Udendørs fotoudstilling om klimaforandringerne under indlandsisen
Ved Havhytten på Ishøj Tange kan du lige nu se den aktuelle danske fotoudstilling ’Into the Ice’, som har fokus på klimaforskning og forandringerne under Grønlands indlandsis

Når Grønlands indlandsis smelter, så stiger vandstanden i havet, og det kan få store konsekvenser – også for os, der bor langs Køge Bugt.
Derfor er der god grund til at interessere sig for fotoudstillingen ’Into the Ice’, som lige nu er udstillet ved Havhytten på Ishøj Tange, hvor Ishøj Naturcenter er vært for udstillingen.
Med bjergtagende fotografi, tekst og lydoptagelser fra Indlandsisen formidles tre danske/internationale klimaforskeres arbejde og deres perspektiver på de klimaforandringer, vi står midt i, og de som kommer.
Udstillingen er udviklet som en sideløbende formidlingsgren til dokumentarfilmen ’Into the Ice’ instrueret af Lars Ostenfeld, der har fulgt forskerne på flere ekspeditioner.
Filmen har siden marts 2022 gæstet 100 internationale filmfestivaler og vundet 9 priser.
Se filmen og mød instruktøren
Instruktør Lars Ostenfeld kan du møde i Ishøj, når han onsdag den 7. juni kl. 19 gæster Kulturium Biograf til forevisningen af hans dokumentar ’Into the Ice’. Her vil Lars Ostenfeld byde velkommen før filmen, og efter filmen vil han fortælle om hans personlige oplevelser under optagelserne og i mødet med forskerne. Det vil også være muligt at stille spørgsmål i salen.
Arrangementet i Kulturium er gratis, men du skal bestille billet på kulturium.dk Her finder du direkte link til billetbestilling
Hør indlandsisen knage og synge
Under din vandring rundt i fotoudstillingen i Strandparken har du også muligheden for at lytte til lydoptagelser fra indlandsisen, af is der knager og synger og smeltevand der drypper, risler og flyder. På hvert billede hænger nemlig en QR-kode med link til lydene.
Fotoudstillingen vil stå ved Havhytten i to måneder og består af 15 moduler med print på hver side.
Billeder

Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Danmarks største børneteater står som forvandlet5.9.2025 11:59:35 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Teaters nye bygning står nu færdig og klar til indvielse den 11. september. Teatret glæder sig til at skabe eventyr og magi i de nye smukke og moderne rammer for børn fra Ishøj og det øvrige Sjælland
Ishøj stormer frem i ny erhvervsundersøgelse5.9.2025 09:08:51 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Kommune hopper 30 pladser op i Dansk Industris måling af erhvervsvenlighed og lander på en flot 29. plads. Siden 2022 er kommunen rykket over 50 pladser op ad listen
Bøger bygger bro: Ishøj Bibliotek får Danmarks første bogsamling på nepalesisk25.8.2025 08:30:53 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Bibliotek har i samarbejde med lokale frivillige etableret en stor bogsamling på nepalesisk, som alle borgere i Danmark kan få glæde af
Ishøj Jobcenter og Borgerservice flytter ind i Brohuset22.8.2025 09:36:08 CEST | Pressemeddelelse
Fra sidst i september skal du besøge Brohuset på Vejlebrovej 45, hvis du har en aftale i borgerservice eller jobcentret i Ishøj
Ishøjs nye smukke børneteaterhus indvies til september30.6.2025 13:47:15 CEST | Pressemeddelelse
Med en stor donation fra A.P. Møller Fonden er en teaterdrøm blevet til virkelighed for Ishøj Teater. Den gamle teaterbygning fra 1972 var nedslidt. I stedet er der nu opført en arkitektonisk perle, som giver helt nye muligheder for kunstnerisk udfoldelse
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum