Efterlad aldrig din hund i en varm bil
Når temperaturen stiger om sommeren, fraråder Dyrenes Beskyttelse at hunde efterlades i biler, også selv om det kun drejer sig om kort tid. Desværre er der stadig mange, som lader hunden sidde i bilen når det er varmt, hvilket kan have fatale konsekvenser.

Når det bliver sommer, er det ekstra vigtigt at være opmærksom på sit kæledyr. Varmen kan nemlig gå hårdt ud over dyrene og få ubehagelige konsekvenser. En opgørelse fra Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 viser, at 110 personer henvendte sig i 2022, fordi de var bekymrede for en hund, der var efterladt i en varm bil.
- Det er et problem, fordi høje temperaturer allerede efter kort tid bliver kritiske for hunde og biler bliver hurtigt meget varme. Vi mennesker sveder varmen ud af hele kroppen, men hunde kan kun komme af med varme via poterne og munden, siger Jens Jokumsen, Familiedyrschef ved Dyrenes Beskyttelse.
Selv hvis bilen parkeres i skyggen, bliver bilen som en ovn på ganske kort tid. Det er derfor bedst at lade hunde blive hjemme, hvis det er muligt.
Fra 25 til 50 grader på en halv time
Jens Jokumsen opfordrer derfor til, at man lader sin hund blive hjemme, eksempelvis når man skal ud at handle. Hvert kvarter stiger temperaturen nemlig med 10-15 grader i en parkeret bil, og åbne vinduer gør ingen forskel.
- Selv om hunden kan virke trist over, at du forlader hjemmet, vil det til enhver tid være bedre for den at blive hjemme i et afkølet rum og med adgang til frisk vand, frem for at sidde i en bagende bil. I værste fald kan det ende med at tage livet af den, siger Jens Jokumsen.
En tommelfingerregel er, at når udetemperaturen rammer omkring 20 grader, stiger temperaturen inde i en bil hurtigt og kan på en halv time komme helt op på 40-50 grader.
[GUIDE] Forholdsregler for dyr i bilen
Er det absolut er nødvendigt kortvarigt at efterlade sin hund eller kat i bilen, er det vigtigt at følge nogle enkle forholdsregler.
- Parkér altid i skygge
- Frisk luft er vigtigt, så åben mindst to vinduer på klem, eller bagsmækken, så der bliver luftgennemstrømning i kabinen.
- Giv adgang til frisk vand i bilen.
- Læg en seddel i forruden med dit mobilnummer, så du kan kontaktes, hvis en kritisk situation skulle opstå.
[GUIDE] Sådan hjælper du et dyr med hedeslag
- Hjælp dyret med drikkevand, kølige omslag og skygge.
- Hvis du ikke selv kan komme til at hjælpe dyret, ring 114 til politiet eller 1812 til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral.
- Dyreejere til et dyr med hedeslag bør kontakte en dyrlæge øjeblikkeligt.
Kontakter
Jens JokumsenFamiliedyrschef
Tlf:50607380jj@dyrenesbeskyttelse.dkMedievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Billeder
Om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Nedslående: Forbud imod pelsproduktion udsat7.12.2023 15:25:58 CET | Pressemeddelelse
Pelsdyravl og markedsføring af opdrættede pelsprodukter på det europæiske marked kunne være blevet endeligt forbudt ved EU-lovgivning. Men Europa-Kommissionen introducerede ved et pressemøde i dag i stedet en syltekrukke, da de afventer en videnskabelig udtalelse fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA).
Dyretransporter: EU overser historisk mulighed7.12.2023 13:52:51 CET | Pressemeddelelse
I dag præsenterer EU-Kommissionen et udspil til nye regler for transport af levende dyr. Desværre tager kommissionen ikke et opgør med de lange, opslidende ture, som millioner af danske dyr årligt udsættes for, lyder det fra Dyrenes Beskyttelse.
Løse hunde bider hjorte over hele landet7.12.2023 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Cirka 30 gange om året har Dyrenes Beskyttelses vagtcentral 1812 sager med hjorte, der er bidt af hunde. I hver fjerde sag går det ud over rålam og kalve fra krondyr. Organisationen opfordrer danskerne til som udgangspunkt at holde hunden i snor i skoven
Trods udfasningsplaner: Turbokylling bruges stadig som trækplaster6.12.2023 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den hurtigt voksende kyllingerace Ross 308 bør ikke være i supermarkedernes tilbudsaviser, når detailhandlen har erkendt, at den er bunden af dårlig dyrevelfærd. Det mener Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelse: Drop foderbrættet og mejsekuglerne29.11.2023 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Om vinteren vil mange mennesker gerne hjælpe havens fugle med at holde sulten fra døren. Men ikke alle metoder er lige oplagte, lyder det fra Dyrenes Beskyttelse. For eksempel bør det klassiske foderbræt skiftes ud med en foderautomat, og mejsekuglerne fra supermarkedet bør erstattes med fedtkogler og æbler, mener organisationen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum