Genbrugsmaterialer og børnenes drømme er hovedingredienser i byggeri af nyt dagtilbud
Tirsdag tages første spadestik til Varde Kommunes nye dagtilbud Egekrattet. Det nye børnehus indrettes efter børnenes ønsker og opføres i genbrugsmaterialer fra den tidligere Brorsonskole og daginstitutionen Lysningen.

PRESSEINVITATION
Den 6. juni bliver første spadestik taget til Vardes nye dagtilbud, Børnehuset Egekrattet. Det nye byggeri kommer til at samle børnene fra de nuværende dagtilbud Vuggestuen Isbjergparken og Børnehuset Lysningen fra sommeren 2024.
Et børnehus i børnenes perspektiv
Børnehuset Egekrattet bygges til børn, for børn og med inddragelse af børn. Derfor har børnene fra Vuggestuen Isbjergparken og Børnehaven Lysningen været med på råd i udformningen af det nye dagtilbud.
Børnene har blandt andet ønsket sig store sandkasser til at grave løs i, en masse legehuse, trampoliner til at hoppe højt på og hængekøjer til at slappe af i. Alle ønsker, der nu kommer til at gå i opfyldelse. Børnene kan for eksempel se frem til at lege i to små landsbyer bestående af legehuse.
Solide løsninger og genbrugsmaterialer
Byggeriet bliver opført i gode materialer såsom komfortgulv, gode akustikløsninger og med materialer, der understøtter et godt miljø for både børn og personale.
Udover at bruge solide materialer vil der i byggeriet også blive brugt genbrugsmaterialer fra nedrivningen af Brorsonskolen samt materialer fra Børnehuset Lysningen. Det er blandt andet legeredskaber, mursten, genbrugstræ og limtræ, der bliver genbrugt.
Citat
Lars Teglgaard (V), midlertidig formand for Udvalget for Børn og Læring i Varde Kommune:
"Med Børnehuset Egekrattet får vi et dagtilbud med plads til mange børn, men hvor nærhed og tryghed fortsat forbliver i fokus. For vores dagtilbud skal fremfor alt give børn mulighed for at lære, lege og udvikle sig. Samtidig giver placeringen i nærheden af to andre dagtilbud, Frelloskolen og Sportium nogle enestående muligheder for at bygge bro mellem institutioner og børn, fritid og kultur samt det omkringliggende samfund."
Fakta
- Første spadestik bliver taget tirsdag den 6. juni klokken 14.00 på Egekrattet, 6800 Varde. Her er alle interesserede og pressen velkomne. Tilmelding er ikke nødvendig.
- Børnehuset Egekrattet bliver 920 kvadratmeter stort, og har plads til 50 vuggestuebørn og 60 børnehavebørn.
- Byggeriet af Børnehuset Egekrattet koster 29 millioner kroner eksklusiv moms.
- Rådgiverteamet består af: Arkitektfirmaet Frost Larsen A/S, der er totalrådgiver på projektet, samt Ingeniørgruppen Vestjylland ApS og Wad LANDSKABSARKITEKTER A/S.
- Hovedentreprenøren på projektet er Maskinsnedkeriet Phønix ApS.
Kontakter
Lars TeglgaardMidlertidig formand for Udvalget for Børn og Læring (V)
Tlf:60 54 19 55late@varde.dkRikke BernhardKommunikationsmedarbejder
Tlf:21 83 71 89ribe@varde.dkBilleder


Om Varde Kommune
- 52 km sandstrande.
- UNESCO Verdensarv (Nationalpark Vadehavet).
- Tre garnisoner (Oksbøl, Varde og Nymindegab).
- En del af Destination Vesterhavet.
Følg pressemeddelelser fra Varde Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Varde Kommune
Direktør i Varde Kommune har fået nyt job24.4.2025 11:08:32 CEST | Pressemeddelelse
Britta Boel stopper som direktør for Børn, Læring og Job for at blive direktør for Børn og Unge i Vejle Kommune. Konstituering af direktionen i Varde Kommune er på plads.
Lodsejere peger frivilligt på over 2.600 hektar til Den Grønne Trepart11.4.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I Varde Kommune har lodsejere på få uger budt ind med yderligere 2.626 hektar jord til etablering af lavbundsprojekter. Næste skridt bliver at skabe sammenhæng mellem de udpegede arealer.
Varde Kommune konstituerer kommunaldirektør10.4.2025 16:49:11 CEST | Pressemeddelelse
Byrådet i Varde Kommune har i dag konstitueret Karoline Klaksvig som kommunaldirektør. Det sker efter, at de har fulgt Økonomi- og Erhvervsudvalgets indstilling om at ophøre samarbejdet med Henning Haahr Pedersen.
Samarbejde med kommunaldirektør skal ophøre3.4.2025 09:16:31 CEST | Pressemeddelelse
Økonomiudvalget i Varde Kommune har i dag besluttet at indstille til Byrådet, at samarbejdet med kommunaldirektør Henning Haahr Pedersen skal ophøre.
Varde Kommune overtager driften af Blaabjerg Pleje- og Aktivitetscenter fra 20262.4.2025 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. januar 2026 overdrages driften af Blaabjerg Pleje- og Aktivitetscenter fra Danske Diakonhjem til Varde Kommune.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum