Kommuner kan ikke kræve, at borgere skal klage digitalt over parkeringsafgifter
Da en borger sendte en mail til Lyngby-Taarbæk Kommune for at klage over en parkeringsafgift, fik han et autosvar om, at klagen skulle indgives via en digital selvbetjeningsløsning på kommunens hjemmeside. Det samme fremgik af kommunens hjemmeside.
Ombudsmanden rejste på den baggrund over for kommunen spørgsmål om grundlaget for et sådant krav. Under sagens behandling ændrede kommunen vejledningen på hjemmesiden, så det fremgik, at en klage over en parkeringsafgift enten skulle indgives via selvbetjeningsløsningen eller via mail.
De krav kan kommunen imidlertid ikke stille. Ombudsmanden har i sagen udtalt, at borgerne – hvis der ikke i lovgivningen er fastsat særlige formkrav – må klage i den form, de selv ønsker, så længe kommunerne rent teknisk kan modtage klagen.
”Der er ikke i lovgivningen grundlag for at kræve, at klager over parkeringsafgifter skal indgives på en bestemt måde. Det offentliges vejledning skal selvsagt være retvisende. En kommune må derfor ikke give borgerne det indtryk, at det er obligatorisk at anvende digital kommunikation, når dette ikke er tilfældet”, siger Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger.
Lyngby-Taarbæk Kommune har nu ændret klagevejledningen på sin hjemmeside og i kommunens autosvar, så der ikke længere står, at klager skal indgives digitalt.
Da sagen kan være af betydning for andre kommuner end Lyngby-Taarbæk Kommune, har ombudsmanden orienteret Kommunernes Landsforening om sin udtalelse.
Kontakter
Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger, tlf. 42 47 50 91
Områdechef Adam Abdel Khalik, tlf. 33 13 25 12
Folketingets Ombudsmand
Folketingets Ombudsmand er jurist og valgt af Folketinget til at behandle klager over offentlige myndigheder.
Følg pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand
Skatteministeriet sikrede sig ikke dokumentation for central udmelding3.10.2024 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med omlægningen af det nye boligskattesystem udmeldte Skatteministeriet i januar 2023, at den foreslåede ændring ville betyde, at 4 ud af 5 boligejere ville få en skattelettelse i 2024. Formuleringen indgik senere på året også i en omfattende oplysningskampagne om det nye boligskattesystem. Skatteministeriet sikrede sig imidlertid ikke dokumentation for de beregninger, som lå til grund for udmeldingen i januar 2023. Det viser en undersøgelse, som ombudsmanden har foretaget på baggrund af en klage fra en journalist, der havde søgt om aktindsigt i de bagvedliggende beregninger. Skatteministeriet har oplyst til ombudsmanden, at ministeriet løbende forud for udmeldingen i januar 2023 foretog beregningerne på Danmarks Statistiks lovmodelserver, og at disse beregninger stabilt viste, at 4 ud af 5 boligejere ville få en skattelettelse. Der foreligger dog ikke dokumenter med disse beregninger eller forudsætningerne for dem. Det finder ombudsmanden uheldigt. ”Størrelsen af boligsk
Styrelse har ikke levet op til lovmæssig forpligtelse i sager om underholdsbidrag fra skyldnere i udlandet2.10.2024 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gældsstyrelsens forvaltning af sin opgave med at hjælpe familier med at inddrive underholdsbidrag, f.eks. forhøjede børnebidrag, fra skyldnere i udlandet har gennem flere år været så mangelfuld, at den har karakter af et grundlæggende myndighedssvigt. Det udtaler ombudsmanden efter at have undersøgt styrelsens indsats på området. ”Når man taler om underholdsbidrag, så taler man om penge, som kan gøre en stor forskel for levevilkårene i familier. Myndighederne burde derfor have taget de nødvendige skridt for at sikre en effektiv inddrivelsesindsats på området og derved leve op til sin lovmæssige forpligtelse”, siger Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger. En vigtig forudsætning for at kunne inddrive penge fra bidragspligtige i udlandet er at vide, hvor de befinder sig. Ombudsmandens kritik går især på, at Gældsstyrelsen efter hans opfattelse i årevis har gjort for lidt for at løse de problemer, der har været forbundet med at fremskaffe adresseoplysninger på bidragspligtige i udlandet – f
