Danske børn er alt for søde: Nyt projekt skal hjælpe familier med at skære ned på slikket

Myslibar i madpakken, saftevand til aftensmaden og slikskåle med top på om fredagen.

Danske børn får op til fire gange flere søde sager, end Fødevarestyrelsen anbefaler, og Danmark er det land i verden, hvor vi køber mest slik. Tal fra DTU Fødevareinstituttet viser, at vores køb af slik og søde sager omregnet til kalorier svarer til, at hver dansker får ca. 20 pct. af det daglige energiindtag dækket af søde sager - mod de anbefalede maks. 5 pct.

Det vil Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet med støtte fra Nordea-fonden nu gøre noget ved. Fonden har netop bevilliget 13,8 mio.kr. til udbredelse af pilotprojektet ’Er du for sød? Så er du ikke alene ’, som har hjulpet knap 100 børnefamilier i Hvidovre med at skære ned på det søde. Børnene spiste i gennemsnit 13 pct. mindre af de søde sager og søde drikke ugentligt efter projektet.

Op til 15 kommuner får mulighed for at deltage i projektet, hvor bl.a. kommunale sundhedsplejersker og tandlæger klædes på til at skabe bevidsthed om familiernes vaner og give dem redskaber til, hvordan man kan skrue ned for det søde i dagligdagen, fortæller enhedschef i Fødevarestyrelsen Anne Pøhl Enevoldsen.

- Det søde er ikke forbudt. Problemet er, at det fylder så stor en del af børnenes kost, at det tager pladsen fra den sunde mad – og får man søde vaner, hænger de ofte ved. Derfor handler det om som forældre at starte med de lavthængende frugter. Kan man erstatte eftermiddagskiksen og mælkesnitten i madpakken med skåret frugt, bær eller knækbrød? Kan halvdelen af fredagsslikket skæres fra, uden, at det går ud over hyggen? Og kan vi servere lidt mindre safte- og sodavand? Vi behøver ikke undvære det søde, men skære ned dér, hvor det er nemmest, siger hun.

I Nordea-fonden glæder uddelingschef Christina Paludan-Müller sig til at følge projektet:

- Det er et vigtigt fokusområde for Nordea-fonden, at flere børn og unge kommer godt på vej og får de bedste muligheder for et godt liv allerede fra den tidlige barndom. Her er det bl.a. relevant at se på madvaner, som grundlægges i barndommen og ofte følger os ind i voksenlivet. Vi er derfor glade for at støtte en udbredelse af projekt ”Er du for sød?”, som skal hjælpe endnu flere børnefamilier ind i gode vaner,” siger hun.

Et nationalt problem

Danskernes sukkerindtag hænger i høj grad sammen med vores forståelse af hygge, som ofte ledsages af noget sødt. Og det er ikke kun i hjemmet, børnene får tilbudt søde sager. Det er også i skolen, institutionen, til fritidsaktiviteter og hos bedsteforældrene, fortæller Anne Pøhl Enevoldsen:

- Vi spiser næsten alle sammen for sødt. Samtidig bliver forældre bombarderet med gode råd om alt fra skærmforbrug til motion og opdragelse generelt. Det er vi helt klar over, og det er derfor en balancegang at tale om det, så det ikke opleves som en løftet pegefinger, og dermed kan give forældrene dårlig samvittighed. Vi håber, at kommunerne kan få italesat problematikken, så man også i forældregrupper sammen kan forsøge at ændre de søde vaner, der er opstået i skolen eller daginstitutionen, siger hun.

Flere kommuner har allerede vist interesse for at deltage i projektet ’Er du for sød?’, som løber frem mod 2027 og er målrettet børnefamilier med børn i 0.-3.-klasse.

Pressekontakt

Journalister kan ringe til Fødevarestyrelsens pressetelefon på 2284 4834.

Fakta

• DTU Fødevareinstituttet har sammen med Hvidovre Kommune kørt pilotprojektet 'Er du for sød?'. Projektet kørte over en treårig periode, hvor der blev udarbejdet og afprøvet værktøjer, som sundhedsplejen brugte til at tale om søde vaner med familier med børn i 0.klasse. Målet med projektet var at skabe sundere hyggevaner i børnefamilier.
• Resultaterne viste, at børnenes indtag af søde sager og søde drikke faldt med 13 % på trods af, at værktøjerne blev afprøvet under Corona-nedlukningen, hvor danskernes sukkerforbrug steg markant. Børn med det højeste indtag før interventionsperioden reducerede deres indtag mest.
• Ifølge DTU Fødevareinstituttet er et højt indtag af søde sager og søde drikke et problem for folkesundheden. Det bidrager med meget energi, sukker og mættet fedt, men kun med få vitaminer, mineraler og kostfibre. Det øger risikoen for overvægt, skader tandsundheden og optager pladsen for mad- og drikkevarer, som bidrager med flere næringsstoffer.
• Der er mulighed for, at op til 15 kommuner kan deltage i projektet. Det er stadig muligt for kommuner at vise interesse for at deltage.
  
  
  

Om Nordea-fonden

• Nordea-fonden har et almennyttigt og velgørende formål. I 2023 uddeler fonden ca. 700 mio. kr. til projekter, som fremmer gode liv inden for sundhed, motion, natur og kultur i Danmark, Grønland og på Færøerne. Nordea-fonden uddeler også legater til studieophold i udlandet.
• Nordea-fonden prioriterer støtte til fire fokusområder: Børn og unge godt på vej, Ud i det fri, Lyst til at deltage og Liv i det lokale.
• Overvejer I at søge midler fra Nordea-fonden? Så læs mere om jeres støttemuligheder på Nordea-fonden.dk