Vismænd kritiserer regeringens planer om at sænke arveafgiften

”Lavere skat på arv af familievirksomheder kan mindske produktivitet og arbejdsudbud.”

Sådan skriver de økonomiske vismænd i deres forårsrapport udgivet tirsdag.

Dermed kritiserer vismændene regeringens planer om at sænke den såkaldte bo- og gaveafgift ved generationsskifte af erhvervsvirksomheder som beskrevet i regeringsgrundlaget.

”Man skal se langt efter gode argumenter for at sænke skatten på arv af familieejede virksomheder, og nu sætter vismændene to streger under, at det rent samfundsøkonomisk er en decideret dårlig idé,” siger Michael Rosholm, økonomiprofessor ved Aarhus Universitet og formand for den økonomiske tænketank Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

”Det kan simpelthen skade produktiviteten og sænke arbejdsudbuddet, hvis regeringen gennemfører planen om at sætte arveafgiften på familieejede virksomheder ned,” siger Michael Rosholm.

Vismændene uddyber, at den lavere beskatning giver incitament til at overdrage virksomheder til næste generation i familien, men at arvingerne ikke nødvendigvis er de bedste ejere af virksomhederne. ”At fastholde et familieejerskab kan derved resultere i misallokering af ressourcer på samfundsniveau og en lavere gennemsnitlig produktivitet,” skriver vismændene på rapportens side 17.

En mindre effektiv virksomhedsledelse, der fører lavere produktivitet og dermed lavere løn med sig, kan også have en negativ effekt på arbejdsudbuddet. ”I givet fald svækkes de offentlige finanser,” skriver vismændene.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har for nylig offentliggjort en analyse, der viser, at den rigeste procent af befolkningen sidder på en fjerdedel af danskernes samlede nettoformue.

En stor del af de rigestes formuer ligger i unoterede aktier, der dækker over ejer- og anpartsandele i selskaber, der ikke er børsnoterede. Det gælder blandt andet familieejede virksomheder.

Analysen viser også, at den rigeste procent af befolkningen sidder på 80 procent af formuen i unoterede aktier. Det svarer til 31,7 millioner kroner per person i top-1-procent. Til sammenligning har de resterende 99 procent af danskerne en unoteret aktieformue svarende til 75.900 kroner per person.

”Det er den helt forkerte vej at gå, hvis regeringen giver skattelettelser til gruppen af de allerrigeste danskere, som arvingerne af familieejede virksomheder er. Danmark er i forvejen blandt de vestlige lande med størst formueulighed, og det her vil kun skubbe endnu mere til den høje ulighed,” siger Michael Rosholm.

Intet behov for arbejdsudbudsreformer

Vismændene vurderer også Finansministeriets skøn for den offentlige saldo fra 2010 til 2022 i deres rapport.

Den offentlige saldo har vist sig bedre, end det Finansministeriet har skønnet i forbindelse med vedtagelsen af finansloven i december i alle år siden 2010. ”Selv i 2020, hvor der var store ekstraudgifter knyttet til håndtering af covid-19, endte den offentlige saldo med et lille overskud, hvor Finansministeriet i december 2019 skønnede et lille underskud,” skriver vismændene på rapportens side 90.

Finansministeriets fejlskøn for den offentlige saldo har i gennemsnit været 2,5 procent af BNP årligt fra 2010 til 2022. Vismændene pointerer, at fejlskønnene har medført lavere gæld end ellers.

”Det er alvorligt, at Finansministerieret systematisk undervurderer den offentlige saldo. Finansministeriets skøn for den offentlige saldo er helt centralt for, hvilken politik der bliver ført. Det handler om, hvad politikerne har at gøre med til at lave politiske tiltag på for eksempel sundhed, velfærd og klima,” siger Michael Rosholm.

Vismændene vurderer også, at de offentlige finanser på nuværende tidspunkt er grundlæggende sunde, og at det ikke er nødvendigt at gennemføre nye finans- og strukturpolitiske tiltag af hensyn til den mellemfristede saldomålsætning eller holdbarheden.

Allerede i december udgav Arbejderbevægelsens Erhvervsråd en analyse, der viste, at arbejdsudbuddet sandsynligvis er højere end det, politikerne gik og troede. En anden analyse fra AE viste i februar, at råderummet var undervurderet med mindst fem milliarder kroner.

”Vores økonomer har længe peget på, at Finansministeriet har undervurderet den strukturelle beskæftigelse. Det har stor politisk betydning, fordi det finanspolitiske råderum bliver beregnet på baggrund af den strukturelle beskæftigelse. Heldigvis har Finansministeriet nu opjusteret råderummet,” siger Michael Rosholm.

Regeringen bør lukke smuthul for de rige i forslag om top-topskat

Vismændene vurderer også regeringens forslag om at indføre en ny top-topskat på personlige indkomster over 2,5 millioner kroner årligt. Satsen er foreslået til at være 5 procent.

Vismændene peger dog på, at forslaget indebærer en betydelig mulighed for skatteomgåelse. En tredjedel af de personer, der skønnes at være i målgruppen for skatten, er nemlig hovedaktionærer, og de kan vælge om de vil have udbetalt indtjeningen i deres selskaber som løn eller udbytte.

Da regeringens forslag kun går på skat af løn, vil der være gode muligheder for disse personer til at omgå skatten, hvilket svækker omfordelings- og provenueffekten.

I andre lande findes der værnsregler for at imødegå denne skatteomgåelse, men de er administrativt udfordrende og fjerner ikke nødvendigvis alle omgåelsesmuligheder.

”Top-topskatten er i udgangspunktet et rigtigt godt forslag. De allerrigeste danskere stikker af fra resten af befolkningen, når det gælder indkomster. Men top-topskatten skal selvfølgelig indrettes på en måde, så målgruppen ikke kan omgå skattebetalingerne. Derfor er det vigtigt, at top-topskatten også kommer til at gælde for aktie- og kapitalindkomster. På den måde lukker man smuthullet,” siger Michael Rosholm.

Læs AE's samlede kommentarer til vismandsrapporten her

Læs også: AE-analyse om formueulighed og unoterede aktier