De næste 17 år frem mod 2040 er der ikke udsigt til flere medarbejdere til de private virksomheder, når der ses på udviklingen i den strukturelle private beskæftigelse. Det har Dansk Industri (DI) beregnet, efter at Finansministeriet har fremskrevet arbejdsstyrken i det såkaldte konvergensprogram.

Programmet udkom den 23. maj og viste en uventet stærk dansk økonomi med et økonomisk råderum, der var 16 milliarder kroner større end forventet frem mod 2030.

- Den forbedrede økonomi er langt hen ad vejen skabt af et stærkt erhvervsliv og af tidligere regeringers fokus på reformer, der har øget arbejdsudbuddet. Den strukturelle private beskæftigelse er steget med knap 18.000 personer om året i gennemsnit siden 2010, siger Morten Granzau Nielsen, vicedirektør i DI.

Men den udvikling er altså slut nu. Over de næste 17 år frem mod 2040 er der stort set ikke udsigt til en eneste ekstra medarbejder til de private virksomheder.

- Den strukturelle beskæftigelse vil vokse en smule i de kommende år. Men den lille stigning risikerer at blive ædt af flere offentligt ansatte. Den offentlige beskæftigelse kan nemlig stige med 20.000 frem mod 2030 afledt af regeringens prioriteringer af bl.a. demografisk træk, forsvar og sundhed, og derefter med yderligere 42.000 frem mod 2040, siger Morten Granzau Nielsen.

Det er en ulykke, der skal stoppes

Holder beregningerne stik - og gøres der ikke noget ved det - vil den private beskæftigelse faktisk falde med 1.400 personer om året i gennemsnit, når Danmark kommer ind i 2030’erne.

- Virksomhederne har med andre ord ikke mulighed for at løfte omsætning og salg og skabe værdi for samfundet ved at ansætte flere medarbejdere. Derfor kan væksten kun komme fra øget produktivitet, men her ser udsigterne heller ikke prangende ud i de kommende år, siger Morten Granzau Nielsen.

Han påpeger, at skøn af produktivitet er forbundet med stor usikkerhed, men med de nuværende skøn er der udsigt til en vækst i dansk BNP på 1,2 frem for 1,6 pct. frem mod 2040.

- Det kan lyde beskedent, men det vil faktisk betyde, at BNP bliver omtrent 300 milliarder kroner lavere, end det kunne have været. Det er simpelthen en ulykke, hvis ikke vi får gjort noget ved det, siger Morten Granzau Nielsen.

Han opfordrer derfor til, at regeringen holder fast i reformambitionerne.

- VI skal have reformer, der kan øge udbuddet af arbejdskraft. Og vi skal i mål med regeringens store ambitioner om at få frisat og reformeret den offentlige sektor, så vi ad den vej får frigjort flere ansatte til de private virksomheder, siger Morten Granzau Nielsen.

Se analysen bag tallene

Følg os på: