CPH Steel fik hjælp til bedre ledelse
Væksten i CPH Steel A/S er øget med 10 procent hvert år gennem organisk vækst siden etableringen i 2007, og ambitionerne er fortsat høje. Det kræver god ledelse, og igennem årene har direktør Morten Rosenberg fået sparring om netop ledelse af Erhvervshus Hovedstaden.

Siden 2015 er antallet af medarbejdere hos CPH Steel vokset fra 15 til knapt 50 medarbejdere, og stifter og direktør Morten Rosenberg, der selv er uddannet smed, gør en ihærdig indsats for at få flere unge til at uddanne sig inden for de traditionelle erhvervsfag. Virksomheden uddanner selv smede og har lige nu 10 smedelærlinge. Og så har CPH Steen netop opkøbt en anden smedevirksomhed, PMJ.
”Vi har travlt, og vores mål er at omsætte for 50 millioner i år. Næste år kommer vi til at øge væksten med 50 procent, fordi vi er i gang med at sammenlægge CPH Steel med PMJ. Opkøbet vil betyde, at vi kan indtage nye markeder og få nye typer af kunder,” fortæller Morten Rosenberg.
CPH Steel tegner typisk selv opgaverne, hvor rå stål og andre metaller som messing og kobber forvandles til kreative byggeløsninger fx til stålaltaner, ståltrapper og unikke designprodukter som hylder, møbler og gulve til eksempelvis museer, restauranter og butikker. Virksomheden har fokus på finish og samarbejder blandt andet med arkitekter, bygherrer, boligforeninger og entreprenører om at udvikle de helt rigtige og unikke løsninger.
Vækst via moderne ledelse
“Hvis man har evnerne til at gøre det, skal man også gøre det”, er og har altid været Morten Rosenbergs motto. Det motto gælder også Mortens moderne måde at lede virksomheden på. Han har derfor fået sparring af forretningsudvikler Per Striegler fra Erhvervshus Hovedstaden bl.a. om at lære sig selv bedre at kende som leder, ligesom han deltog i lederafklaringsforløbet Vækstrettet kompetenceudvikling og Trends & Ledelse.
”Takket være Erhvervshus Hovedstaden har jeg fået redskaber til at styrke min lederstil og kompetenceudvikle ledergruppen og medarbejdere i overensstemmelse med virksomhedens vækststrategi. Jeg fik inspiration til en ny måde at arbejde på. Det var sundt for mig at lære at tænke på og formulere mine drømme for forretningen,” forklarer Morten og tilføjer, at virksomheden også har brugt Erhvervshus Hovedstaden til at søge om EU-midler til at styrke kommunikationen og samarbejdet mellem dem, der arbejder med projektledelse og produktion.
Nøgleord
Kontakter
Birgit Schaldemose NormanKommunikationskonsulent
Tlf:+45 61 88 56 22bsn@ehhs.dkPernille LarsenPresseansvarlig
Tlf:+45 61 88 56 16pla@ehhs.dkBilleder
Links
Om Erhvervshus Hovedstaden
I Erhvervshus Hovedstaden hjælper vi hvert år mere end 5.000 virksomheder med at skabe vækst gennem uvildig sparring, specialiseret vejledning, workshops og programforløb. Erhvervshus Hovedstaden er ét ud af seks regionale erhvervshuse i Danmark. Vi er ejet af de 29 kommuner i Region Hovedstaden inklusive Bornholm og finansieres af offentlige midler fra kommunerne, fra staten og fra EU’s strukturfonde. Læs mere på www.ehhs.dk
Følg pressemeddelelser fra Erhvervshus Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervshus Hovedstaden
aParently vil forme fremtidens forældreskab uden romantiske relationer2.9.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk startup har lanceret matchmaking-platform for aftalt forældreskab – med sparring fra Erhvervshus Hovedstaden og en investering på 1,1 mio. kr.
Iværksættervirksomhed vil løndiskrimination til livs med ny teknologi8.7.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Opacitys lønanalyseplatform hjælper virksomheder med at sikre fair og lige løn – og leve op til nye EU-krav. Med sparring og tilskud fra Erhvervshus Hovedstaden har iværksætterne fået sat fart på udviklingen.
Design med omtanke: Nyt værktøj gør cirkulær forretning konkret – uden at gå på kompromis med æstetik eller bundlinje4.7.2025 12:53:11 CEST | Pressemeddelelse
Under 3daysofdesign blev designbranchens rolle i den grønne omstilling sat i spotlyset. Men hvordan omsætter man smukke intentioner til virkelighed i en travl hverdag? Et nyt værktøj fra Erhvervshus Hovedstaden hjælper virksomheder med at finde de cirkulære muligheder - dér hvor det giver mest mening.
Nyt værktøj hjælper virksomheder med at gøre cirkularitet konkret - og forretningsdrevet4.7.2025 12:39:59 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervshus Hovedstaden lancerer et nyt cirkularitetsværktøj, der i syv enkle trin hjælper virksomheder med at identificere, hvor de kan mindske ressourceforbrug og affald - og samtidig styrke bundlinjen.
Erfarne iværksættere baner vejen for næste generation af eksporteventyr23.6.2025 08:22:58 CEST | Pressemeddelelse
Founders Growth Club er netop skudt i gang – et nyt initiativ, der skal hjælpe vækstvirksomheder med international skalering.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum