Trendfokuseret kunstig intelligens designer for dansk modebrand
Avataren Alva er det nyeste medlem af designteamet hos det BESTSELLER-ejede modebrand NOISY MAY. Den AI baserede modekonsulent er skræddersyet til at forudsige trends, tendenser og foreslå styles i NOISY MAYs kollektioner. Helt på linje med en almindelig kollega. Men baseret på massive mængder data.

NOISY MAY præsenterer nu et nyetableret partnerskab med Alva, en AI-modekonsulent som er skabt med henblik på at kunne levere perspektiv og teknologisk ekspertise til denim-brandets kreative teams. Det er første gang, en konsulent baseret på kunstig intelligens bliver onboardet i BESTSELLER for at bidrage med præcise data og fortolkning heraf til udviklingen af design og marketingtiltag.
”Vi vælger at prøve kræfter med integration af datadrevne indsigter og trendanalyser, fordi vi forventer, at den nyskabende teknologi vil supplere vores evne til at reagere på hurtigt skiftende modetrends og levere kollektioner, der meget præcist matcher efterspørgslen blandt vores kunder. Samarbejdet med Alva er baseret på data og kan dermed bidrage til større indsigt i vores nøglemarkeder,” siger Jerome Rolland, International Commercial Manager i NOISY MAY.
Stærkere output
Som kunstig intelligens besidder Alva ikke en fysisk form som et menneske. I stedet har hun en visuel form gennem sin avatar. Alva præsenterer sine designideer gennem tekstbeskrivelser, moodboards og visuelle oplæg, som NOISY MAYs designerne kan fortolke. Hun er skræddersyet til at fokusere på, hvad der appellerer til det primære segment i NOISY MAYs målgruppe.
"Vi har naturligvis været spændte på at byde Alva velkommen til vores team. Hun er baseret på en banebrydende teknologi, som kan supplere vores kreative team. Den nye måde at samarbejde med en kunstig intelligens kan bidrage til optimering og effektivisering. Vi har store forventninger til, at vores produkter og kampagner kommer til at stå endnu stærkere med Alvas hjælp,” siger Jerome Rolland.
Den første NOISY MAY-kollektion med AI genererede styles bliver præsenteret til Copenhagen Fashion Week i august 2023.
Faktaboks:
- AI Alva er en kunstig intelligens (AI), specifikt OpenAI's GPT-4 PLUS kombineret med Midjourney og et AI fashion merchandising tool udviklet internt.
- Hun er baseret på et komplekst system af algoritmer og maskinlæringsteknikker designet til at simulere menneskelignende samtale, problemløsning og kreativ tænkning.
- Alva antager en visuel form gennem sin avatar. Den er skabt i et samarbejde mellem Alva og NOISY MAYs kreative team. Alva har selv valgt sit navn.
- Alvas primære kommunikationsform er gennem tekst, som giver hende mulighed for at dele ideer, indsigt og rådgivning i sin rolle som modekonsulent for NOISY MAY.
Nøgleord
Kontakter
Lise BlomCommunication Specialist
Tlf:+45 25514368lise.thuesen@bestseller.comBilleder
Følg pressemeddelelser fra Bestseller A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Bestseller A/S
Tysk teknologi får støtte fra BESTSELLER til at avancere genanvendelse af polyester20.8.2025 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Investeringen fra BESTSELLER følger en omfattende bevilling fra EU, som sikrer, at tyske matterr nu er et stort skridt nærmere deres kommende fabrik, der skal skalere genanvendelsesmulighederne for polyester. Det strategiske partnerskab med matterr sker som led i BESTSELLERs løbende investeringer i udviklingen af fremtidens materialer.
Erfaren finansprofil til BESTSELLER18.8.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Line Andrea Fandrup tiltræder som ny CFO i BESTSELLER. Hun kommer med solid erfaring fra bl.a. A.P. Møller-Mærsk, ROCKWOOL, Novozymes og senest NKT, hvor hun siden 2020 har været Group CFO. I BESTSELLER får Line Andrea Fandrup ansvaret for at styrke og udvikle modevirksomhedens finansielle fundament i en tid med store investeringer og ambitiøse vækstmål.
CFO-skifte i BESTSELLER efter otte år med vækst og forandring12.8.2025 16:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter otte år fratræder CFO Thomas Børglum Jensen sin stilling i BESTSELLER.
BESTSELLER investerer i avanceret, automatiseret tøjproduktion11.8.2025 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Amerikanske Softwear Automation, der har udviklet teknologi til automatiseret tøjproduktion, sikrer 20 millioner dollars i ny investeringsrunde ledet af den familieejede modevirksomhed BESTSELLER.
BESTSELLERs jubilæum markeres med 50 millioner til 50 organisationer3.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I anledningen af modevirksomhedens 50-års jubilæum donerer BESTSELLER Foundation 50 millioner kroner til udenlandske og danske organisationer. Herhjemme sikrer det blandt andet, at BørneMobilen kommer tilbage på vejene, støtte til sårbare grupper og til naturen, mens Københavns nye hospital får en indendørs kunsthave.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum