
Flere børnefamilier på ladcykel i stedet for i bil. Det er målet for Fredensborg Kommune, som derfor opruster med flere el-ladcykler, som familierne kan låne i en periode for at prøve et godt alternativ til bilen.

I løbet af sensommeren får flere børnefamilier i kommunen mulighed for kvit og frit at afprøve en el-ladcykel i op til tre måneder. Målet er at fremme grønne transportvaner og dermed reducere udledningen af CO2 fra biltrafikken.
”Vi tror, at mange flere familier med fordel kan hente og bringe deres børn med en el-ladcykel i stedet for med deres bil. Men det kan være en stor beslutning, og derfor vil vi tilbyde børnefamilierne at låne en cykel nogle måneder, inden de selv eventuelt investerer i en”, siger Lars Simonsen, formand for Plan-, Trafik- og Klimaudvalget og fortsætter:
”Den daglige transport i biler er kilde til en meget stor del af vores samlede CO2 udledning og alene derfor har indsatsen værdi. Men derudover er mindre trafik og luftforurening og mere motion og frisk luft bestemt også gevinster, som vi bør gå efter”.
Kommunen forventer at ladcyklerne kan lånes i op til 3 måneder. Familierne forpligter sig til gengæld til at evaluere forløbet og fortælle, hvordan det går med at cykle undervejs i perioden.
Så snart det bliver muligt at skrive sig op til lån af ladcykler, informerer kommunen via de sædvanlige kanaler – herunder den nye digitale platform KlimaForum Fredensborg.
Fredensborg Kommune har gode erfaringer med tidligere udlån af elcykler. I perioden 2019-2022 tilmeldte 385 borgere sig til at låne en almindelig elcykel eller en el-ladcykel af Fredensborg Kommune. Evalueringen viser, at testforløbet radikalt kan ændre transportvanerne og bl.a. udvide antallet af dage, som deltagerne cykler på arbejde.
Kontakter
Udvalgsformand Lars Simonsen (B) tlf. 27 36 56 68
Følg pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Fredensborg Kommune udgiver sin første ESG-rapport27.6.2025 08:30:12 CEST | Pressemeddelelse
Byrådet har netop godkendt kommunens første ESG-rapport, som giver borgerne et let overskueligt indblik i, hvordan kommunen som virksomhed arbejder med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold
Så er de nye vejnavne i Nivå Bymidte vedtaget20.6.2025 11:22:13 CEST | Pressemeddelelse
Med den nye bymidte kommer også nye veje og pladser – og de har nu fået navne baseret på kvinder og mænd fra Nivås lokalhistorie
Forrygende ferieaktiviteter for kommunens børn16.6.2025 09:03:35 CEST | Pressemeddelelse
Kommunens mange foreninger tilbyder igen i år en masse forskellige aktiviteter i skolernes sommerferie. Alle børn i kommunen er velkomne
Fritidspuljen skaber også liv i kommunens byer4.6.2025 13:17:44 CEST | Pressemeddelelse
Udover at give kontante tilskud til kommunens foreninger, støtter Fritids- og Idrætsudvalgets Fritidspulje nye aktiviteter i kommunens bysamfund
Nyt initiativ for frivillighed skal skabe fællesskab på tværs af generationer26.5.2025 09:30:14 CEST | Pressemeddelelse
Ældre Sagen Fredensborg og Fredensborg Kommune indleder nu et nyt samarbejde, der skal styrke fællesskaber mellem generationer
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum