Ældrekonference i god og konstruktiv ånd
26.5.2023 09:04:16 CEST | Fredensborg Kommune | Pressemeddelelse
Kommunens første Ældrekonference satte både fokus på udfordringerne og mulige løsninger, ligesom vigtigheden af at skabe en fælles konstruktiv fortælling om ældreområdet

Stemningen var god og rummet fyldt med konstruktive ideer og forslag til, hvordan ældreområdet i Fredensborg Kommune skal overvinde de mange udfordringer, der gælder for alle kommuner i landet. Deltagerne kom bl.a. fra Seniorrådet, Handicaprådet, Forebyggelsesrådet, Etniske Ældre, bruger-pårørenderådene, Ældre Sagen, byrådet samt ledere og tillidsvalgte på ældreområdet.
”Det var en rigtig god konference, hvor vi kom godt rundt om såvel udfordringer som muligheder. Jeg er virkelig glad for, at alle fra start gik konstruktivt til værks og satte fokus på, hvad vi kan gøre for at blive endnu bedre på ældreområdet”, siger udvalgsformand Louise Mehnke, der i sin velkomsttale både beskrev udfordringerne og gav talrige eksempler på konkrete initiativer, som er søsat for at styrke kvaliteten af ældreplejen.
”For mig er det vigtigt, at vi hele tiden tør prøve nyt og tænke anderledes. Vi overvinder kun de store udfordringer med fx rekruttering, hvis vi spiller på alle tangenter. For alle vores nabokommuner er i samme situation som os – og det gælder derfor om at ’gøre kagen større’, i stedet for blot at gå på strandhugst hos hinanden. Det er blandt derfor vi afprøver selvstyrende teams i hjemmeplejen og indfører velfærdsteknologi og robotter alle steder, hvor det giver mening”, slutter Louise Mehnke.
Efter formandens velkomst holdt seniorforsker på VIVE, Anna Amilon, et oplæg om ældreplejen nu og i fremtiden. Efterfølgende satte erhvervspsykolog Michala Schnoor fokus på, hvordan fortællingen om ældreområdet kan bidrage til at styrke området og bidrage til at forbinde de politiske visioner med hverdagslivet.
Konferencen tirsdag eftermiddag var arrangeret i anledning af kommunens nye Ældre- og Værdighedspolitik.
Kontakter
Udvalgsformand Louise Mehnke (A) tlf. 51 23 22 51
Følg pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Nyt budgetforlig i Fredensborg Kommune27.5.2026 12:31:54 CEST | Pressemeddelelse
En uventet stigning i kommunens udgifter til specialundervisning og socialområdet gør det nødvendigt at gennemføre besparelser og udskyde anlægsprojekter
Noget nyt spirer i Humlebæk: Festivalen Frø er på vej26.5.2026 15:27:19 CEST | Pressemeddelelse
En ny børnekulturfestival er ved at tage form i Humlebæk. Festivalen Frø er et lokalt forankret samarbejde, der spirer frem fra bunden med stærk opbakning fra Kulturudvalget – og ambitionen er klar: at skabe et nyt kulturelt fyrtårn for børn og unge
De private virksomheder er meget tilfredse med kommunens virksomhedsservice6.5.2026 08:56:23 CEST | Pressemeddelelse
Ny måling viser stor tilfredshed med samarbejdet mellem virksomheder og Fredensborg Kommune. Politikerne håber, at det nu også kan komme særligt unge ledige til gavn
Kulturmøllen ved Højsager Mølle indvies30.4.2026 15:05:13 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag den 16. maj 2026 inviterer Fredensborg Kommune og Fredensborg Møllelaug alle interesserede til festlig indvielse.
Kom med til historisk middag og et spændende foredrag om mad og rationering under besættelsen17.4.2026 11:23:33 CEST | Pressemeddelelse
Den 4. maj inviterer Kulturudvalget i Fredensborg Kommune til en hyggelig aften i anledning af Danmarks Befrielse. I år byder programmet på foredrag om mad og rationering under besættelsen efterfulgt af en historisk middag med tidstypiske retter fra besættelsestiden
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum