Bliv DTU-ingeniør uanset hvor du bor
31.5.2023 11:11:13 CEST | DTU - Danmarks Tekniske Universitet | Pressemeddelelse
Efter sommerferien kan du for første gang tage en bachelor på DTU uanset hvor i landet, du befinder dig. På den nye digitale bachelor i Teknologi er auditorier og gruppelokaler nemlig skiftet ud med online undervisningsplatforme, så du kan uddanne dig til ingeniør fra dit eget skrivebord.

Bachelor i Teknologi er en næsten 100% digital uddannelse, og derfor studerer du online fra det sted i Danmark, hvor du befinder dig. Uddannelsen giver både et solidt ingeniørfagligt fundament og en specialiseret viden om Power-to-X. Det betyder, at du kan flytte dig fagligt uden at flytte dig fysisk. Der er dog fremmøde til nogle eksamener.
Undervisningen foregår live i dagtimerne - som hvis du var til stede på DTU. Der er altså gode mulighed for at interagere med underviserne og dine medstuderende. Hverdagen veksler mellem alt fra selvstændigt arbejde til gruppe- og projektarbejde, og du bliver en del af et levende online læringsmiljø.
Hvis du vil vide mere om den digitale bachelor i Teknologi, kan du komme til online infoaften den 7. juni og den 26. juni klokken 17.30 til 18.30. Her kan du møde studielederen, høre mere om uddannelsens indhold og studieformen og få svar på dine spørgsmål. Tilmelding her.
Behov for ingeniører i hele landet
Det er ikke tilfældigt, at det er en uddannelse med speciale i Power-to-X, som bliver den første rent digitale bachelor på DTU.
Power-to-X, hvor elektrisk energi omdannes til f.eks. brændstof, kommer nemlig til at spille en kernerolle i den grønne omstilling, når produktionen af bæredygtig energi fra vindmøller og solceller indenfor for få år forventes at blive udvidet markant. Studiet klæder de studerende på til at skabe klimavenlige alternativer til de fossile brændstoffer, vi bruger i industrien og i biler, fly og skibe.
Power-to-X teknologier udvikles meget hurtigt, og allerede i dag arbejder et væld af virksomheder i hele Danmark med at lave grøn strøm om til grønne brændstoffer – i Esbjerg, Viborg, Ringkøbing-Skjern og mange andre steder. Derfor bliver behovet for dygtige, lokalt forankrede ingeniører snart endnu større.
Ifølge studieleder Peter Stanley Jørgensen er det derfor oplagt, at DTU skal uddanne fremtidens grønne kemiingeniører i hele Danmark:
”Den digitale uddannelse giver os mulighed for at sige til de studerende, der er glade for deres lokalområde, at de ikke behøver at vælge DTU fra. Nu kommer vi til dem. Og vi tilbyder dem en uddannelse, hvor man lærer at løse problemer fra den virkelige verden -fuldstændig ligesom dem, de skal løse, når de skal ud og arbejde.”
Samtidig er det vigtigt for Peter Stanley Jørgensen, at de studerende får gode faglige og sociale forbindelser til hinanden, selvom de ikke mødes fysisk:
”Ingeniørkundskab er en holdsport, og vi ved, at man lærer mest ved at arbejde sammen med andre – både med sine medstuderende og sine undervisere. Digitale teknologier tillader os at arbejde sammen og være sociale uden at befinde os det samme fysiske sted, og det vil vi udnytte til fulde,” siger han.
Der er 30 pladser på uddannelsen, som har studiestart den 28. august 2023
I videoen herunder kan du høre mere om den digitale bachelor i Teknologi:
Nøgleord
Kontakter
Peter Stanley JørgensenSeniorforskerDTU Energi
Studieleder, Bachelor i Teknologi - digital uddannelse
DTU - Danmarks tekniske universitet
DTU er et teknisk eliteuniversitet med international rækkevidde og standard. Vores mission er at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet.
Følg pressemeddelelser fra DTU - Danmarks Tekniske Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DTU - Danmarks Tekniske Universitet
DTU’s rektor til ny regering: Undgå milliardtab – uddan flere ingeniører28.3.2026 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Beskæringer i DTU’s bacheloroptag koster samfundet op mod en halv mia. kr. årligt, viser ny rapport. Universitetets rektor Anders Bjarklev opfordrer en ny regering til at droppe SVM-regeringens beskæringsplan og uddanne flere ingeniører.
Satellit fangede unikt fingeraftryk fra gigantisk jordskælv i Stillehavet26.3.2026 20:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ph.d.-studerende fra DTU Space er medforfatter på et nyt Science-studie, der viser, hvordan satellitdata kan forbedre modeller til varsling af tsunamier verden over.
DTU er det mest patentsøgende universitet i Europa24.3.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
113 gange i 2025 søgte DTU patent på en ny teknologi opfundet af en ansat forsker. Dermed stiger universitetet helt til tops på en ny opgørelse fra Det Europæiske Patentkontor.
Imponerende stigning i kvote 2-ansøgere til DTU18.3.2026 09:56:19 CET | Pressemeddelelse
Antallet af kvote 2-ansøgere til både diplomingeniør- og bacheloruddannelserne på DTU er steget markant.
Ny rapport viser, hvordan Europa kan genvinde sit deeptech forspring5.3.2026 11:45:21 CET | Pressemeddelelse
Europa skaber forskning i verdensklasse, men alt for mange lovende teknologier når aldrig ud på markedet. En ny rapport fra DTU giver konkrete bud på, hvordan europæiske institutioner kan styrke deres indsats for skalering af nye teknologier.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum