Landdistrikter: Positivt med løft af særtilskudspulje i økonomiaftale, men der er behov for mere
26.5.2023 11:11:52 CEST | Landdistrikternes Fællesråd | Pressemeddelelse
Økonomien er fortsat stram i forhold til at imødekomme de stigende udgifter til bl.a. ældre og udsatte borgere i landdistrikterne, men det er positivt, at man hæver særtilskudspuljen til 734 mio. kr. Det er reaktionen fra Landdistrikternes Fællesråd ovenpå økonomiaftalen for 2024 mellem regeringen og kommunerne.

Kommunernes Landsforening (KL) og regeringen indgik torsdag aften en aftale om rammerne for kommunernes økonomi for 2024.
Resultatet af disse forhandlinger er, at kommunerne får tilført 2,4 mia. kr. Det er et absolut nødvendigt løft af kommunernes økonomi, mener Landdistrikternes Fællesråd, men skal bl.a. ses i lyset af en inflationsregning på 1,9 mia. kr. i kommunerne.
- Selvom økonomiaftalen mellem KL og regeringen indeholder et løft af kommunernes økonomi, så er økonomien stadig hårdt spændt for i særligt land- og yderkommuner i forhold til at håndtere de stigende udgifter til f.eks. ældre og socialt udsatte borgere. Det bekymrer mig selvfølgelig, for det kan i sidste ende betyde, at kommunerne får sværere ved at levere en rimelig service og opretholde decentrale servicefunktioner såsom skoler, daginstitutioner og plejecentre, siger formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard.
Økonomiaftalen indeholdt også et løft af særtilskudspuljen til særligt vanskeligt stillede kommuner, der i 2024 udgør i alt 734,4 mio. kr. Det er et løft på 350 mio. kr. i alt og 100 mio. kr. i forhold til niveauet sidste år, hvor der også var et ekstraordinært løft af puljen.
Det er fornuftigt, at der er prioriteret flere midler til særtilskudspuljen, lyder det fra Steffen Damsgaard, der dog havde håbet på en endnu større pulje.
Inden økonomiaftalen landede var Landdistrikternes Fællesråd nemlig gået sammen med 25 borgmestre fra hele landet om en appel til regeringen om, at særtilskudspuljen bør hæves til mindst 1 mia. kr.
Steffen Damsgaard er derfor ærgerlig over, at særtilskudspuljen ikke har dette niveau, men glæder sig over, at puljen trods alt er hævet:
- Vi oplever, at de økonomiske udfordringer bare vokser og vokser i ø-, land- og yderkommuner. Derfor er det helt nødvendigt med et løft af særtilskudspuljen, der betyder, at en række udfordrede kommuner kan undgå at finde den helt store sparekniv frem. Alligevel havde jeg og de 25 borgmestre, der er medafsendere af debatindlægget til regeringen, håbet på at se en endnu større pulje i år, siger han og tilføjer:
- Dette behov for at øge særtilskudspuljen viser samtidig, at der er gevaldige huller i tilskuds- og udligningssystemet, som ellers skulle rumme de sociale skævheder, vi netop nu ser mellem land- og bykommuner. Derfor håber jeg, at regeringen og Folketingets partier vil åbne op for at se på en ny reform af tilskuds- og udligningssystemet. Ellers vil skævvridningen kun blive større de kommende år.
Nøgleord
Kontakter
Signe Lauge BachPublic Affairs Ansvarlig
Tlf:53850127sba@landdistrikterne.dkFølg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Ros til markant landdistriktsudspil fra Danmarksdemokraterne17.3.2026 12:43:20 CET | Pressemeddelelse
Danmarksdemokraterne lægger i et nyt landdistriktsudspil op til markante investeringer og strukturelle ændringer på tværs af politikområder for at styrke udviklingen uden for de største byer. Det møder ros fra Landdistrikternes Fællesråd.
V-forslag om bedre lånemuligheder på landet får ros af Landdistrikternes Fællesråd15.3.2026 15:50:58 CET | Pressemeddelelse
Udfordringer med boliglån på landet er blevet et varmt emne i valgkampen. Nu melder Venstre sig på banen med forslag om ”ret til realkreditlån” i landdistrikterne og et nyt partnerskab, der skal definere de zoner, hvor retten til realkreditlån skal gælde. Landdistrikternes Fællesråd bakker op om forslagene.
Landdistrikter: Manglende boligfinansiering skubber landdistrikter hen mod afvikling12.3.2026 09:34:52 CET | Pressemeddelelse
Valgkampen er i fuld gang og flere partier har meldt sig på banen med bedre lånemuligheder i landdistrikterne. Hos Landdistrikternes Fællesråd kvitterer man for forslagene, men efterlyser samtidig en 2035-plan for et Danmark i balance.
Landdistrikter: Over 300 folkeskoler lukket, nye lukninger knækker landet10.3.2026 10:33:28 CET | Pressemeddelelse
Flere end 300 folkeskoler er lukket siden 2007 – og særligt i land- og yderkommunerne er folkeskolerne forsvundet fra landkortet. Det viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Udviklingen er et alvorligt tegn på, at Danmark er i gang med at knække over, advarer Landdistrikternes Fællesråd, og efterlyser en 2035-plan for et Danmark i balance.
SF vil løfte landdistrikterne med nyt udspil: Ros fra Landdistrikternes Fællesråd4.3.2026 15:01:49 CET | Pressemeddelelse
Landdistrikternes Fællesråd roser SF’s nye landdistriktsudspil for at dreje på nogle vigtige håndtag og fremhæver udspillets initiativer for at fremme bosætning og landsbyfornyelse, grønne renoveringer og styrkelse af landsbyskoler og daginstitutioner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum