Emirates

Kun på Emirates Premium Economy: Skål i eksklusive vintage-bobler fra Chandon

Del
PRESSEMEDDELELSE: Emirates introducerer Premium Economy til stadig flere destinationer, herunder New York JFK, San Francisco, London Heathrow, Sydney, Auckland, Christchurch og Melbourne. Ombord kan passagererne fejre det ved at skåle i nogle ganske særlige 'bobler' – Emirates har nemlig erhvervet eneret på Chandon Vintage Brut 2016.
Chandon Vintage Brut 2016 - eksklusive 'bobler', kun på Emirates Premium Economy
Chandon Vintage Brut 2016 - eksklusive 'bobler', kun på Emirates Premium Economy

I tillæg til luksuriøse sæder, generøs benplads, stilfulde omgivelser og en verden af underholdning på skærmen, byder Emirates' nye Premium Economy-klasse også på en mad- og drikkeoplevelse af højeste kvalitet. Som en del af det omfattende vinkort har luftfartsselskabet netop erhvervet sig eneretten på en eksklusiv australsk mousserende vin, der fremover skal give passagerer på Premium Economy fornøjelsen af forfriskende vintage-bobler, alt imens der rejses ud i verden.

Chandon Vintage Brut 2016, der beskrives som "ungdommelig med en inciterende smag og subtil kompleksitet", er en førsteklasses mousserende vin. Den produceres efter den såkaldte 'méthode traditionnelle' – den samme metode, som anvendes til bobler fra Frankrigs Champagne-distrikt for at opnå dybde og kompleksitet i vinen.

Druerne til vinen kommer fra vinmarkerne i Strathbogie og King Valley i bjergene i Victoria i det sydøstlige Austalien. Her gror vinstokkene i en fed lerjord og blomstrer i det milde sommervejr. Vinen udvikles herefter med største omhu af erfarne vinmagere, som fokuserer på at udnytte både klimaet og druernes potentiale maksimalt. Den færdige vin skal have en perfekt balance mellem syre og friskhed med en karakteristisk stil, der afspejler den lokalitet, druerne kommer fra. Resultatet er en mousserende vin, der sprudler af friskhed og energi samt det strejf af raffinement, der følger af seks år 'sur lie'. 

Frisk mousserende vin med længde og finesse

Chandon Vintage Brut 2016 er en blanding af 50 procent Pinot Noir, 45 procent Chardonnay og 5 procent Meunier. Chardonnay druerne fremhæver noter af lime og grønne æbler, mens Pinot Noir og Meunier druerne bringer noter af granatæble og pink grapefrugt. Den sprudlende friskhed og de hvide blomsteraromaer skyldes en lidt yngre gær. På ganen er der noter af lime og grønne æbler, mens hasselnøddepraline og kiks giver ekstra fylde.

Den mosserende vin er en forfriskende apéritif i sig selv, men er også alsidig til mad på grund af dens sprøde syrlighed. På Emirates Premium Economy serveres den til måltiderne ombord samt under hele flyvningen, hvis man ønsker det.

Chandon Vintage Brut 2016 er den første vin, der er produceret hos Chandon Australia siden grundlæggelsen i 1986. Vineriet ligger i den berømte Yarra Valley, nordøst for Melbourne, der er en af Australiens ældste og mest prestigefyldte vinregioner med et flot omdømme for dyrkningen af druer til mousserende vin og økologi på topniveau.

Gourmetmenu med regional inspiration

Emirates' passagerer på Premium Economy kan nyde gourmetmenuer med regional inspiration. Menukortets retter opdateres hver måned af et team af ekspertkokke, hvilket garanterer variation, selv hvis man rejser hyppigt.

Borddækningen er en tilsvarende elegant oplevelse med hvide hørservietter, Royal Doulton-porcelæn og bestik af rustfrit stål.

Menuen afrundes med et udvalg af likører, chokolade, kaffe og te. Den gratis drinksmenu omfatter desuden et stort udvalg af premium spiritus, øl, læskedrikke og vin. Det førsteklasses udvalg af drikkevarer afspejler, at Emirates siden 2006 har investeret næsten syv milliarder kroner i luftfartsselskabets vinkælder. 

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Chandon Vintage Brut 2016 - eksklusive 'bobler', kun på Emirates Premium Economy
Chandon Vintage Brut 2016 - eksklusive 'bobler', kun på Emirates Premium Economy
Download
På Emirates Premium Economy er bordet altid veldækket med stofserviet, porcelæn og stålbestik.
På Emirates Premium Economy er bordet altid veldækket med stofserviet, porcelæn og stålbestik.
Download
Emirates Premium Economy er en stor succes og introduceres på stadig flere destinationer
Emirates Premium Economy er en stor succes og introduceres på stadig flere destinationer
Download
Chandon Vintage Brut 2016 - eksklusive 'bobler', kun på Emirates Premium Economy
Chandon Vintage Brut 2016 - eksklusive 'bobler', kun på Emirates Premium Economy
Download

Information om Emirates

Emirates
Emirates



Historien om Emirates startede i 1985, da selskabet gik i luften med blot to fly. I dag råder Emirates over verdens største flåde af Airbus A380 og Boeing 777-fly, så selskabets rejsende kan nyde komforten ved flybranchens nyeste og mest effektive wide-body fly.

Emirates inspirerer rejsende over hele verden med et stadig voksende netværk af verdensomspændende destinationer, brancheførende underholdning ombord, regionalt inspireret køkken og service i verdensklasse.

Emirates flyver pt. til flere end 150 destinationer på seks kontinenter, og selskabet har fløjet på ruten København/Dubai siden 2011.

Læs mere her.

Følg pressemeddelelser fra Emirates

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Emirates

Emirates fordobler antallet af codeshare- og interlineaftaler på et år og åbner for rejser til næsten 1.700 destinationer30.8.2024 13:37:34 CEST | Pressemeddelelse

31 codeshare-partnere, 118 interline-partnere og 13 partnere inden for tog- og helikoptertjenester 16 nye partnerskaber er indgået siden 2023 med gnidningsfri forbindelse (last mile) til endnu flere ruter og spændende destinationer Masser af muligheder for at rejse videre fra Emirates' netværk, flere afgange at vælge imellem og rejse på samme én billet inklusive bagagetransfer samt frequent flyer-fordele

Dette skal du opleve i Dubai ifølge en dansk kabinepersonale hos Emirates1.8.2024 11:56:59 CEST | Pressemeddelelse

Dubai byder på en enestående kystlinje, vidtstrakte ørkener og en imponerende skyline. Her kan man opleve fantastiske solnedgange, besøge verdens højeste skyskrabere og shoppe i nogle af verdens største indkøbscentre. Med et væld af muligheder har byen noget for alle. De bedste tips kommer dog fra dem, der er bosat der. Derfor har vi spurgt en af Emirates danske kabinepersonaler om at dele sine yndlingssteder og aktiviteter i Dubai.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye