Ambitionen: Mere end 2.000.000 stykker affald skal fjernes. SPAR og Ren Natur samarbejder om landsdækkende affaldsindsamling for at skabe et renere Danmark.
31.5.2023 06:00:00 CEST | Dagrofa ApS | Pressemeddelelse
SPAR støtter op om et rent lokalsamfund i Danmark, og siden 2019 har de i samarbejde med non-profit-projektet Ren Natur arrangeret affaldsindsamlinger på ruter fordelt i hele landet. I år kommer over 100 SPAR-købmænd til at være samlingspunkter for de lokale fritidsforeninger og borgere, der indsamler affald og dermed får økonomisk støtte til deres klubkasse af SPAR og KFI Erhvervsdrivende Fond.
For 5. år i træk støtter supermarkedskæden SPAR, som er en del af fødevarekoncernen Dagrofa, op om renere lokalområder i samarbejde med Ren Natur. Sidste år blev over 2.000.000 stykker affald indsamlet, da SPAR og knap 8.000 lokale frivillige valgte at deltage i den landsdækkende affaldsindsamling. Ambitionen for i år er at slå rekorden.
I år agerer over 100 SPAR-købmænd det lokale samlingspunkt for affaldsruter, hvilket vækker stor glæde hos Esben Keller, der er kædedirektør i SPAR, Min Købmand og Let-Køb.
"Det er glædeligt, at så mange selvstændige købmænd vælger at være en del af årets affaldsindsamling. Som købmand i SPAR er det vigtigste at være med til at gøre en forskel for sit lokalsamfund. Det indebærer både at bidrage positivt til det lokale foreningsliv, erhvervslivet og den lokale trivsel generelt. I samarbejdet med Hold Danmark Rent og projektet Ren Natur kan vi være med til at gøre lokalmiljøet flottere og bedre at færdes i ved at fjerne affald, der ikke hører til i naturen. For mange lokale borgere er det også et socialt arrangement, hvor man kommer ud i naturen og hygger sig sammen på tværs.”
SPAR værner om lokale værdier
Hos Ren Natur er de begejstrede for at have SPAR med som nær samarbejdspartner for femte år i træk, og de mærker tydeligt, at SPAR er forankret i det lokale samfund.
"Vi er utrolig glade for at have SPAR som hovedsponsor for 5. år i træk femte år i træk. Deres engagement i at støtte op om vores arbejde med at skabe et renere miljø er uvurderligt. Med deres støtte og samarbejde kan vi nå ud til endnu flere borgere og foreninger og skabe endnu større forandringer i lokalsamfundet. Vi sætter stor pris på SPARs fokus på at værne om de lokale værdier og deres vilje til at tage aktivt del i at skabe en bedre fremtid for kommende generationer,” siger Anette Juul, direktør i Hold Danmark Rent.
I slutningen af april blev årets første indsamling afholdt i SPAR Hune og de andre lokale indsamlinger bliver løbende igangsat helt frem til slutningen af oktober. Mere end 500 lokale foreninger har i år valgt at møde op for at indsamle affald. Foreningerne udgøres af grupper inden for sport, kultur og natur og dækker de fleste kommuner i Danmark. Foruden det sociale fællesskab på selve dagen, donerer SPAR og KFI Erhvervsdrivende Fond op til 3.000 kroner til hver af de deltagende foreningers klubkasser. Sponsoratet er støttet af KFI Erhvervsdrivende Fond.
”Vi er stolte af at være hovedsponsor og en del af konceptet med støtte fra KFI Erhvervsdrivende Fond, og vi ser frem til dette års indsamlinger rundt om i de lokale områder. Vores mål er at støtte de lokale foreninger og passe på naturen sammen,” afslutter Esben Keller.
SPAR er en del af fødevarekoncernen Dagrofa, og dette samarbejde med Hold Danmark Rent er en del af CSR-strategien i Dagrofa, hvor det at bidrage til mere lokal bæredygtig udvikling er et fokusområde.
Læs mere om projektet:
https://rennatur.org/
Kontakter
PRESSEKONTAKTDagrofa Koncernkommunikation
Tlf:72332323presse@dagrofa.dkFølg pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Dagrofa finder ny kædedirektør for SPAR og Min Købmand17.3.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Dagrofas nye kædedirektør for SPAR og Min Købmand skal være med til, at sætte retningen for SPAR og Min Købmand og sikre, at strategien Gro’27 – vækst på vores måde fortsat lever gennem et stærkt samarbejde mellem butikker, købmænd og de lokale samfund. Det handler blandt andet om at styrke nærheden til kunderne, udvikle sortimentet og investere i lokale initiativer, så kæderne fortsat kan være et naturligt valg i lokalsamfundet.
Dagrofa-topchef: Fjern moms på frugt & grønt og gør det nemmere at drive virksomhed17.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Dagrofa stempler ind i valgkampen med en opfordring til politikerne om at fjerne momsen på frugt & grønt samt at lette mængden af bureaukratisk administration for virksomheder.
Dagrofa Foodservice: Strategisk investering i chaufførområdet skal styrke væksten10.3.2026 07:45:00 CET | Pressemeddelelse
Dagrofa Foodservice investerer i en række nye tiltag målrettet virksomhedens nuværende og kommende lastbilchauffører. Det sker for at understøtte virksomhedens aktuelle vækststrategi, hvor fødevaregrossisten skal vinde 2.000 nye kunder i den udkørende forretning.
Aftale forlænges: Dagrofa og Q8 indgår ny aftale om levering af varer5.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Dagrofa og Q8 har siden 2020 arbejdet sammen om leverancer til de mere end 100 Q8-stationer i Danmark. Den nye aftale rummer planer om vækst og især innovation inden for food-kategorien
MENY bliver hovedpartner på Madens Folkemøde4.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
MENY indgår en treårig aftale som hovedpartner på Madens Folkemøde, der afholdes i Nykøbing Falster. Med partnerskabet styrker MENY sit engagement i udviklingen af dansk madkultur, økologi og af danske madskatte.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum