Konvergensprogram 2023: Nu er det lønmodtagernes tur
I Konvergensprogrammet for 2023 indgår en markant opjustering af det finanspolitiske råderum på 16 mia. kr. frem mod 2030. Det er ubetinget godt nyt ifølge FH-formanden.
”Regeringens konvergensprogram er den bedste nyhed længe. Og i øvrigt endnu et søm i kisten på den krisefortælling, der har været bagtæppet for reformer, der skærer i lønmodtagernes rettigheder, og som vi i fagbevægelsen længe har sat spørgsmålstegn ved” siger Morten Skov Christiansen og fortsætter:
”Dansk økonomi er bomstærk, og beskæftigelsen er historisk høj. For mig er det et billede på, at den danske arbejdsmarkedsmodel stadig leverer varen, og at danskerne grundlæggende ønsker at være i arbejde og bidrage til fællesskabet,” siger Morten Skov Christiansen.
Investeringer i velfærd, uddannelse og tryghed
Med et nyt og pænere bagtæppe for de offentlige finanser bør der sættes en mere ambitiøs reformkurs med mere fokus på investeringer og mindre fokus på pisk.
”Vi skal bruge råderummet klogt og investere mere i Danmarks fremtid, så vi kan gå en tryg og grøn fremtid i møde. Og så skal vi være meget mere ambitiøse, når det handler om at investere i uddannelse, velfærd og tryghed for lønmodtagerne,” siger Morten Skov Christiansen.
Han peger afslutningsvist på, at regeringens kommende 2030-plan skal skrives med en mere ambitiøs pen.
”Regeringen har i sit regeringsgrundlag peget på mange akutte udfordringer, som vi deler bekymringen for i fagbevægelsen. Men økonomien er ikke én af dem. Tværtimod skal vi bruge det økonomiske råderum til at skrue op for investeringerne frem mod 2030. Og det forventer jeg, at regeringen har for øje i den kommende 2030-plan,” afslutter Morten Skov Christiansen.
Kontakter
FH's pressetelefon
Tlf:26119710Information om FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation
Følg pressemeddelelser fra FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation
Flere unge får mulighed for fritidsjob med ny trepartsaftale3.11.2025 09:32:30 CET | Pressemeddelelse
Fagbevægelsens Hovedorganisation er med til at sætte sidste punktum i en trepartsaftale, der skal bane vejen for, at flere unge mellem 13 og 17 år kan få et job i deres fritid.
Danskerne: Valget den 18. november bliver et velfærdsvalg3.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den helt borgernære velfærd fylder meget for danskerne, der snart skal stemme til kommunal- og regionsrådsvalget.
FH: Ros til finanslov, der leverer tiltrængt løft af velfærden23.10.2025 13:03:48 CEST | Pressemeddelelse
Finanslovsaftalen for næste år giver et velfærdsløft og en økonomisk gevinst til seniorer, der kan og vil arbejde i længere tid. Men der er ingen løsninger til dem, der bliver nedslidte på arbejdsmarkedet.
FH: Vismændene påpeger helt afgørende uretfærdighed21.10.2025 12:09:46 CEST | Pressemeddelelse
De økonomiske vismænd slår fast, at der er stor forskel på antal leveår på tværs af ufaglærte og akademikere. Det understreger, at der er behov for gode løsninger for lønmodtagere med de længste og hårdeste arbejdsliv, når pensionsalderen stiger, understreger Morten Skov Christiansen.
Teknisk udstyr doneres til erhvervsskoler efter brug på EuroSkills Herning 20255.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fælles pressemeddelelse fra Dansk Arbejdsgiverforening & Fagbevægelsens Hovedorganisation
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