Efter ny afvejning udleverer ministerium flere dokumenter fra Svarer-udvalg20.9.2024 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En journalist har fået aktindsigt i dokumenter fra Ekspertgruppen for en grøn skattereform – det såkaldte Svarer-udvalg – efter at Skatteministeriet har overvejet hans aktindsigtsanmodning på ny. Det sker, efter Folketingets Ombudsmand havde bedt ministeriet om at redegøre for anvendelsen af afvejningsreglen i miljøoplysningslovens § 2, stk. 3, i forhold til ekspertgruppens brevveksling med eksterne aktører. Denne regel siger, at adgangen til at begrænse aktindsigt skal vejes op mod samfundets interesse i, at oplysningerne offentliggøres, og at en myndighed kun kan afslå aktindsigt, hvis de interesser, der varetages ved et afslag, overstiger offentlighedens interesse i at få indsigt i oplysningerne. ”Afvejningsreglen i miljøoplysningsloven indebærer, at journalister og borgere har retskrav på aktindsigt i miljøoplysninger, hvis hensynet til offentlighedens interesse i at kende oplysningerne overstiger de interesser, der varetages ved et afslag. Det er derfor vigtigt, at myndighederne e
Styrelse udleverer notater fra intern evaluering af COVID-19-indsats til journalist19.9.2024 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter en henvendelse fra Folketingets Ombudsmand har Fødevarestyrelsen givet en journalist aktindsigt i stort set alle oplysninger i et internt dokument med notater fra en række interviews, som styrelsen gennemførte med eksterne samarbejdspartnere i forbindelse med en intern evaluering af Fødevarestyrelsens håndtering af COVID-19 i mink. Styrelsen havde kun givet journalisten aktindsigt i en mindre mængde udsagn fra eksterne samarbejdspartnere om faktiske omstændigheder, hvilket Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri havde stadfæstet. Dette klagede journalisten til ombudsmanden over. Ombudsmanden mente, at notaterne som helhed udgjorde en del af sagens faktuelle grundlag, og at alle relevante oplysninger i notaterne derfor som udgangspunkt var ekstraheringspligtige efter offentlighedslovens § 28, stk. 1. Ombudsmanden bad derfor Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om at redegøre for ministeriets vurdering af, at en række oplysninger ikke var blevet anset for relevante
Ombudsmanden fratræder for at kunne blive dommer ved EU-Domstolen13.9.2024 14:46:53 CEST | Pressemeddelelse
Den 19. april 2024 offentliggjorde regeringen, at den havde indstillet Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger, som dommer ved EU-Domstolen. Dommere ved EU-Domstolen udnævnes af medlemsstaternes regeringer efter fælles overenskomst. Udnævnelsen sker efter høring af det såkaldte artikel 255-udvalg, der udtaler sig om indstillede kandidaters kvalifikationer til at udøve embedet, inden medlemsstaternes regeringer foretager udnævnelser. Dette udvalg har nu afgivet en positiv udtalelse om Niels Fengers kvalifikationer til at bestride stillingen som dommer ved EU-Domstolen. Niels Fenger forventes på den baggrund snarest at blive udnævnt af EU-medlemsstaternes regeringer med virkning fra 7. oktober 2024. Af samme grund har Niels Fenger meddelt Folketinget, at han ønsker at fratræde stillingen som ombudsmand ligeledes med virkning fra 7. oktober 2024. FAKTA Niels Fenger har været Folketingets Ombudsmand siden 1. december 2019. Han har tidligere været blandt andet landsdommer og professor i forva
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum