Middelfart Sparekasse skænker kaffe med mening til Rock Under Broen
Middelfart Sparekasse er igen i år hovedsponsor for Rock Under Broen. Ud over økonomisk støtte til festivalen har sparekassen i år valgt at tilbyde kaffesalg fra to kaffevogne på pladsen. Vognene bemandes af frivillige medarbejdere fra sparekassen, og for hver eneste kop kaffe, der langes over disken, donerer Rock Under Broen fem kroner til March mod Ensomhed.

Siden 1989 har Middelfart Sparekasse været stolt hovedsponsor for Rock Under Broen, og deres engagement fortsætter med uformindsket styrke. Også i år er Middelfart Sparekasse hovedsponsor for de to dage med masser af musik under Den Nye Lillebæltsbro.
Derudover samarbejder sparekassen og Rock Under Broen også om et velgørende initiativ ved at tilbyde kaffesalg fra to kaffevogne på koncertpladsen.
Kaffevognene bemandes af frivillige medarbejdere fra sparekassen, som står klar til at servere velsmagende kaffe til festglade gæster og skabe en hyggelig atmosfære på pladsen.
Men der er mere en blot kaffe i spil. For hver eneste kop kaffe, der bliver solgt i de to vogne, donerer Rock Under Broen fem kroner til organisationen March Mod Ensomhed, der arbejder for at bekæmpe ensomhed i Danmark.
Vandrer 2.000 kilometer
Bag March mod Ensomhed står 31-årige Patrick Cakirli, som siden 2017 har brugt sine somre på at vandre Danmark tyndt for at sætte fokus på ensomhed. Hans koncept er ganske simpelt. Han vandrer ad en fastlagt rute, men må kun gå, hvis han har følgeskab. Er han alene, skal han stå stille. På den måde bliver vandringen symbol på vigtigheden af fællesskab og social ansvarlighed i kampen mod ensomhed.
Patrick Cakirli står desuden bag Ensomhed Danmarks Landsindsamling, der hvert år samler penge ind til fordel for et initiativ, som forebygger og afhjælper ensomhed. I år samles der ind til Livslinien – en civilsamfundsorganisation, som arbejder for at forebygge selvmord og selvmordsforsøg gennem telefon-, chat- og mailrådgivning.
Lys i mørket
Altså kan gæsterne til Rock Under Broen nyde deres kaffe med ekstra glæde og vide, at deres køb direkte bidrager til at hjælpe de danskere, som har allermest brug for en at tale med.
- Den økonomiske støtte betyder enormt meget for mig og endnu mere i kampen mod ensomhed. Jeg har selv oplevet at være akut selvmordstruet på grund af ensomhed, men jeg ringede heldigvis til Livslinien i stedet, og der fik jeg hjælp af en frivillig rådgiver, som hed Anna. Uden hende ved jeg ikke, om jeg var her i dag. Hun fik mig indlagt på den psykiatriske akutmodtagelse, men jeg fik aldrig sagt tak til hende. Ved at støtte Livslinien i 2023 håber jeg, at Anna og alle de andre frivillige rådgivere forstår, hvor meget de betyder for mig og alle de mange andre, de har hjulpet, da livet var allermest meningsløst, siger Patrick Cakirli.
Billeder

Om Middelfart Sparekasse
”Til fælles bedste.” Det var udgangspunktet, da Middelfart Sparekasse blev stiftet i 1853, og den sætning har vi levet efter lige siden. For Sparekassen handler til fælles bedste om at gøre en positiv forskel for kunder, medarbejdere og de lokalsamfund, vi er en del af.
Følg pressemeddelelser fra Middelfart Sparekasse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Middelfart Sparekasse
Middelfart Sparekasse overtager aktiepost i Nordfyns Bank23.6.2025 08:37:49 CEST | Pressemeddelelse
Efter et kort og konstruktivt forhandlingsforløb har Middelfart Sparekasse købt SJF Banks aktiepost i Nordfyns Bank. Sparekassen håber, at handlen kan være indledningen på fusionsforhandlinger med Nordfyns Bank.
Fynske finansvirksomheder i nyt partnerskab20.6.2025 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
GF Forsikring med base i Odense og Middelfart Sparekasse indleder et tæt samarbejde, der foldes ud over landet fra årsskiftet
Endnu et stærkt år i Middelfart Sparekasse4.3.2025 17:00:00 CET | Pressemeddelelse
Resultatet for 2024 nåede ikke helt samme niveau som i 2023. Et overskud før skat på 386,9 mio. kr. er alligevel meget tilfredsstillende.
Solidt første halvår i Middelfart Sparekasse28.8.2024 17:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Middelfart Sparekasses overskud i første halvår 2024 er på 172,9 mio. kr. før skat.
Dansk Algeplast kåret som årets klimaiværksætter27.8.2024 21:59:03 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag aften varmede Middelfart Sparekasse i samarbejde med Folkesparekassens Fond og Danske Iværksættere op til årets Klimafolkemøde ved at overrække 250.000 kroner til Årets Klimaiværksætter, der blev fundet i et stærkt finalefelt med tre innovative virksomheder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum