Brunata A/S

Knofedt og kampvilje bag rekordresultat

Del

Efterspørgslen efter intelligente energiservices og intern effektivisering betyder, at Brunata for andet år i træk leverer et rekordresultat. Driftsresultatet før skat og renter er vokset med 35,7 procent primært fordi, at salget af digitale services er mere end fordoblet i regnskabsåret.  

Brunata kom godt gennem 2022, som ellers var et år præget af stor usikkerhed om energiudgifterne for bygningsejere og administratorer og deres beboere. Brunatas omsætning i regnskabsåret endte på 322,3 millioner DKK mod 310,7 millioner DKK det foregående år svarende til en stigning på knap 4 procent. Driftsresultatet blev på 52,3 millioner DKK mod 38,5 millioner DKK i 2021, hvilket er en fremgang på 35,7 procent.

”Vi er tilfredse med de økonomiske resultater. Personligt er jeg dog allermest stolt over vores medarbejderes præstationer under et meget højt aktivitetsniveau og ekstraordinær travlhed i alle dele af selskabets funktioner. Bygningsejere og beboere fik sig en massiv energi-skræk i livet i 2022. Og vi har aldrig før modtaget så mange forespørgsler vedrørende beboernes forbrugsregnskaber, som vi gjorde i 2022. Alle vores kollegaer lagde sig ekstra meget i selen for at hjælpe vores kunder – det er jeg taknemlig for og stolt af,” siger Jesper Kristoffersen, CEO i Brunata A/S.

Et marked i transformation

Periodens resultat skal også ses i lyset af, at et internt effektiviseringsprojekt stod på samtidig med det hårde pres udefra. Brunata er ved at strømline og digitalisere en lang række funktioner, som også rulles ud til de andre Brunata-selskaber i Europa. Rekordresultatet på bundlinjen skyldes, at større bygningsejere og administratorer i stigende grad begynder at efterspørge Internet of Things (IoT) services baseret på sensorer. Efterspørgslen er imødekommet via Brunata Smart Building, som overvåger og optimerer bygningers forbrug, mulige vandlækager, indeklima med mere.

”Den digitale transformation i forbrugsovervågning og alarmer på vand og varme har været mærkbar i 2022. Disse Smart Building-services er den hurtigst voksende del af vores forretning og udgør i dag en betydelig del af vores omsætning og resultat,” siger Kristian Voldby Olsen, Managing Director i Brunata International.

Efter et år, hvor bekymringer om energipriser, forbrug og regninger har fyldt meget i danskernes bevidsthed forventer Brunata, at man de kommende år vil se et forandret marked.

”Efter energiforskrækkelsen sidste år er der opstået en helt ny og stærkere energibevidsthed. Vi oplever et voldsomt stigende energifokus blandt de større bygningsejere. Samtidig mærker mange bygningsejerne et voldsomt pres fra bekymrede beboere, som efterspørger større tryghed i udgifterne såvel som redskaber, der giver dem bedre styring af deres forbrug. Den stærke energibevidsthed betyder, at vi forventer fortsat vækst i vores serviceforretning det kommende år,” siger Kristian Voldby Olsen, Managing Director i Brunata International.

Yderligere information:

Jesper Kristoffersen, CEO. Mail: jekr@brunata.com. Tel: +45 50 60 72 70

Om Brunata

Brunata er en del af Brunata-Minol-ZENNER-koncernen, der har 4.200 ansatte over hele verden og lokale partnere i mere end 100 lande. Brunata er en af Europas førende specialister inden for energimåling, målere og individuel måling samt ejendomsbaserede IoT-løsninger og energiovervågning.

Vi har indsamlet forbrugsdata fra boliger i mere end 100 år. Oprindeligt fra radiatorer, men i dag fra en række innovative målere, detektorer og sensorer. Vores mål er at facilitere bæredygtige energiservices til husstande i hele Europa, spare ressourcer og forbedre beboeres livskvalitet.

Følg pressemeddelelser fra Brunata A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Brunata A/S

Brunata får Boligministeriet til at give klart svar29.1.2024 16:06:08 CET | Pressemeddelelse

En ændring i lejeloven betyder, at boligudlejere fra 1. januar 2024, ikke bare kan, men skal medtage deres udgifter til de såkaldte EED-forbrugsnotifikationer i deres forbrugsregnskab. Men der har været tvivl om, hvorvidt man skal tage udgifterne fra 2023 med i de forbrugsregnskaber, der netop nu bliver udarbejdet rundt om i landet. Brunata har nu fået Social-, Bolig- og Ældreministeriet til at give klart svar.

Brunata får patent på IoT-innovation, der spænder ben for løbende toiletter9.11.2023 16:12:40 CET | Pressemeddelelse

En utæt cisterne kan spilde op til 1.100 liter vand i døgnet - eller 10 fyldte badekar. I Danmark betyder det fra 5.000 og helt op til 28.000 kroner om året i ekstra vandregninger for et enkelt toilet*. Nu har cleantech-virksomheden Brunata udviklet og patenteret en IoT-baseret løsning, som allerede er testet af i Danmark - og snart bliver lanceret på det europæiske marked

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye