Ny CEPOS-analyse: Danmark kan blive det frieste land i verden, hvis vi lader os inspirere af vores nordiske naboer
Danmark behøver ikke skele længere end til vores nordiske naboer, for at få verdens frieste økonomi. Det viser en ny analyse fra CEPOS.

Lande med høj grad af økonomisk frihed klarer sig generelt bedre end mindre frie lande. Både i forhold til økonomisk vækst og økonomisk lighed. Derfor bør Danmark have som målsætning at blive verdens økonomisk frieste land. Det mener Jonas Herby, specialkonsulent i CEPOS:
”Forskningen viser generelt, at højere grad af økonomisk frihed fører til højere økonomisk vækst. Det skyldes bl.a., at der i økonomisk frie lande er en højere grad af konkurrence mellem virksomhederne. Derfor vil danskerne generelt vinde på, at Danmark får en friere økonomi. Det kan også gavne de svageste i samfundet, da Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har koblet en højere grad af konkurrence sammen med større økonomisk lighed,” siger Jonas Herby, specialkonsulent i CEPOS.
Mange danskere forestiller sig nok, at det vil kræve store omvæltninger af Danmark, hvis vi skal have verdens frieste økonomi. Men det er ikke tilfældet, ifølge Jonas Herby.
”Mange tror, at vi skal ligne lande som USA, Singapore eller Schweiz for at få verdens frieste økonomi. Men det er langt fra tilfældet. Faktisk behøver vi blot at skele til vores nordiske naboer for at finde den nødvendige inspiration til at blive verdens frieste økonomi. Vores analyse viser, at hvis vi implementerer de bedste rammevilkår, altså best practice, fra vores nordiske naboer, vil Danmark ligge i den absolutte top på de indeks, der måler økonomisk frihed på tværs af lande,” siger Jonas Herby, specialkonsulent i CEPOS.
Analysen viser, at det økonomiske potentiale ved at leve op til best practice i norden er på mellem 0,4 procent og 2,2 procent af BNP – eller 11-54 milliarder kroner. Det svarer til en lønfremgang før skat på 3.700-18.800 kroner om året for en arbejderfamilie og 5.700-28.400 kroner for en funktionærfamilie.
Ifølge Jonas Herby kan Danmark få bedre konkurrence, sikre bedre håndhævelse af kontrakter, sikre bedre transparens med lobbyismen, sikre bedre konkursbehandling og øge kvaliteten i den retslige proces, hvis vi tager det bedste fra de øvrige nordiske lande. Samtidig kan vi få lavere skatter og færre offentlige udgifter, hvilket vil give danskerne flere penge mellem hænderne.
Jonas Herby kan kontaktes på 27 28 27 48 for uddybende kommentarer.
Nøgleord
Kontakter
Jonas HerbyCEPOS
Tlf:27282748herby@cepos.dkVedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Cepos
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cepos
CEPOS: Politikerne bør overveje at tage konsekvensen af et forfejlet system og opgive at lave en særlig grundvurdering13.9.2023 11:18:29 CEST | Pressemeddelelse
CEPOS' analysechef Otto Brøns-Petersen har følgende kommentarer til det nye ejendomsvurderingssystem
Ny CEPOS-analyse: Private daginstitutioner øger brugertilfredsheden11.9.2023 09:24:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny CEPOS-analyse viser, hvilke faktorer der er afgørende for forældres tilfredshed med kommunale daginstitutioner
Ny CEPOS-analyse: Stort økonomisk råderum i kommunerne – se din kommunes potentiale her8.9.2023 08:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Landets 98 kommuner kunne tilsammen spare ca. 38,3 milliarder kroner - svarende til ca. 10 procent af deres samlede nettodriftsudgifter - hvis de havde prioriteret og anvendt ressourcerne ligesom den mest udgiftseffektive kommune, som igen i 2022 var Vejle
CEPOS: Finansloven er stort set støvsuget for reformer, der øger arbejdsudbuddet31.8.2023 14:31:13 CEST | Pressemeddelelse
CEPOS' fungerende cheføkonom Jørgen Sloth har følgende kommentarer til regeringens nye finanslovsudspil
Ny CEPOS-analyse: Et regelstop kan give økonomisk gevinst på 58 milliarder kroner26.8.2023 08:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Et effektivt regelstop kan medføre markant højere økonomisk vækst, som vil slå direkte igennem på lønmodtagernes indkomst, viser ny analyse fra CEPOS
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum