Elever laver prototype på fremtidens klasselokale
Vallensbæk Skole indretter sammen med eleverne et helt nyt klasselokale, hvor fokus bliver på varieret og individuel undervisning af eleverne.
![](/data/images/public/13561163/13683994/36e421c9-0b5a-4cd2-966b-b8f44e611956-w_720.jpg)
Når klokken ringer ind til time efter sommerferien, skal kommende 7.b på Vallensbæk Skole ikke længere sidde i hestesko og kigge mod underviseren i et almindeligt klasselokale.
Skolen har nemlig fået mulighed for at skabe et alternativt læringsrum, hvor der bliver taget højde for elevernes individuelle behov i forbindelse med læringssituationer.
- Nogle elever lærer bedst, hvis de får mulighed for at fordybe sig individuelt i det faglige stof, mens andre helst skal have mulighed for at ændre arbejdsstilling ofte eller være i bevægelse, og de forskellige behov skal det nye lokale understøtte, siger Steen Liljegren, der er udviklingskonsulent på projektet i Center for Børn og Unge i Vallensbæk Kommune.
Ifølge ham kunne mange klasser have gavn af flere af de elementer, der kommer til at være i det alternative lokale. Derfor er det også et krav, at indretningsprincipperne skal kunne etableres i et normalt klasselokale.
Eleverne er med til at skabe lokalet
Lokalet er placeret i kælderen på Vallensbæk Skole, hvor eleverne, der kommer til at benytte sig af lokalet, selv er med til at bestemme, hvad der skal være.
Helt lavpraktisk bliver lokalet delt op i fire zoner, som har hver sit formål som for eksempel bevægelse eller fordybelse. Det er elevernes opgave at undersøge og finde frem til, hvad de forskellige zoner skal indeholde.
- Det er vores mål, at eleverne vil føle ejerskab over lokalet og dermed også passer godt på det, fordi de selv får lov til at være med i tilblivelsen, siger Kasper Nielsen, der er underviser i den kommende 7. klasse.
Han har været med til at inddrage eleverne i processen fra start ved blandt andet at undervise i målestoksforhold, så de har kunnet regne på, hvilke møbler, der er plads til, samt afdække klassens behov for differentieret læring.
- Det er rigtig spændende at være med til at skabe et fedt læringsrum for eleverne og en anderledes arbejdsplads for mig selv og mine kollegaer, men vi ved også godt, at det er noget, vi skal udvikle og arbejde på i løbet af skoleåret, siger han.
Alma og Ida glæder sig
To af de elever, der får glæde af det anderledes klasserum, er Alma og Ida. De glæder sig til at opleve de nye rammer, når de kommer tilbage efter sommerferien.
- Det bliver et helt anderledes klasselokale, end det, vi har nu og som de fleste kender, men det bliver anderledes på den gode måde, for jeg tror, at vores skoledag bliver sjovere og hyggeligere, når vi får mulighed for at gøre, hvad vi har behov for, siger hun.
Alma er enig. Hun er med til at indrette en fordybelseszone.
- Vi laver små afskærmede arbejdsstationer, som man selv kan sidde eller stå ved og arbejde individuelt, for det kan flere af os godt have brug for nogle gange, siger hun.
Hen mod sommerferien skal møbler og diverse interiør købes ind og monteres, så lokalet kan stå klar til det kommende skoleår.
Kontakter
Rasmus Hadberg Øhlenschlæger
Tlf:+45 2059 6481kommunikation@vallensbaek.dkBilleder
Om Vallensbæk Kommune
Vallensbæk er en kommune i vækst med cirka 16.500 indbyggere, fordelt på 9,15 km2.
Kommunen tilbyder med sin gode infrastruktur og unikke placering på Københavns Vestegn, optimale muligheder for at komme til og fra job, gode indkøbsfaciliteter, fleksible pasningsmuligheder, optimale betingelser for et sundt og aktivt fritidsliv og fokus på nære relationer og tidssvarende boliger. Store rekreative naturområder omkring landsbyen og ved Strandparken i syd, hvor der også er en lystbådehavn, gør, at man føler sig på landet midt i storbyen.
Følg pressemeddelelser fra Vallensbæk Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vallensbæk Kommune
Når fire poter vækker læselysten5.7.2024 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Børnenes nye bedste læseven: Hollie hjælper med læseglæde og selvtillid
Endnu mere skov på vej i Vallensbæk3.7.2024 13:08:16 CEST | Pressemeddelelse
Nyt ønske om at plante skov i Vallensbæk.
Børnefest for kommunens nye daginstitution27.6.2024 13:18:30 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag hjalp mere end 100 børn til med skovle og trillebøre, da Vallensbæk Kommune og Gråkjær tog det første spadestik til en ny institution i Vallensbæk.
Elever med funktionsnedsættelse afprøver ny spilteknologi20.5.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På Kirkebækskolen i Vallensbæk, der er en skole for elever med multiple funktionsnedsættelser uden talesprog, er eleverne dykket ned i den nyeste teknologi inden for spil og robotteknologi.
Amerikanske lærere besøger dansk skole for at lære om trivsel og fællesskab17.5.2024 14:32:14 CEST | Presseinvitation
Egholmskolen i Vallensbæk får den 21. maj fornemt besøg af to amerikanske lærere, som vil studere kommunens og skolens forebyggende trivselsindsatser på 2. årgang.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum