208 undersøgelser blandt danske kræftpatienter: Markant social ulighed i alle aspekter af kræftforløbet
Der er social ulighed i hele kræftforløbet. Det viser en opdateret udgave af Kræftens Bekæmpelses hvidbog ’Social ulighed i kræft i Danmark’. – Det er godt, at regeringen i den kommende Kræftplan V har fokus på ulighed i kræft, siger adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse Jesper Fisker.

Hvis du har en kort uddannelse, lav indkomst, eller bor du alene, har du større sandsynlighed for at klare dig dårligere igennem et kræftforløb end bedre stillede kræftpatienter.
Det viste den første hvidbog om social ulighed i kræft i Danmark, som Kræftens Bekæmpelse udgav i 2019. I en ny, opdateret udgave af ’Social Ulighed i kræft i Danmark’, der inkluderer 74 nye undersøgelser, bliver der slået en stor streg under konklusionen. Der er ulighed i alle aspekter af et kræftforløb.
Desuden viser den nye version af hvidbogen, at der stadig er huller i vores viden om social ulighed i kræft. Blandt andet er der kun få undersøgelser, der belyser social ulighed inden for sjældne kræftformer. Der mangler også viden om social ulighed i tiden fra første symptom på kræft og frem til diagnosen.
- Der et stort behov for en mere systematisk overvågning af, hvilke grupper af patienter der bruger og har gavn af sundhedstiltag. Man kan bedst sætte ind og rette op, når vi ved, hvordan uligheden kommer til udtryk og har gode data på det, siger forskningschef i Kræftens Bekæmpelse professor Mads Melbye.
Hvidbogen er den eneste udgivelse, der samler viden og data om ulighed i kræft i Danmark. Det fremgår af den, at der er behov for opdateret viden. Den viden, vi har, er hullet og forældet.
- Undersøgelserne af f.eks. palliation og rehabilitering er basereret på patienter, som modtog palliation eller rehabilitering for 10-15 år siden. Det er et problem, fordi den viden nok ikke længere afspejler virkeligheden, siger Mads Melbye.
Kræftplan V har fokus på ulighed
Regeringen fremlagde tirsdag en stor sundhedspakke, og som led i den igangsættes arbejdet med den næste kræftplan, Kræftplan V. Det faglige oplæg til kræftplanen skal bl.a. have fokus på ulighed i kræft.
Det er positivt, at regeringen har ambitioner om at gøre op med ulighed i kræft, siger adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse Jesper Fisker.
- Hvis uligheden skal mindskes, må man give endnu mere hjælp til dem, der i dag får mindst hjælp, nemlig de mest sårbare patienter, siger Jesper Fisker.
Og selvom der mangler viden og data på området, er der allerede nu en del, der kan sættes i værk, for at mindske uligheden i kræft.
- Der er brug for mere proaktive og strukturerede indsatser på tværs af egen læge, kommunen og hospitalet. Tilbud om forebyggelse og mere sundhed skal nå ud til alle dem, der ikke selv opsøger tilbuddene, siger Jesper Fisker.
Han understreger, at Kræftens Bekæmpelse gerne bidrager til arbejdet med den kommende Kræftplan V.
Læs mere:
Det mener Kræftens Bekæmpelse om ulighed i kræft
Kræftens Bekæmpelse: Ny sundhedspakke giver håb til patienter
Om Hvidbogen og Responsum
Undersøgelserne i den nye udgave af hvidbogen stammer fra 2008-2022. Viden fra i alt 208 undersøgelser bliver beskrevet i hvidbogen, heraf er 74 nye i forhold til 1. udgave.
I forbindelse med 2. udgave af hvidbogen har professor emeritus Finn Diderichsen skrevet et responsum. Han fremhæver ligeledes, at det svære i arbejdet med at mindske uligheden både handler om at identificere tiltag, der kan mindske uligheden, men også om at sikre forudsætningen for, at disse tiltag kan implementeres.
Hvidbogen kan downloades på www.cancer.dk/hvidbog2 og Finn Diderichsens responsum kan downloades på www.cancer.dk/hvidbog2-responsum
Alliancen mod Social Ulighed i Sundhed
Kræftens Bekæmpelse er stiftende partner i Alliancen mod Social Ulighed i Sundhed. Alliancen har mere end 100 partnere, der arbejder sammen om at skabe større lighed i sundhed.
24. maj holder alliancen partnermøde, hvor den opdaterede hvidbog bliver lanceret.
Læs mere om Alliancen mod Social Ulighed i Sundhed:
Nøgleord
Kontakter
Kræftens Bekæmpelses pressevagt
Tlf:35 25 74 00presse@cancer.dkFølg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Kræftramte kommer i klemme i sygedagpengesystemet14.9.2023 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sygedagpengesystemet kalder på forbedringer, mener Kræftens Bekæmpelse.
Fuldkorn forebygger kræft: Får du nok?11.9.2023 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et fuldkornsrigt morgenmåltid er en sund og nem vej til den anbefalede mængde fuldkorn, der forebygger kræft. Ny undersøgelse viser, at næsten halvdelen af danskerne nyder fuldkorn til morgenmad.
Kræftens Bekæmpelse hædrer unge kræftforskere31.8.2023 17:48:43 CEST | Pressemeddelelse
Kræftens Bekæmpelses to Juniorforskerpriser går i år til cand.med., ph.d. Troels Holz Borch, Nationalt Center for Cancer Immunterapi på Herlev og Gentofte Hospital, og gruppeleder og adjunkt, ph.d. Naiara Santana-Codina ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet. De modtager hver 100.000 kroner for fremragende forskning.
Kræftens Bekæmpelse lancerer nyt univers for dem mellem 20 og 40 år31.8.2023 09:29:08 CEST | Pressemeddelelse
Kræftens Bekæmpelse vil have de yngre målgrupper tættere på kræftsagen. Et nyt initiativ, 'OKAY BRAVO', lanceres 1. september.
Nu er arbejdstiden røgfri på UCL29.8.2023 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra august er det slut med røg, damp og snus i arbejdstiden for ansatte på UCL. Det gør UCL til den første professionshøjskole med røgfri arbejdstid.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum