Succesfuld iværksætter bliver ny innovationsdirektør på Aalborg Universitet
25.5.2023 06:00:00 CEST | Aalborg Universitet | Pressemeddelelse
Det bliver den 47-årige forsker, iværksætter og direktør, Mads Bang, der skal stå i spidsen for den fremtidige innovationsindsats på Aalborg Universitet (AAU).

Ringen er sluttet, fristes man til at sige, når Mads Bang igen træder fuldtid ind over dørtærkslen til Aalborg Universitet (AAU) som ny Innovationsdirektør. Det sker pr. 1. august 2023.
Han er nemlig civilingeniør, Erhvervs-phd, og MBA fra AAU. Hans forskning i særligt brændselsceller har resulteret i succesfulde spin-out virksomheder, bl.a. SerEnergy, der med mere end 100 ansatte blev solgt i 2018. Derefter har han været med til at etablere virksomheden Blue World Technologies, som han nu forlader for at blive innovationsdirektør.
- Det glæder jeg mig rigtigt meget til. AAU er allerede kendt for at have et stærkt samarbejde med den danske industri. Mit mål er at løfte det innovative erhvervssamarbejde, entreprenørskab og studenterinnovation til nye højder ved at tilføre international inspiration fra miljøer i Europa og USA, siger den kommende direktør.
Han er sikker på, at mange nye succesfulde opstartsvirksomheder er gemt i universitets laboratorier og kontorer. Mads Bang har fastholdt sin tilknytning til universitetet ved at være vejleder på flere specialer hvert år.
Han er tillige forfatter af en række videnskabelige publikationer om brændselsceller og har har udtaget flere patenter knyttet til sin forskning.Hans opfindelser drejer sig om systemkoncepter og produktionskoncepter til fremstilling af brændselsceller, så der opnås forbedret ydeevne og reducerede produktionsomkostninger.
Ansættelsesudvalget var ikke i tvivl om, at Mads Bang havde en unik kombination af viden om drift og udvikling af virksomheder og det videnskabelige område, som gør ham ideel til jobbet.
- Jeg er glad og stolt over, at Aalborg Universitet kunne tiltrække Mads Bang. Med sin forskning og succesfulde iværksætteri vil han kunne bygge den perfekte bro mellem de akademiske og de entreprenante miljøer. Og så kan jeg mærke, at han oprigtigt brænder for vidensinnovation, siger rektor Per Michael Johansen.
Mads Bang indtræder i direktionen på Aalborg Universitet
Kontakter
Yderligere oplysninger: Strategisk chefrådgiver Bo Jeppesen på tlf. 61404061
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Vintertiden kommer: Fem gode grunde til at blive venner med mørket23.10.2026 14:42:18 CEST | Pressemeddelelse
Når vi natten til søndag 25. oktober stiller uret en time tilbage i forbindelse med overgangen til vintertid, følger mørket med. Men i stedet for at bekæmpe det med mere lys, bør vi ifølge mørkeforsker Mette Hvass lære at sætte pris på det, fordi mørket gemmer nemlig på oplevelser og sanser, som mange af os har glemt at bruge.
PHP-sagen afslører et hul i dansk cybersikkerhed: Derfor bør Danmark følge Tysklands eksempel22.10.2026 13:41:50 CEST | Aktuelt
Aula, DMI og flere andre offentlige hjemmesider i Danmark blev onsdag taget offline som en sikkerhedsforanstaltning på grund af en global sikkerhedsbrist og kritiske sårbarheder. Ifølge en forsker fra Aalborg Universitet bør sagen få Danmark til at tage tre konkrete skridt, herunder at lade sig inspirere af Tyskland.
Midtvejsvalget bliver afgørende for USA's plads i verden19.10.2026 11:00:25 CEST | Pressemeddelelse
Amerikanerne skal afgøre, hvor frit Donald Trump kan regere. Det kan få stor betydning for USA’s rolle i verden, vurderer Ben Dorfman, der blandt andet forsker i amerikansk og international politik. Her svarer han på fem spørgsmål om midtvejsvalget.
Forskere finder tilbagevendende mønstre i diabetesdata fra 15 lande16.10.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt studie fra Aalborg Universitet viser, at mennesker med diabetes oplever de samme udfordringer med blodsukkerkontrollen på bestemte tidspunkter af dagen og ugen. Fundet peger på et stort uudnyttet potentiale i de data, som glukosemålere indsamler.
Socialt udsatte rammes hårdest af oversvømmelser i Danmark9.10.2026 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
En kortlægning fra Aalborg Universitet viser, at sårbare borgere er markant mere udsatte ved kystoversvømmelser og stormfloder. Kystsikring beskytter primært økonomiske værdier og infrastruktur men overser sociale konsekvenser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum