Mere plads til fællesskaber for byens udsatte
6.6.2023 13:11:09 CEST | Blå Kors Danmark | Pressemeddelelse
Socialt udsatte unge og voksne skal opleve tryghed og mulighed for at deltage i fællesskaber. Det er en af ambitionerne på værestedet Den Sociale Café Hjerterummet i Aalborg, som nu er rykket i nye lokaler med dobbelt så meget plads og masser af hjerterum.

Hvis man kæmper med misbrug, hjemløshed, sygdom eller føler sig ensom, kan det være svært at række ud efter fællesskaber.
På værestedet Den Sociale Café Hjerterummet i Aalborg, som drives af Blå Kors, er netop fællesskab et af nøgleordene i dagligdagen. Her holder man åbent seks ud af ugens syv dage óg inviterer indenfor til fællesspisning og aktiviteter, der kan være med til at skabe sammenhold og oplevelsen af at føle sig hjemme.
Tidligere har værestedet haft adresse på Østerbro i Aalborg, men er nu rykket i nye og større lokaler i Jyllandsgade 24, hvor der er endnu mere plads at give gæsterne en god oplevelse.
"Jeg glæder mig helt vildt til i lang højere grad at kunne opfylde de behov, som gæsterne har. Vores opgave er selvfølgelig at opfylde de basale behov, men også at facilitere rammer for fællesskab. At vi kan have noget at være sammen om. Det giver livsglæde og indhold i hverdagen," fortæller Tine Hedemann Tjell, som er leder af Den Sociale Café Hjerterummet.
I de 600 kvadratmeter nye værestedslokaler, som ligger centralt i Aalborg, er der flere rum til at opfylde de forskellige sociale behov hos gæsterne.
"Det er en kæmpe opgradering, at vi nu har flere kvadratmeter at gøre godt med. Det gør, at vi, udover at have en café, hvor vi kan servere mad, uddele mad, spille kort og få en snak, også kan have en gårdhave, et spillerum med blandt andet bordfodbold og en minibiograf, hvor vi kan samles om fodbold- og håndboldkampe," siger hun.
Bryde tabuer gennem kultur og kunst
For de gæster, som eksempelvis bor på gaden eller sofasurfer, er der også mulighed for at få et pusterum i et af værestedets nye hvilerum. Der er derudover blevet plads til et lokale til kreative aktiviteter og til værestedets ungecafé, hvor unge i dagtimerne kan hænge ud. Til august er der ansat en kunst- og kulturmedarbejder, der skal skabe rammer for de kunstneriske aktiviteter.
"Vi har en mission om at gøre kunst og kultur tilgængelig for vores gæster. De skal både opleve det og selv være aktør. Det har vi rigtig gode erfaringer med fra tidligere, hvor vi fx gennem Rodløs Festival kunne række ud over vores eget værested og blive en stemme i byen. På den måde kan vi være med til at bryde tabuer", siger Tine Hedemann Tjell fra Den Sociale Café Hjerterummet.
Den Sociale Café Hjerterummet har åbent for gæster mandag til torsdag kl. 17-21 og fredag samt lørdag kl. 16-20.
Til pressen:
Den Sociale Café Hjerterummet holder officiel åbningsreception onsdag den 7. juni kl. 13-16 i Jyllandsgade 24 hvor I er velkommen til at deltage. Kontakt værestedsleder Tine Hedemann Tjell på tlf. 61 24 14 50.
Kontakter
Tine Hedemann Tjell, leder af Den Sociale Café Hjerterummet, tlf. 61 24 14 50.
Anette HelligsøKommunikationsmedarbejder i Blå Kors Danmark
Tlf:31 37 38 16ahe@blaakors.dkBilleder



Om Blå Kors Danmark
Blå Kors er en kristen social hjælpeorganisation, som hjælper socialt udsatte mennesker i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Ny undersøgelse: Flere danskere ønsker, at alkohol fylder mindre30.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næsten to ud af tre danskere mener, at der er behov for en ændret alkoholkultur med mindre alkohol i Danmark ifølge en ny undersøgelse, som Voxmeter har foretaget på vegne af Blå Kors Danmark. Det er en stigning siden sidste år.
Sommerlejre giver børn noget at glæde sig til22.6.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Omkring 250 børn og unge fra hele landet deltager denne sommer i Blå Kors Danmarks ferielejre, hvor de får nye venner, gode oplevelser og et pusterum fra hverdagen.
Et råb om håb: tvSyd følger livet i Blå Kors Danmark12.5.2026 10:47:38 CEST | Pressemeddelelse
Ny dokumentarserie kommer tæt på livet med misbrug, hjemløshed og håbet om en ny begyndelse. ”Alt for ofte ser vi problemerne før mennesket. Serien minder os om, at der altid er et værdifuldt menneske bag,” siger Blå Kors Danmarks generalsekretær.
Blå Kors Genbrug i Billund flytter længere ned ad gaden11.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Blå Kors Genbrug i Billund bliver i byen og flytter længere ned ad Kløvermarken i hjertet af Billund.
Blå Kors Genbrug vender tilbage til Næstved8.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter tre års fravær er Blå Kors Genbrug tæt på at åbne en ny butik i Næstved – med stor lokal opbakning og plads til flere frivillige.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum