Ocean Race både rammer Aarhus mandag morgen
ETA: The Ocean Race estimerer, at ankomst for første båd bliver i morgen tidlig. Et sted mellem kl. 04.30 og 07.00 dansk tid. Midt på dagen i dag kommer der en specifik ETA for hver enkelt båd.

Det er ikke kun dem, der vil se pinsesolen danse, der i år skal stå tidligt op. Det skal man også, hvis man i morgen vil opleve den første båd passere målstregen i Aarhus på den nuværende etape fra Newport i verdens hårdeste kapsejlads The Ocean Race.
De højteknologiske og hurtige sejlbåde er nemlig nærmest fløjet hen over Atlanten, og de gunstige forhold med stabil vind og fladt vand ser ud til at fortsætte hele vejen ind til Smilets By for den førende del af flåden.
De tre første både nærmer sig på turen fra USA nu Skagerak, som bådene skal krydse gennem på en skærende kurs med vinden ind bagfra. The Ocean Race’s hovedkvarter i Alicante i Spanien har på baggrund af en række vejrprognoser og komplicerede beregninger konkluderet, at alt tyder på, at første båd kommer til Aarhus mellem kl. 04.30 og 07.00 i morgen tidlig 2. Pinsedag.
Tæt på samlet felt
Lige nu er den førende båd 11.th Hour Racing Team, men besætningen ombord på Holcim – PRB puster dem i nakken og ligger kun 9 sømil bagved, så bådene sandsynligvis stadig har visuel kontakt efter at have sejlet i en uge. Den tredje båd i det førende felt, Team Malizia, har en afstand på 37 sømil op til den førende båd. Med en fart for nuværende på 20 – 25 knob vil alle tre både dermed ramme Aarhus i løbet af få timer fra første båd går i mål.
Men meget kan stadig nå at ske, når vejrguderne har det sidste ord, så hold godt øje med udviklingen i løbet af de kommende timer. Den officielle live tracker af kapsejladsen bliver lige nu opdateret hver time og til sidst hvert femte minut.
Dramatik og uheldig disposition
Med to mastehavarier siden de fem IMOCA-både i januar forlod Alicante på rejsen rundt om jorden, men også to rekorder slået inden for de seneste døgn, er verdens hårdeste kapsejlads præcis så dramatisk, som man kan forvente. Den fjerde båd i flåden over Atlanten, Biotherm, kom på grund at nogle uheldige dispositioner kort efter Newport hurtigt bagud og ligger lige nu på bagkanten af det vindsystem, de andre både foiler hen over vandet på. Biotherm ventes derfor først i mål i Aarhus den 31. maj.
Opdaterer prognose
Vi opdaterer i løbet af dagen prognosen, hvis de seneste beregninger viser et andet forventet ankomsttidspunkt ligesm der kommer en ETA for hver enkelt båd.
Medieakkreditering:
Link: https://rb.gy/stbw4
Med en akkreditering får I som medie adgang til pressecenter, fotobåde, pressekonferencer og til særlige små, koncentrerede sessioner i pressecentret. Vi tilbyder både varm kaffe, vand og wi-fi undervejs 😊
Nøgleord
Kontakter
Eline AndersenSenior kommunikationskonsulent
Tlf:+45 51 22 53 85ea@sporteventdenmark.comOm Sport Event Denmark
Sport Event Denmark arbejder for at tiltrække, organisere og udvikle store internationale tilskuer- og deltagerevents. Det er Sport Event Denmarks ambition, at disse internationale sportevents skal involvere og begejstre danskerne, skabe stolthed, udvikle idrætten, skabe vækst og turismeomsætning samt markedsføre Danmark internationalt.
Sport Event Denmark finansieres via udlodningsmidlerne.
Følg pressemeddelelser fra Sport Event Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sport Event Denmark
2025 UEC Trials European Championships: Spektakulært EM Bike Trial i Aarhus8.9.2025 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For første gang nogensinde havde Danmark æren af at være vært for Europamesterskabet i Bike Trial. Mesterskabet i den spektakulære ekstremsportsdisciplin foregik på Aarhus Ø og bød på sport i verdensklasse og stor opbakning fra et imponeret, internationalt publikum.
International basketballfest og byliv i verdensklasse: EM i 3x3 basketball samlede København og Europa7.9.2025 20:06:26 CEST | Pressemeddelelse
FIBA 3x3 Europe Cup 2025 blev i weekenden den 5.-7. september en farverig og intens afslutning på sommeren i København. Med bolden i centrum og byen som kulisse blev Ofelia Plads forvandlet til et internationalt sports- og kultursamlingspunkt, hvor EM 3x3 basketball som en del af CPH Street Days blev en uforglemmelig oplevelse for både deltagere og publikum.
2025 UEC Trials European Championships: Cykelsportens bjerggeder kommer til Aarhus Ø2.9.2025 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For første gang nogensinde er Danmark vært for Europamesterskabet i bike trial – en spektakulær ekstremsportsdisciplin, hvor verdens bedste ryttere kæmper om titlen i hjertet af Aarhus.
Nordic Fencing Festival er tilbage på dansk jord29.8.2025 09:30:03 CEST | Pressemeddelelse
Danmark har netop budt Europa velkommen til Nordic Fencing Festival - en international fægtebegivenhed, der samler nogle af kontinentets dygtigste fægtere. Festivalen er blevet overtaget med kort varsel fra Letland, men takket være Danmarks mangeårige erfaring med afvikling af internationale sportsevents er fundamentet stærkt.
Akkreditering til FIBA 3x3 basketball Europe Cup 202521.8.2025 10:21:41 CEST | Pressemeddelelse
FIBA 3x3 basketball Europe Cup (EM 3x3 basketball) afvikles på Ofelias Plads i København fra den 5.-7. september 2025. Det er nu muligt for medier at akkreditere sig.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum